Julen og Helligånden som et vendepunkt.

Tidsskrift og Sundhedsblad
NY TID OG VI  Nr. 10 - 1954
af afdøde redaktør og vegeianer Stefan Vøldan
Fik 100% førlighed tilbage efer en børnelammelse som 14-årige - lige efter sin konfirmationdag, hvor han tjente på en gård i Midtsjælland.


Julen fik et vendepunkt i mit liv som kabalist?

Julen er et led i verdens og menneskehedens udvikling og livsprocesser. I disse betegner julen altid et vendepunkt, hvor en udviklingslinje ophører, og en ny begynder, idet livet føres fra den ene store modsætning over i den anden: fra mørke til lys fra død til liv. Der har julen sin mening, dette er dens kerne.

Tydeligt ser vi vel dette vendepunkt i årets gang, hvor lyset synker og drager hele naturen ind i dødens søvn under kulde og mørke. Til sidst nås det dybeste punkt, vintersolhverv, som er vendepunktet, hvorfra lyset påny stiger og påny drager den hensovende natur op fra døden til livet. Dette er julen i virkeliggørelse.

For dette vendepunkt i naturens liv, vintersolhvervet, har Nordens mennesker fra urgammel tid holdt højtid og fest. Den kristne kirke skelner skarpt mellem den hedenske solhvervsfest og den kristne jul. Der er også en forskel, - eller måske retter, der skulle være det. Men denne forskel ligger ganske vist el helt andet sted en almindelig antaget.

_ _ _ _ _ _ _

Den kristne jul indvarsles ved Jesu fødsel. Og den betegner et vendepunkt i menneskets og menneskehedens udvikling af nøjagtig samme art som solhvervet i naturens liv. Og den sande og virkelige forskel på den hedenske solhvervsfest og den kristne jul er da den, at de såkaldte hedninger festede for et vendepunkt og en fødsel fra død til liv, der fandt sted udenfor dem selv, og som de blot var tilskuer til, nemlig i naturen omkring dem. Den kristne jul er derimod i sin sande betydning et vendepunkt, som skal finde sted i "menneskets eget lig og udvikling" og derfra give sig til kende i menneskehedens samlede liv og udvikling. Og det skal her markere sig på samme altforvandlende måde som i naturen: fra mørke til lys, fra død til liv i enhver betydning heraf.
Når det, som er den kristne juls kerne og sæd, er kommet til udfoldelse og bærer sin frugt, må vi kunne sige: Nu er der intet af det gamle tilbage - intet af det gamle menneske, intet af det gamle samfund, alt er blevet nyt, sundt, lyst, rent og skønt svarende til forvanlingen i naturen.
Da har vi holdt kristen jul - ikke før.
I mennesket slumrer en højere natur, det evige, det åndelige, arven fra faderhjemmet. Det er denne natur, dette højere jeg, der skal vækkes og bringes til udfoldelse som menneskets fører og vejleder i stedet for det egoistiske - materialistiske jeg, som hidtil har hersket, uden at tænke på det guddommelige.
En af betingelserne herfor er, at legemet er rent og sundt, nervesystemet stærkt og dog fint og følsomt vibrerende. Så længe vi ernærer os, som det nu er almindeligt, ikke mindst i julen, - så længe vi fylder legemet med den forrådnelse, syreforgiftning, forkalkning o.s.v., som forårsages af denne ernæring, ja så længe vi ifølge disse unaturlige tilstande og deraf skabte hidsende begær er slavebundet af stimulanser og nydelsesgifte som tobak og alkohol, der beskadiger vor vigtigste og ældste organer og deres funktion, leveren, kirtlerne og nervecenter, - er det ganske udelukket, at legemet kan blive, hvad det skulle være: et tempel for vort evige, åndelige jeg.
Atter her ser vi et eksempel på beskaffenheden af vor tro. Vi tror på alt dette. - vi tror på de døde dyrekroppe af kød som en kilde til kraft, vi tror på blodige vold med dyreriget som en nødvendighed for opretholdelsen af vort eget liv, - vi tror på stimulanser og narkotika. Det eneste, vi ikke tror på, er livet, - det guddommelige skaberlivs uudtømmelige fornyelse- og opstandelseskraft, som forår efter forår bruser frem over jorden og opfylder den med alt det grønne, friske farvestrålende og duftende, fuldt opladet med livets og lysets biodynamiske kræfter og energier.
Når vi først får øjnene op for, hvilke kræfter, der knytter til og virker gennem alt det, vi nu tror på, vil det også begynde at dæmre, hvor det er, vi skal hente den fornyelse til både legeme og sjæl, som alene kan bringe os oplevelsen og virkeliggørelsen af det gamle julebudskab i den nye tid, det store budskab som kommer nytår: Fred på jorden og i menneskehjerterne velbehag.
_ _ _ _ _ _ _ _

Nu er vendepunktet passeret i årets gang, og julen rinder ud. Men vendepunktet i os selv - solhverv, jul og nytår i vor egen udvikling, - bestemmes af os selv.

                                        ___________________________

NY TID OG VI
Nr. 5 - 1952
af Stefan Vøldan

Dette skrift (nederst på billedet) skriver Steffan Vøldan i 1952 NY TID OG VI nr. 5, er oprindelig fundet med gammel-slavisk tekst i Habsburgernes kgl. Bibliotek i Wien af den unganske læge og professor Edmond Szekely, som skrev det af. Senere havde han lejlighed til i Vatikanets bibliotek i Rom at fastslå, at den gammelslaviske tekst var en ordret oversættelse af et der opbevaret aramæisk håndskrift.
Som læge interesserede han sig især for oplysningerne om den legemlige sundhed som den sandhed nutidens mennesker trængte så hårdt til. Ved senere besøg i Habsburgernes Bibliotek erfarede Szekely, at den gammel-slaviske tekst var overført til Vatikanet.
Prof. Szekely er nu leder af en koloni i Californien.. "The Essene School of life", hvor man bl.a. kan tage druekure. Det træffer sig sådan, at jeg har forbindelse med en dansk dame, som har opholdt sig der. Og da jeg havde været noget i vilrede m.h..t. disse to forskellige udgaver, har jeg skrevet til vedkommende dame og bedt hende forelægge professor Szekely spørgsmålet om disse to manuskrifter samt spørge, om han personligt har haft det gammel-slaviske skrift fra Wien og det aramæiske fra Vatikanet i sin hånd og foretaget afskrivningen. Dette bekræfter professoren, idet han gjorde opmærksom på, at han ikke kendte den anden udgave.
Vi skal senere vende tilbage til dette manuskrift og anvisninger deri.

Tryk på linket: Munke og lægeurter 

Stefan Vøldan tidligere redaktør og stifter af Ny Tid & Vi

In memoriam

Mindeord om Stefan Vøldan

Et menneske dør, og vi standser - undres . Skal vi aldrig mere høre denne røst eller se ind i disse øjne-. Et menneske kan være mærkeligt veltalende i sin tavshed, det var Stefan - det syntes som om verden, omgivelserne, blev bedre og renere i hans tilværelse. Vøldans dybe religiøsitet ytrede sig sjældent i ord; men vi som kendte ham vidste, hvor inderligt hans idealer var forbundet med den åndelige fuldkommenhed, som i hans bevidsthed rådede overalt - trods alt.

Edmund Petersen
NY TID OG VI Nr. 5 1952

Dommedag hvornår?

www.vitanyhed.dk/12158294



 







På sæby Sygehus på Sjælland lå han i ca. 3½ år med børnelammelseog fik tilbudt van Wùdens kur og snart gik det hastigt fremad. Snart kunne han gå ved to krykker med bandage, benskinner og nakkestativ, og uden at benskinnerne var gjort stive. Der var nu bevægelighed og støttekraft i benene. Så blev benskinnerne helt væk, - senere krykkerne, - så nakkestativet og til sidst bandagen. Efter 7 år på sygehuse og klinik vendte jeg tilbage til det almindelige liv og underviste andre alvorlige syge kræftpatienter m.m. i sundhed - takket være den 70-årige landlæge van Wùrden ( der muligvis var blev inkarneret af







På sæby Sygehus på Sjælland lå han i ca. 3½ år med børnelammelseog fik tilbudt van Wùdens kur og snart gik det hastigt fremad. Snart kunne han gå ved to krykker med bandage, benskinner og nakkestativ, og uden at benskinnerne var gjort stive. Der var nu bevægelighed og støttekraft i benene. Så blev benskinnerne helt væk, - senere krykkerne, - så nakkestativet og til sidst bandagen. Efter 7 år på sygehuse og klinik vendte jeg tilbage til det almindelige liv og underviste andre alvorlige syge kræftpatienter m.m. i sundhed - takket være den 70-årige landlæge van Wùrden ( der muligvis var blev inkarneret af "The Essene Schole of life"? - Normalt kan man ikke helbrede børnelammelse i sådan grad som Steffan Vøldan?

HELLIGÅNDENS KRAFT

                   Økologiens gennembrud i 2021"?
                  (En helt ny oplysende tidsalder er begyndt)


Da Jesus var tolv år gammel for nøjagtig totusinde år siden; drog hans forældre op til Jerusalem. Først da højtiden (påsken) var halvt omme, gik Jesus alene op til helligdommen og lærte "kabbalah"; og da hans forældre havde tilendebragt højtidsdagen og var på hjemvejen, blev drengen Jesus i Jerusalem og blev stærk i Ånden og fyldtes af visdom; og Guds nåde var over ham, uden at hans forældre lagde mærke til det.
Luk.2,42-47
Og det skete efter tre dages forløb, at de fandt ham i helligdommen, hvor han sad midt iblandt lærerne og lyttede til dem (om kabbalah) og spurgte dem ud; og alle, som hørte ham tale om kabbalah og "vegetarismens frelse", blev ude af sig selv af forbavselse over hans forstand og svar.

Kilde: Jesu kristi Fredsevangelie jvf. Luk.2,48

www.vitanyhed.dk/55835471

Da sagde han til sine forældre: "Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være i min Faders (ABBA`s bolig) gerning (og som er i himmelen).
Joh.2,15-16 ; Sl.69,10 ff. ; Ap.G.2,1-11. (Kristi himmelfats dag).

Da begyndte han med at sige til dem: "I dag er dette skriftord (Esajas), som lød i jeres øren, gået i opfyldelse (om Johannes og Elias). "Og alle gav de ham deres bifald, og de undrede sig over de livsagelige ord, som udgik af hans mund. Da sagde de: "Er det ikke Josefs søn?"
Luk.4,16-24 ; Mark.6,2-5 ; Joh.6,42-51 ; Joh.7,15-46.

Jøderne undrede sig nu og sagde: "Hvordan har han fået den skriftkundskab (Kabbalah) fra, da han ikke er lærd?"
Så svarede Jesus dem og sagde: "Min lære er ikke min egen, men hans, som sendte mig (ABBA) fra himmelen?
Luk.7,14-19

Og han kom til sin fædrene by og lærte dem i deres synagoer, så de blev slået af forundring og sagde: "Hvorfra har han denne visdom og de undergørende kræfter (vegetarisme)?
Matt.13,54 ; Matt.7,13-29

Tryk på linket: Munke og lægeurter

De forstod ikke, at det var om Faderen, han talte til dem.
Da sagde Jesus: "Når I får ophøjet Menneskesønnen (påske), så skal I forstå, at jeg er den, jeg er, og at jeg ikke gør noget af mig selv; men som Faderen (ABBA) har lært mig, således taler jeg.
Joh.8,27-30
 ; Joh.7,29-30 ; Joh.8,18-28 ; Joh.3,14 ; 12,32-36.

Og han sagde til dem: "I er nedenfra, jeg er ovenfra; I er af denne verden, jeg er ikke af denne verden! Derfor sagde jeg til jer, at I skal dø i jeres synder; thi hvis I ikke tror, at "jeg er den, jeg er",  skal I dø i jeres synder."
Joh.8,23-24.

Jeg siger jer det allerede nu, før det sker, for at I, når det er sket, skal tro, at "jeg er den, jer er" og ikke farisæernes Gud (Jehova)?
Joh.13,19 ; 14,24-31 ; 2 Mos.3,14 ; Åb.1,4.8 ; Joh.15,1-18.

Tryk på linket:www.vitanyhed.dk/12158267

Evangeliet forkyndes om Guds rige

Jesu Inkarnation

Derpå kender vi, at vi bliver i Jesus og han i os (inkarnation); at han har givet os af sin Ånd.
1.Joh.4,13

Loven (Moses) og profeterne havde deres tid, til Johannes kom; fra den tid af forkyndes evangeliet om Guds rige, og alle og enhver, søger at storme ind i det.
Luk.16,16.

Da sagde han til ham: "Hører I ikke Moses (loven) og profeterne, så vil de heller ikke lade sig overbevise (om Jesus), selv om han opstod fra de døde?

THE END

Helligånden som en kraftkilde til alt liv!...

Mysteriet om ledestjernen

Fundet af Jule- Evangeliet år 30 e.Kr.

I to tusinde år der er gået fortælles det, at Jesus blev født mens Herodes var konge, for ifølge Biblen var Herodes sygeligt bange for, at nogen skulle frarøve hans trone. Så da Herodes hørte rygtet om jødernes konge var blevet født, satte Herodes konge alt ind for at dræbe det lille barn Jesus.

Overalt i verden er der blandt astrofysiker, teologer og præster forsat tvivl, om det præcise årstal omkring Betlehemstjernen er rigtigt? Kan man virkelig spore et guddommeligt tegn, der alene blev skabt for at markere Jesus fødsel? Man ved fra Dødehavsrullerne, som blev fundet i nærheden af Qumran i 1947 ved Det Døde Hav, at Kristi fødsel var stærkt præget af en eskatologisk-apokalyptisk åndsstrømninger, der ligger bag alle historiske begivenheder. Der var et vældigt tilsluttet perspektiv, og en anede indledning til den afgørende kamp mellem lys og mørke, mellem Gud og Satan (Belial).
I Sekthåndbogen, kol II, linje 6 og kol. IV fra Qumran, står der skrevet, at hvis man ikke tror på Messias "Kristi komme", skal Belias (Satans) børn af Gud hengive dem til sygdom, skælven ved at blive udleveret til hævn-englene, "fordærvs-englene" ved den endelige dom. Qumran-menighedens modstander var nemlig det jødiske præsteskab i Jerusalem på Jesus tid. I dag ved man, at tre af brødrene og seks af disciplene tilhørte en yderliggående gruppe kaldt "essæerne" ved Qumran, der lå omkring Dødehavet. Overalt i Dødehavsrullerne finder vi omtale af sol, måne og stjerner nævnt og endvidere en mystisk solkalender, som muligvis skulle symbolisere de første kristne nye sammenkomster om søndagen og ikke sabatten? Jesus ophæver ifølge evangelierne Moses love, så man har lov til at  gøre godt på sabtten f.eks. spise sin daglige fornødenheder eller ved at stjæle korn og aks fra marken for at få sin daglig føde, hvis man er kommet i fornødenhedens trang?


Betlehemstjernen


Hvis julestjernen havde været en komet, en supernova eller for den sags skyld stjerneskudssværm, så ville den helt sikkert også have været optrådt i historiske kilder i f.eks. Kina, så derfor mener mange videnskabsmænd og astronomer, at der er rod i kalenderen!!....

Jesus blev nemlig ikke født den 24. december år 0-1?

Hans Fødsel blev fastlagt i år 525 på et kirkemøde, hvor en munk ved navn Dinysius Exibuus fik besked af pave Johannes, at sjussede sig frem til hvornår det skete ud fra sin viden om nogle historiske begivenheder og fastlæggelse af kommende påsketabel (kalender). Da han talte tilbage glemte han 4 år under Julius Cæsars stedsøn Octavis regeringstid og ud fra, at multiplicere skudår. Ud fra Dødehavsrullerne og lærde i det første og andet århundrede er det blevet anslået, at Kristi Fødsel nærmere fandt sted mellem, hvad vi i dag kalder år 4 og år 1 f.Kr. Så vores tidsregning blev altså først fastlagt længe efter Kristi Fødsel og den stakkels munk må helt sikkert have regnet forkert, hvad forsker, teologer og astrofysiker fortæller:

Mange teologer og historiker mener, at Matthæus-Evangeliet først blev skrevet af andre personer lang tid efter begivenhederne omkring 50-70 år e.Kr. og Lukas-Evangeliet mellem 58-70. Begge evangelister er enige om, at Jesus blev født i Betlehem i de sidste år af Herodes regeringstid.
Første gang man møder Betlehem- Stjernen i Biblen er hos Matthæus Kapitel 2 vers 2, hvor de vise mænd spørger efter den nye kongesøn hos Kong Herodes i Jerusalem: - "Hvor er den Jødernes Konge, som er født? Thi vi havde set hans Stjerne i Østen og er kommet for at tilbede ham. Nogle mener det var et "skuespil"?


Nikæa år 325 e.Kr.

I år 325 blev kristendommen Roms og den katolske kirkes religion. Det var kejser Konstatin den Store, som indkaldte til et stormøde i Nikæa i år 325 e.Kr. med det formål at få en kirke, der kunne skabe sammenhængskraft i hele riget. Formålet var, at få løst de uoverensstemmelser, der var opstået, om forståelsen af Kristi Fødsel og natur.
En teolog og præst fra Alexandria i Ægypten ved navn Arius (f. ca. 250-336 Areos), havde formuleret et filosofisk Guds - begreb på en helt anden måde en de fleste andre præster, biskopper og Konstatin den Store, idet han ville værne om Guds ophøjethed og eksistens.
Arius som var en dygtig oldkirkelig presbyter (ældste medlem af synderiet) en forsamling og teolog fra Alexandria af libysk herkomst, var tilhænger af gnosticismen.
Han hævdede at Sønnen var skabt af Faderen, og var derfor ikke lige med Faderen (Treenighed), og ikke evig, og ikke guddommelig af væsen. Arius vil ikke anerkende to guder (Faderen og Sønen) på mødet i Nikæa, så han blev bandlyst af Konstantin den Store.

Evangelisten til Johannes Evangeliet skriver:

Jeg (Jesus) og Faderen, vi er èt?

Også en anden central modkandidat i kampen mod Arius var den alexandrinske biskop, Athanasiuseller, hvis kirke blomstrede i den østlige del af Alexandria fastholdt, at Sønnen Kristus, var en del af Guds væsen og dermed ikke skabt.
I denne strid lykkedes det Athanasius at få gennemført sin egen tro på Jesus som en del af Guds væsen i kirkens teologi. Arius og hans mange tilhænger heriblandt læger fastholdt, at Jesus var et skabt væsen, og dermed ikke en del af Guds væsen (Treenighed): Faderen, Sønnen og Helligånden. Det var nok til, at Arius blev udstødt som kætter og bandlyst af Konstantin den Store ved det første koncil i Nikæa på mødet år 325.

Den athanasianske trosbekendelse, er derfor en tidlig trosbekendelse, som traditionelt tillagdes kirkefaderen Athanasius, som var ærkebiskop af Alexandria i det 4. århundrede. Der har dog været modstridigheder om, at Athanasius ikke kan være forfatter, og at skriftet tillægges endog noget senere tidspunkt i det 6. århundrede.
Trosbekendelsen blev således først anerkendt som dogmatisk skrift af mange vestlige kirker, men menes først at have fundet sted på et kirkemøde i det 5 - 6. århundrede e.Kr. Østkirken og de reformerte kirker, bruger ikke den athanasiske trosbekendelse, der ordlyt forkynder således:
Vi ærer eèn Gud i en trehed og treheden i en enhed, uden at sammenblande personerne eller adskille væsnet. Som Faderen er, sådan er Sønnen og sådan er Helligånden. Faderen er uskabt, Sønnen er uskabt, Helligånden er uskabt. Faderen er evig, Sønnen er evig, Helligånden er evig. Og dog er der ikke tre, som er evig, men een er evig, ligesom der ikke er tre, som er uskabte eller tre umådelige. I lige måde er Faderen almægtig, Sønnen almægtige, og Helligånden almægtig, og dog er det ikke tre som er almægtige, men een som er almægtige o.s.v....

Så tidligt som år 589 e.Kr. ved koncilet i Toledo blev tilføjelsen til trosbekendelsen om Helligåndens udgang fra både Faderen og Sønnen til det famøse "filigoque (lat. og fra Sønnen) sammenblandet. i den vestlige katolske kirke. Mens hovedsagen i Nikæa i 325 havde været at sikre Jesu guddommelighed, var opgaven i 381 i Konstantinopel (rettelse i tilføjelsen), at garantere "Helligåndens guddommelighed", der udgår fra Faderen og derfor tilbedes og æres på linje med Treeninghedens to første personer: Faderen og Sønnen. Det man i østkirken den Ortodokse stærkt anfægtede fra 400-tallet filioque (lat. og fra Sønnen), blev officielt tilføjet i år 589 e.Kr., ved at sige, at "Helligånden" udgår fra Faderen og fra "Sønnen". Man ville betone Sønnens, dvs. Jesu Kristi, guddommelighed ved at afgrænse og anfægte sig over for den gnostiske arianismen eller den opfattelse, at Sønnen skulle gøres det tydeligt, at Sønnen var lige med Faderen? Den gammelkatolske Kirke er nu vendt tilbage til en trosbekendelse uden filioque, dels af teologiske grunde, dels bevidst for at nærme sig den ortodokse kirke?
Udover den arianske strid var biskop Athanasius også en central person i inkopieringen af munkebevægelsen i kristendommen og hans livsskildring af munken Antonius  (økologiske grise er opkald efter ham). Antonius levede i den ægyptiske ørken i det  samme tredje århundrede på samme tid som biskoppen Athanasius. hvis historie af ham kaldet Vita Antonii`s liv. Ifølge en legende opgav Antonius som ung hele sin arv og formue til den katolske kirke og dedikerede sit liv til at udleve streng askese indtil hans død 106 år gammel. Han boede i længere tid i en klippegrav (Mark.5,2-6)  i Ægyptens ørken Syd-Vestside, hvor han udkæmpede en stadig kamp mod dæmoniske pinsler og fristelser.
Hans Vita (livsskildring) af Antonii fortæller, at han var ægypter og  analfabeter, søn af en velhavende grisefarmer, hvoraf han herfra var plaget af sygdom. Hans attributter i den katolske kirke er det T-formede (Tau-kors), der blev brugte til at skræmme Djævlen væk med, idet klokken blev bundet om halsen på de såkaldte Antoniusgrise, som de havde lov til at have gående blandt dem (Mark.5,7-16). I Matt. 19,6 tager han ordet alvorligt, og sælger alt, han har, og lever på skråsiden af en landsby og udfører en streng asketisk liv som vegetar. Dæmonernes personligt fremmøde og pinsler på sin krop var stærk nok til, at "Jesu Kristi Ånd" ikke kunne skade ham. Antonii overvandt de dæmoniske kampe på sin krop som erimit (enboer) i ørkenen, grundlagede to kloster i løbet af sit liv og blev henkastet til, at helbrede de syge og besatte. Antonii blev en yndet teolog og taler, hvorefter der opstod en meget lang, retorisk poleret tale til de mennesker, der ønsker at følge hans eksempel. Af ørkenfædre i og uden for klostervæsnet kan nævnes af betydning Antonii, Paul af Theben, Philo af Alexandria og Johannes Døberen, der alle levede et asketisk livsforløb bl.a. som vegetar, nøjagtig som antikkens store filosoffer, kunstner, biskopper og teologer.

                                     ________________________

Subsskribtion - rettelse af bibelen

Sandsynlig indeholdt alle overleverede oldtidskristne bøger og skrifter en såkaldt subskription. Dette var en korekt efterskrift der beskrev, hvornår rettelser i skrifterne var blevet kopieret og hvem der havde verificeret dens indhold og korekthed. Den eneste af førkristne subskription man ved fandt sted, blev udført af biskop Irenæus i år 180 e. Kr., der ikke ville kanonisere de gnostiske bøger i Biblen til Det Nye Testamente. Ligeledes ved man, at også  Statilius Maximus førsøgte at forbedre teksten i hans bibel og den lød: Jeg, Statiklius Maximus, har forbedret (teksten) en anden gang fra Tiro, Laetiniauss, Dom(itius), og endnu tre ældre bøger fra en udmærket tale. Begge skribenter levede ca. 180 e.Kr., idet man her peger på en tydelig aktivitet i retning af at radere eller forbedre teksten.


Det grundlæggende verdensbilede om Jesubarnet og Betlehem-Stjernen, blev fundet i Judas-Evangeliet og Hammadi-teksterne!!..

Omkring år 180 e.Kr. skrev den kristne biskop Irenæus, en af oldtidens førende personer et skarpt angeb på gnocismen og på en vis udbredt bog, der hed JUDAS-EVANGELIET.
Sankt Irenæus var et tidligt vidnesbyrd om anerkendelse af kun de fire kanoniserede evangelier i Det Ny Testamente (Matthæus, Markus, Lukas og Johannes). Han var en discipel af Polykap, der blev sagt at være en discipel af Johannes Markus "evangelist", der også havde skrevet Johannes Åbenbaring, den sidste bog i Ny Testamente.
I år 180 e.Kr. skrev Irenæus en betydningsfuld bog Agains Heresies, der betyder "afsløring og Fjernelse" af de såkaldte Gnosiske bøger bl.a. Judas-Evangeliet m.fl., en fem bind værk med detalieret angreb på gnoticismen, som dengang var en alvorlig trusel mod den katolske kirke, og især om ordningen for den gnostiske Valentinus.
I slutningen af det første århundrede levede Valentinus på samme tid som hans modstander Irenæus og ifølge hans skrifter dukker bemærkninger frem, at Valentin tilhørte gnosticismen. 
Irenæus skrev, at den eneste måde for kristne var at beholde og aceptere den doktrinære myndighed (de såkaldte fire enangelier), heraf det ene skrevet af lægen Lukas. De fire skriftformularer blev godkendt af det biskoppelige råd. Men ifølge Dan Browns bog "Da Venci Mysteriet", fandtes der ikke kun fire evangelier, men over tredvie, heriblandt Judas-Evangeliet, Thomas-Evangeliet, Fillip-Evangeliet og Sandheds-Evangeliet af Valentinius m.fl.. Oprindelig betyder evangelium "glædeligt budskab". Spørgsmålet er så? Hvem er Jesus, og hvad er det glædelige budskab?
Gnostikerne heriblandt Valentinus sagde, at de havde en hemmelig overlevering fra Jesus selv!!....men Irenæus fastholdt, at de katolske biskopperne i forskellige byer er kendt så langt tilbage som apostlene, "Johannes Markus" evangelist (der betyder lærling), og at biskopperne forudsat var eneste sikre guide til fortolkning af skriften.
Valentinus der blev født (ca. 100-160 e. Kr.) i Phrebonies i Nildeltaet og uddannet i Alexanrria i Ægypten, var en tidlig gnostisk teolog. Hans doktriner er kendt over det meste af verden for læren, at der er tre slags mennesker, det åndelige, psykiske, og materielle, og kun de af åndelig karakter modtog gnosis d.v.s. viden om det guddommelige.

I Bibelen stipendium, repræsenteres et problem med referance til Theudas i Apostlernes Gerninger af Gamaliel, et medlem af Sanhedin, der forsvarer apostlene ved at henvise til Theudas en discipel af Paulus: Det siges og fortælles af teologer, at ophavsmanden til Apostlernes Gerninger lægen apostel og evangelisten Lukas, begår en stor fejl i sin læsning og videre fortolkning af Josefus Flavius (f. år 37 - altså 4 år efter korsfæstelsen), idet han skrev et stort værk om jødernes opstandelse. Teologer mener, at evangelisten Lukas tager en senere henvisning og omtale af Theudas.
Valentin sagde nemlig, at Theudas bragte ham den hemmelige visdom, som Paulus havde lært privat af hans inderkreds, og som Paulus havde offentlig nævnte i forbindelse med hans visionære møde med den opstande Kristus: Rom.16,25 : 1. Kor.2,7 : 2. Kor.12,24 og Ap.G.9,9-10.
Valentin henvender sig til de oprigtige troende kristne og siger, at de hører hjemme i en anden verden: Begæringer efter at spise kød, plager mennesket og har dermed magt over sjælen som ellers er udødelig. Kernen i Valentins anskuelser er modsætninger mellem lys og mørke; sjælen er en del af den virkelige tilværelse, hvor den føler sig fremmede og hjemme i den jordiske verden (helvede).
Valentin taler direkte om æoner, det evige liv. Fra begyndelsen fortæller Valentin, er mennesket udødelig og børn af det evige liv? Det er kun p.g.a. synd, at vi mennesker dør?
Valentin`s egne tilhænger modtog gnosis (viden), som tillod dem at vende tilbage til det guddommelige Pleroma, mens de med psykisk karakter (almindelige kristne) kun ville kunne opnå en mindre form for frelse. Pleroma refererer generelt til de guddommelige kræfter "Helligånden" som er en "energi" og som bruges i kristen teologisk sammenhænge: både i Gnosticisme generelt, og ved Paulus af Tarsus i Kolossenserbrevet (ordet bruges 12 til flere gange i Det Nye Testamente). Fortaler for denne opfattelse var, at Paulus rent faktisk var "gnostiker", idet de himmelske Pleroma er den samlede mængde, der betragtes i vores forståelse af guddommelighed.
Valtinus som havde forventet at blive biskop, vendte den katolske kirke ryggen, da han ikke blev valgt af de andre biskopper og i stedet startede han sin egen kristelig gnostiske skole i Rom. Valentinianisme blev navnet på den skole af gnostisk filosofi, som kan spores helt tilbage til de gamle græske filosoffer ca. 500 år f.Kr.. Hans ideer blev udledt fra Theodas eller Theudas, en decipel af Sankt Paulus efter hans skrifter i Det Nye Testamente. Theudas er navnet på en tilhænger af Paulus fra Tarsus, som lærte Valentinus mere information om hans omvendelse til tro på Jesus.


Jesus opstandelse var et politisk oprør


Theudas var en jødisk oprører i det 1. århundrede e.Kr., hvis navn af græsk er sammensat og betyder "gave fra Gud".
Den jødiske historieskriver Josephus Flavius som var Statsholder i Romersk provins skriver, at en vis plattenslager (svindler), hvis navn Theudas, overalt fik folket med sig og fulgte ham til Jordan - floden (for at døbes), idet han fortalte dem, at han var en profet "Messias".
Til forviring blev det fortalt, at mange blev villedt af hans ord (forkyndelse af Jesus) og bevægelsen blev spredt, men hørte aldrig op igen. Jusephus Flavius som han hed, giver ikke tal for Theudas tilhænger, men i Apostlernes Gerninger, hvis tal er med i henvisninger til samme Theudas, så er der tale om 400 tilhænger.
Paulus som var en dygtig sprogforsker og fortrolig med retorik giver fulde forståelse for Theudas med ordene i Ap.G.5,36-39; men er det af Gud, kan I ikke fælde ham (Theudas)? Vogt jer, at det ikke skal vise sig, at I kæmper mod Gud? I Ap.G.26,12 ff. På vejen til Damaskus får Paulus et "dualistisk syn" af gnostisk karakter, da han møder Jesus fra skyen og derefter er på vej til "Judas hus" og en discipel ved navn Ananias (Ap.G.9,3-19).
Den kristne discipel i Damaskus nævnt som Ananias (Ap.G.9,10) til hvem konverteringen af Saulus (Paulus) fra Tarsus blev kendt i en version, som er placeret på listen over de halvfjerds Jesus disciple, og som led martyrdøden. Der nævnes ikke om ham i Paulus - breve før Agrippa Caesarea (Ap.G.26,13-18).
                              _________________________________

Da jøder og hedninger blev kristne

Paulus som menes at have levet fra år 5-64 e.Kr., grundlagde utallige menigherer på sine missionsrejser til Lilleasien, Syrien og Rom, fordi han var en dygtig sprogkyndig mand, der kunne oversætte herbraisk, aramæisk, græsk og latin. Han var god til at forklare folk, hvad kristendommen stod for blandt jøder og hedninger. Før han grundlagde en menighed, gik han først ind i en synagoe for at fortælle om Jesus, men blev ofte afvist og smidt på gaden igen.
Barnabas som var Paulus ledsager var en god mand, fuld af tro på "Helligånd" og disciplenes håndtering af "kraftenergi" ved håndspålæggelse, idet han drog til Tarsus for at opsøge og møde Paulus (Saulus), som han tog ham med til Antiochia i Syrien. Det skete, at de i et helt år tilsammen færdes sammen i menigheden og underviste i "Ånden" og fortalte om  den "kraftenergi" som findes ved håndspålæggelse til en talrige skare, og helbredte de syge. Og det var i hovedstaden Antochia, at disciplene først fik navnet kristne jvf. Ap.G.11,24-26. Byen var hjemsted for den første hedningekristen menighed, Ap.G.11,18. som udsendte Paulus og Barnenabas.
Hans ven Barnabas tog sig allerede af Paulus, før han var i Tarsus og drog til Antiochia, idet han førte ham til apostlene i Damaskus og fortalte dem, hvordan Paulus på vejen blev blindet af et lys "kraftig energi" og havde set Herren, som havde talt til ham, og hvordan han i Damaskus frimodigt vidnede i Jesus navn og "Helligåndens kraft". Ap.G.9,27-30 : Ap.G.26,12-20. Alt formår jeg i ham, som giver mig "kraft" dvs. energi. Fil. 4,13 : 1. Tim1,12-14 og Mark. 9,23 ff.
I Antiochia Lilleasien opstod der allerede i begyndelsen af 30 e.Kr. - den første kristne menighed uden for Palæstina ifølge Ap.G. 11,26-27.
Det var her menigheden gav anledning til voldsomme diskutioner med jøder, der var blevet  kristne uden ikke at været omskårne som drengebørn. I den anledning besøgte Paulus flere gange den kristne menighed p.g.a. drøftelse og omskæring på apostelmødet i Jerusalem. Det var han tredje missionsrejse. En deligation af Paulus måtte forelægge sagen for apostlene i Jerusalem, og det er denne forhandling, der blev kaldt apostelmødet. Kravet om omskærelse blev afvist i Jerusalem, og ikke jøder blev anerkendt uden etnisk binding.
Galaterbrevet og Apostlernes Gerninger er den primære kilde på apostelmødet Ap.G.15,1 ff.
Antiochia blev således hovedsæde i det første århundrede for gnostisk hellenistisk indflydelse i jødekristendom, og i begyndelsen af det 200 årh. e.Kr. var Antiochia sammen med byen Alexandria i Ægypten det førende center i den østlige kirke og den antiochenske skole.
Nogle af de tidligste gnostiker, havde jødiske rødder, som havde vendt sig fra deres egen tro, fornægtede Jehova. De fornægtede at tilkbede Gud som skaberen, men istedet holdt fast på Paulus ord om Gud i mennesket "Kend dig selv".
Mange forsker mener nu, at det materiale, som Dødehavsrullerne udgør og som blev fundet i 1947, relaterer til essæerne samfund, der var gnostiker. Rullerne omtaler en Messias-lignende skikkelse, som kunne tyde på Kristus. Retfærdigheds-læreren, som blev efterstræbt og måske henrettet år 80 f.Kr. på tilskyndelse af en præst.
Der findes overgangsformer mellem jødedom og gnosticisme i en del af de afvigersekter, som florerede omkring den kristne æras begyndelse. Den vigtigste var essæerne på Massadabjerget vest for Det døde Hav og talte omkring 4.000 tilhænger på den tid, idet Filon af Alexandria skrev om dem. Men bibelen Det Nye Testamente beretter også om de 4.000 mand, hvor romerne tror at Paulus er en af dem.
I det første århundrede e.v.t fandtes de største jødiske trossamfund i disporaen i Ægypten sted, især i hovedstaden Alexandria uden for Palæstina. Det var her Det Gamle Testamente på hebraisk fra det 3. årh. f.Kr. til det første årh. e.Kr. blev oversat til græsk (Septuaginta) LXX og blev opkaldt af samme navn 72 disciple og til brug for græske jøder.
Byen Alexandria var ikke mindst kendt for sit kæmpe store bibliotek og lærdomscenter, men også oldkirken med de første kristne.
Kristendommen kom til Alexandria fra begyndelsen af det første til det andet årh. e.Kr. og havde sammen med byen Antiochia en af de betydeligste menigheder i Østkirken (den alexandriske skole), hvor to af teologiske retninger Øst og Vestkirken blev kæmpet og fik stor indflydelse på teologien:
Den alexandrinske skole var stærkt præget af platonisk og den hellenistiske jonisk filosofi bl.a. Thales. Anexemenes og Hareklit, og de opfattede Kristus som vejleder til den sande erkendelse og med "Helligåndens kraft" som en energi, hvorimod den antiochenske skole fremhævede, at Kristus legeme har levet som et sandt menneske.
Platoniske filosofi har præget eftertidens mest systematisk fremstilling af logikken og fremkom med læren om syllogismer; at alle mennesker er dødelige og er eller bliver vågen i en dvaletilstand?
Aristotles (384-322 f.Kr.) var græsk filosof, som studerede ved Platons akademi i Athen og senere blev lærer der. Han var stor tilhænger af de ældste græske filosoffer fra det 5. århundrede bl.a. Thales, Anexamenes og Heraklit.
Den historiske skelen mellem guddommeligt og menneskeligt syn på den historiske Jesus, menes at være hentet som en del af og fra de ældste græske latinske filosoffer, og blev et centralt punkt i den alexandrinske skoletænkning. Dette forhold fik stor betydning, såvel i den arianske strid som i de efterfølgende kristiologiske stridigheder år 325 - 381 og 589.
De store navne, der i særlig grad har præget læreretningens undervisning og udvikling i Øst, var den alexandrinske skole ved navn Clemens fra Alexandria (215 e.Kr.) og Orgiens (254 e.Kr.). De var enige om, at forsvare kristendommen og fortolke (tilføje) den på en sådan måde, at den stod på højde med tidens filosofiske bestræbelser.
Orgenes skrev, at sjælen passerer gennem forskellige stadier af inkarnationer og betegner dette, at et guddommeligt væsen "Jesus" tager plads i den menneskelige krop. Jesus kom til verden og var et guddommeligt væsen, hans menneskelighed var kun tilsyneladende "åndsvæsen" eller "skinlegeme" for, at mennesket skal kunne forstå sig selv. At få forstand gennem ordet (logos), omtalt i Johannes Evangelie kap. 1,1 ff og som mange mener er en sjælevandring og inkarnation? - Sjælevandringslæren findes i overalt den græske "orfisk-pythagoræiske lære" og er et apollinsk indslag i den dionysisle religion. Med orfismen er vi inde i den ældre religionshistoriske lag, hvor vi møder troen på filosofferne Thales, Anexemenes og Heraklit som guddomskræfter overalt i naturen. Når den ioniske filosoffer som Thales, giver udtryk for den opfattelse, er det fordi at "alt er fyldt af gud/er" med "kraftenergi", der findes overalt i naturen. Ordet Pleroma referer generelt til de uendelige guddommelige krafter,  som den oprigtige Jesus var i besiddelse af. Kristi krop var altså mente man en illusion, hvorimod Jesus selv var ren ånd (formidler) af ordet logos. Denne trosretning bærer gnostiske træk, der ser alt fysisk som ondt - materialistisk, og derfor ræsonnerer de Gud mente man, aldrig ville påtage sig en fysisk krop og dø fysisk, altså døde Jesus slet ikke på korset!!....
Dokteisme og dens tilhænger, doketer, blev lige som gnostificismen også afvist på det første økumeniske konciler i år 325. 381 og 589 e.Kr. og det fjerde og sjete århundrede og døde langsomt ud i løbet af det første årtusinde, fordi ingen kendte til disse skrifter (gnostificismen) som blev brændt eller på anden måde konfiskeret af den vestlige katolske kirke!!...  Men som der står skrevet hos Johannes i Åbenbaringens bog, skal Jesus komme igen hvert tusinde år?


Den katolske inkvisition i det 12. årh.

Katharerne (vegetarerne) fra Lyon i Frankrig og andre gnostiske bevægelser inkorporerede forskellige doketiske elementer i deres tro "Helligåndens Kraftkilde", men blev senere næsten udslettet under den katolske kirkes inkvisitionen mod katharerne, der startede i 1209 e.Kr.

Helligåndens Kraftkilde:

Igennem den 6000 år bibelske historie har man vidst, at universet har en "Kraftkilde" som er vigtigt for dyr mennesker og planter. Hos mennesket har livsenergien "Kraftkilden" haft mange navne. Filosoffen Parcelsus gav den navnet Arehus, hos hinduerne Parna, på Hawai kaldes den Mana. Hos kineserne hedder den Chi. Den græske læge Hippokrates kaldte den "Vis medica natura" og hos de kristne kaldte man den "Helligåndens kraft". Ægypterne kaldte den Ka, der forlader os efter døden. Kærlighed til Gud er den største "Skaberkraft", også når nogen taler om Gud i dagligdagen, og den dag verden lærer at bruge den på den rette måde, vil livet ikke mere blive en kamp, men fred i sjælen.
Når du møder dig noget i livet, der gør ondt i sjælen, da mød dem der bevidst eller ubevidst gør dig ondt, vise kærlighed - derved får du selv din sjælefred tilbage, og modparten lærer noget, husk det.
Ønsker du at være lykkelig, og hvem ønsker ikke det, da bliver man det ved Guds kraft i tanken, ordet og fornuften til inspiration, thi "Gud" vil, at vi skal være det, dertil har Han skabt os. Husk først og takke Gud for alt, hvad Han giver dig. Det er derfor der er så megen sygdom, nød og elendighed her i verden og for en stor del manglende ærbødighed for livskraften. Mennesket har nemlig glemt noget af det allervigtigste i dag! Kun et fåtal føler den rette kærlighed og ærbødighed for livskraften i alle dens former, der ligger gemt i naturen. - Det, de har glemt, er at takke sandheden uden vederlag f.eks. søvn, appetit, frisk luft, vand, mad og meget andet, som bliver en mangelvare ved verdens ende, når forureningen slår igennem!!.....

Apokatastatis (altings oprettelse), der findes i Ap.G.3,19-21, hvor alting bringes tilbage til den oprindelige tilstand af enhed og renhed, modsat Hades (helvede), sættes defintiv skel mellem frelse og fortabelse (eskatologi).
I Origen`s treenighedslære bliver "Helligånden" som en kraft, adskilt fra Fader og Søn; Sønen underordnes Faderen, idet Sønnen, som er logos (Ordet i bogstaveligt forstand), er fra evighed af dog er et billede på Gud. Jesus fødes hele tiden, ja i din og min sjæl som en fortolkning, inteligens og forstand Joh.1,18-20.
Menneskets præeksistente sjæl blev ved et ursyndefald bundet til jorden, men kun den guddommelige "logos" Jesus kan helliggøre sjælen gennem menneskets personlige dyder, og som patriakerne også erkender?
Clemens fra Alexandria taler om en vandring gennem filiosofi og religion, at også kristendommen ejer en højere indsigt ud over troen for almindelige mennesker. Han er den eneste oldkristen teolog, der har brugt ordet gnostiker i positiv betydning. Fra hans værker kan vi lære meget om gnosticismen, en religion som var konkurent til de mange forskellige kristne paver af den katolske kirke. Orgiens var Clemens elev og efterfølger.
Gnostiske sekter viede en stor del af deres opmærksomhed til fortolkninger af de græske digter og musiker, især Homer. Blandt deres foretrukne filosoffer var Pythagoras, Platon, Thales, Anexemenes, Heraklit og stoikerne: tilhænger af stoismen var en person, som altid bevarer ro og værdighed. Stosisk ro, har haft stor indflydelse på hele kristendommen, hvilket kan ses gennem Jesus måde at udtrykke sig på overfor Farisæerne. Gnostikerne var tilhænger af de "eleusinske mysterier" som kun de indviede havde adgang til. Hos dem var der kun èn myte, kampen mellem godt og ondt, hvilket konstant blev udkæmpet på alle planer indtil verdens ende. Det onde sagde de kan ses i snavs, gift, forurening, bakterier, blod, sygdom og død samt moralsk urenhed såsom at spise kød. Men der lå langt mere mysterie end i afholdenhed? Gnostikerne var tilhænger af den ionisk filosofi, som i sig selv, går helt tilbage Abraham og Hetitterne. Hippolyt, som også skrev om gnostikerne, refererede til Samothrakeltemplerne ithyfalliske mænd. I renæsancen blev der portrateret to sådanne menneskelige modeller for at symbolisere de to eskreme former for religiøs hengivelse: Askese og udsvævelse. Hver af de to figurer var tegnet i form af et kors. Det blev fortalt, at Satan - Djævlen i mennesket nedsteg til Hades (dødsriget) i et forsøg på at udfri sin afdøde hustru Eurydike. Mennesket var mente man, et halvt himmelsk og halvt djævelsk menneske, og der udkæmpes en konstant kamp mellem dets indre Uranus - elementer (det himmelske) og Titan - elementer (de djævelske). "Legemet (soma) er sjælens grav som kaldes sema. Der er derfor kun èn myte; sol (lys) og mørke, dag og nat, liv og død. 

Clemens blev i hele senantikken respekter, og fik godt ry  overfor Østkirken. Hans værker blev dog i middelalderen ikke oversat til latin, men i 1748 rev pave Benedikt XIV ham ud af den romerske kalender for helgener, fordi han var for lidt kendt om hans liv, sagde han?. Den offentlige tilbedelse var ikke til stede mente man, og hans undervisning var tilsidesat?
Et bestemt emne i Clemens til Theodore tilskrives, hvordan han indleder en tekst fra et hemmeligt Markus-Evangelie, som var på vej?
Af brevet viser, at Theodore og Clemes på grund af nogle påstået citater af evangelisten "Johannes Markus", idet den Carporations interviwede, havde spredt rygter. Clemens, skriver at Markus havde skrevet et udvidet hemmeligt evangelium i Alexandria, der muligvis er den samme kopi som den ungarnske læge "Edmond Szekely" fandt i Vatikannets bibliotek i  1928 i Rom "Helligånden" og Habsburgernes Bibliotek i Wien som et hemmeligholdt dokument: I brevet skrev Markus, at der var flere tilføjelser om undervisning af Herren, en mere åndelig Gospel af større mysterie, at blive indviet til?
Carpoerates (historisk figur) af den ægyptiske gudebarn Horus er også nævnt af senere forfatter, Tertullian, Eusebius af Caesarea, Theodoret og Agustin. Carporates af Alexandria var grundlæggeren af den gnostiske - Kristus gruppe Carporatians, som efter deres leder også kaldet Marcellianer var i Rom? Hvorvidt Carpocrates er en historisk figur (ægyptisk gudebarn Horus), er omstridt. Tilhænger af Clement er overbevist om, at det var derfor pave Benedikt den XIV i 1748 rev ham ud som helgen, fordi den katolske kirke har hentet Kristus-skikkelsen fra Ægyptens - Horus "Sorte Madonna" (side 17, 16 og 19) henvisninger til: Lægekunst tro og over tro Politikens forlag.
Clement (gnostiker), så Kristus som kilden til al menneskelig grund såvel som inkarnation af Word (Ordet) i Johannes-Evangeliet kap.1,1 ff. Han var græsk teolog, stærk asketiker og sandsynligvis født i Athen (150-215  e.Kr.), og underviste i Alexandria i Ægypten, der var midtpunkt for kristen teologi. Han var første der fandt den græske form for ordet Jesus / Iesous for at være orginal, endda gik han så vidt som til at fortolke det som et ægte græsk navn og ikke blot kun en omskrivning af herbraisk (Jahve/Gud).
Navnet "Jesus - Kristus" er et forkert dansk/engelsk ord og udtalelse, kommer fra latin (det endoeuropæiske sprog) af græsk Ièsoùs Christos: I ordet gengivet af hebraisk Jeshua "Jhwh" er frelse. Navnet "Yeshua" er en sen bibelsk hebraisk stavemåde der forekommer i dele af det Gamle Testamente Ezra 2,2 : 2,6 : 2,36 og i Josuabogen kap.22,22-24: Gud (Jhwh), Gud Herren, Gud, Gud Heren ved det, og Israel skal vide det!!....
(Kap.22,34): Og rubenitterne, gaditterne og Manasses halve stamme kaldte altret: Vidne; "thi," sagde de, "det skal være vidne mellem os om, at Herren (Josua/Jesus) er Gud.
Clemens som levede ca. 150-220 e.Kr. på samme tid som biskop Irenæus og som var stifter af den teologiske skole i Alexandria, går til kamp i alle sine skrifter mod umådehold og kødspisning, idet han skriver:

"Mange mennesker lever for at spise ligesom de umælende dyr, hvis bug er deres liv. Men vor Mester lærte os, at vi kun skal spise for at opretholde livet. Thi at spise er ikke vor opgave her i livet, og nydelse af vin og stærke drikke er ikke vort mål. Derfor må vi vælge vor ernæring med omtanke, og den må være enkel, sund og letfordøjelig, passende for ufordærvede børnemaver. Den skal tjene til opbyggelse og bevare livet og ikke være et middel til nydelse og udsvævelser. De rige har endnu ikke indset og forstået, at Gud ikke gav os føden for vor fornøjelses skyld, men udelukkende til livets opretholdelse, og at legemet derfor ikke har nytte af overmål af mad og drikke. Tværtimod, de, som lever mådeholdent, er de ældste, friskeste og stærkeste, ligesom tjenestefolk gerne er friskere end deres herskab, og landarbejderne er sundere til sjæl og legeme end godsejerne og de rige. For de har ikke begravet deres sjæle under et overmål af føde. Det er unaturligt og uværdigt for et menneske af fede sig som kvæg, der skal ende sit liv på slagterbænken. Det synes, som om Jesus har villet sige os dette, da han velsignede brødene og efterretten opsom, hvormed han bespiste sine disciple, og samtidig gav os et eksempel på en enkel kostsammensætning.

Den hellige Hieronymus der blev født år 331 i Dalmatien og studerede i Rom og som oversatte Det Gamle Testamente fra aramæisk til latin. Af ham har vi følgende udtalelser bevaret for eftertiden: "Ligesom skilsmisse oprindeligt ikke var tilladt og først senere, da menneskenes hjerter blev hårde, blev tilladt af Moses, således var også kødspisning forbudt helt op til syndflodens frembrud.

I den første kristne tid var læren om afholdenhed og mådehold en af de vigtigste regler for livsførelse. Og sådan var det også for mange af den katolske kirkes hellige mænd som den hellige Hieronymus. Som apostlen siger i Romerbrevet kap. 14,21: "Det er rigtigt at afholde sig fra at spise kød og drikke vin og hvad andet, din broder kan tage anstød af. Videre i korinterbrevet skriver Paulus kap. 8,13 Derfor, hvis mad kan bringe min broder til fald, vil jeg aldrig i evighed spise kød, for at jeg ikke skal bringe min broder til fald. Så går jo ved din "kundskab" den skrøbelige til grunde, en broder, for hvis skyld Kristus er død (opstanden) 1. Kor.8,11: Den, som er skrøbelig i troen, skal I tage jer af uden at sætte jer til doms over hans gerninger (Rom.14,1). 

Der er fundet hundrede vis af forskellige fragtmenter, der afslører sandheden: I de første århundrede e. Kr. var afholdenhed fra kødspiser og vin eller stærke drikke et spørgsmål af vital betydning for kristenhedens fornemmeste repræsentanter og frelse eller livsopfattelse. Således ved man f.eks. fra skrifter, at det ved kirkerådet i Ancyra omkring år 400 e. Kr. blev det besluttet, at alle de præster, der udelukkende levede af vegetarisk kost, skulle tvinges til at spise kød. Og hvis de værgede sig, risikerede de at miste deres embede.
Den katolske Statskirken betragtede gnostikerne som farlige rivaler og forsøgte at undertrykke dem. Derfor var de af statskirken ansatte "correctorer" så ivrige efter at stryge alle de steder af evangelierne, som handlede om afholdenhed fra kød og reikarnationen, thi begge disse principper var grundlæggende for gnostikernes livsopfattelse. Ved at slette steder så effektiv fra evangelierne undergravede de gnostikernes anseelse for selv at vinde flere tilhænger. Thi dengang var afholdenhed - ligesom nu - en anstødssten for mange. Men i disse tider som nu med stigende forurening af vores fødevarer så kan det ikke undgåes, at vi som mennesker, ophober flere og flere giftstoffer gennem fødekæden som dyr og fisk og til sidst forurener mennesket med sygdom og død til følge.

Vi ser derfpr nu heraf Jesus Kristi opstandelse af stor kristen værdi og betydning for vore efterkommer, heraf ordet sjælevandring!!..
Flere og flere teologer har fundet ud af med sikkerhed, at det første Timoteus brev er forfalsket. Forfatteren forråder nemlig sig selv ud fra Romerbrevet og første korinterbrevet, idet han advarer mod gnostikernes sekt - evangelisterne Thomas, Peter, Judas, Fillip og Marie Magdalene, som på Pauli tid endnu ikke eksisterede som brev. Man kan derfor formode, at denne forfalskning blev foretaget af modstander af den sunde lære, og enkle livsførelse inden for denne kristne forsamling og i det øjemed, at give de ikke afholdnede elementer støtte i apostlen Paulus autoritet?
Dette forfalsket dokumemnt burde være grundlag for den kristne kirkes pligt offentlig, at meddele denne forfalskning og udtrykkeligt, at give oplysning herom - i alle nye oplag af Det Nye Testamente, lige som de nyfundne fragmenter "Dødehavsruller og fragtmenter, som Judas Evangeliet o.s.v.

Herren Jahve og Jesus?

I senjødedommen mente man, at Guds navn ikke måtte udtales. Man lod det stå med de fire konsonater, der hørte til "JHWH" og sagde i stedet "HERREN" (hebraisk: Adoani). HERREN med store bogstave, blev således gengivet i den hebraiske del af Det Gamle Testamente og Dødehavsrullerne d.v.s. den hebraiske udgave af Habakkukkomentaren og Krigsrullen (se billedede nederst), blev ligeledes brugt om Jesus Kristus i Det Ny Testamente (1.Kor.12,3): Herre ved hvem frelsen er kommet og med "Helligånden kraft" (som en gave)!!...Da man senere indførte vokaltegn i det 400 årh e.Kr., vedtog man så at tilføje konsonanterne med små prikker og streger fra Jahve (Jhwh) vokalerne fra Adonai, hvorved formen "Jehova" fremkom - et ord, der altså aldrig har været brugt, men som blev indført af Masoreter d.v.s. af Jerusalems jøder og ikke de græsk kristne jøder som boede i Alexandria. Det var de fra Jerusalen jødiske lærde indtil det 10. århundrede som beskæftidige sig med notern (konsonanter) ved siden af teksten, og mere udfyldende med kommentarer øverst og neders på den side de skrev. I tidens løb gik den rette udtalelse i glemmebogen, og da de kristne lærde omsider fandt og begyndte at studere hebraisk længe efter tilblivelsen af vokaltegn, vidste de ikke besked med den rette udtalelse, men brugte den betegnelse, de forefandt, og som ikke måtte udtales: Jehova (Gud) med henvisning til den oprindelige form i Matt.6,9 ff:  " Du vor Fader, som er i Himlene. Lad dit navn blive hellige!!....

Som en bemærkning, har Jesus og hans disciple aldrig udtalt guds navn, men siger overalt i Det Nye Testamante "Herren" eller Abba (Fader)? De ældste håndskrifter man hidtil har fundet af hebraisk "Det Gamle Testamente" med vokaltegn og konsonanter har været fra ca.1000 e.Kr. - det er derfor i alles interesse, hvis det, som det menes, skulde være rigtigt, at en beduin på skattejagt i 1948 i en hule nær Det døde Hav fandt de ældste håndskrifter nogen sinde, blandt hvilke et er fra Esajas` bog, der stammer fra Makkabærertiden og ligger tæt op ad den masoretiske tekster, men uden konsonanter i navnet Jahve (JHWH), men i stedet overalt i Habakkukkomentaren, Sekthåndbogen og krigsrullen står tilføjet HERREN: Se billedet nederst på siden?
Grunden til, at man kun har ret unge håndskrifter af Det Gamle Testamente fra 1000 år e.Kr. er, at når de i og for sig holdbare afskrifter og pergament blev gamle, tilintetgjorde man dem, for at de ikke skulle blive profanerede. Disse manuskrifter var ikke i bogform, men skrifterruller (Hebr.10,7) - først efter aposteltiden anvendte man bogformen, og i synagogerne bruges de endnu stadig som skriftruller.
En væsentlig hjælpemiddel til at komme bag ved masoreternes hebraiske tekst (overlevering) er Septuaginta, den græske oversættelse af Det Gamle Testamente, der blev påbegyndt i det 3. århundrede f.Kr. og fuldført efterhånden som "Skrifterne" blev anerkendt. Ordet Septuaginta er latin for halvfjerds - skrives også undertiden LXX - og stammer fra legenden om de 72 alexandrinske jødiske lærde, der stod for oversættelsen, 6 fra hver af de tolv jødiske stammer. Den blev til, fordi hebraisk var blevet et dødt  sprog for den meget store græsktalende koloni af jøder i Alexandria i Ægypten, hvoraf den spredes til de talrige jødekolonier i adspredelse d.v.s. udvandrende jøder fra Jerusalem. Denne bibel Septuaginta menes at være udført 250-132 f.Kr. af disporajøder i ægypten. Navnet blev af patriaken (biskoppen) afkortet til 70 LXX.
Septuaginta blev brugt af de første gnostiske kristne som deres hellige skrift og redskab for evangelisterne for dets sejersgang i den ældste tid, da den kristne menigheds Bibel endnu kun bestod af Det Gamle Testamente. Thi det var med Septuaginta og ikke den Hebraiske bibel med "konsonanter" i hånden, at apostlene rejste ud og forkyndte evangeliet om Jesus i den delvis græsktalende romerske verden. Således blev Septuaginta et særligt bindeled mellem den gamle pagts tid og den nye pagts tid, idet Det Nye Testamente i reglen citerer efter Septuaginta og ikke fra vor oversættelse af den hebriske del af Det Gamle Testamente.
Vulgata, Hieronymus senere latinske oversættelse af den hebraiske bibel, fortrængte med tiden Septuagimta i Vesteuropa, men blev forsat i stort omfang brugt i den græsk-ortodokse kirke og iblandt gnostiske kristne helt op til 18. hundrede-tallet e.Kr. Ifølge Walter Kaiser A historie of Israel side 467, er Septuaginta mere ægyptisk græsk, end Jerusalem græsk, hvilket betyder at JHWH (Jehova) ikke er den rette udtalelse for kristne, men derimod The Word "Jesus" . 
Lige siden den katolske kirke overtog magten fra Gnostikerne er Treenigheden, Faderen, Sønnen og Helligånden blevet fuldstændig fortolket forkert af de forskellige kirkesamfund, idet Helligånden er en "kraft" apostlene udførte efter at de kristne blev døbt?

Ordet Helligånd er gnostisk græsk/latin og udtales "spiritus", idet bogstavet å ikke findes i det græske alfabet!!...Markus der skrev sit evangelie og Åbenbaringens bog hed Johannes til fornavn, er opkaldt efter det indoeuropæiske sprog af ordet JON og Iohannes: Ion?
Den ioniske filosofi af Thales, Anexemenes og Heraklit gik fuldstændig i glemmebogen, hvilket skete efter at den katolske Pave  tog bispesædet efter Peter`s (evangeliet), som var gnostiker?
I dag regnes paven og den katolske kire for de største bedrag i verdenshistorien ud fra Dan Brown roman "Da Vinci Mysteriet"?


Den historiske Jesus af Nazaret


Hvis du havde set Jesus i Nazaret år 33 e.Kr. på samme tid han blev forrådt af Judas og du havde råbt "Hej Jesus", så ville Han ikke have reageret, fordi han faktisk hed Joshu? I den gamle græske bibel Septuaginta for ægyptiske "alexandrianske jøder" og i andre sprogtekster, som f.eks. skrifter af Josefeus Flavius og Philo af Alexandria skrevne pen, så hedder Jesus "Ièsoùs" som er en græsk form til oversættelse af begge hebraiske navne: Yehushua og Yeshua. Det græske Ièsoùs bruges også til at præsentere navnet Josu, Nuns søn, i Det Nye Testamentes passager: Hebræerbrevet kap.4,8. I Matthæus kap.1,21 jvf. Josva; er de to ord "Jesus" den senere græske udtalelse af det gammeltestamentlige navn "Josua", som egentlig betyder: "Heren er frelse" og oversat fra hebraisk - aramæisk hamashia "Mesias" den salvede.  Skal vi betegne Jesusbarnet som opfylderen af profetierne, må vi anvende det hebraiske udtryk "Messias" (hamashi).
Jesus i den vestlige verden eller kristendom, er derfor blevet den store debat i spørgsmålet omkring fundet af endnu flere gnostiske fragtmenter, foruden Clement fra Alexandria, Orgiens og Philo som var de vigtigste tænkere i den hellenistiske (græske) jødedom. Philo og hans forfatterskab var en primær fortolkning af Toraen, men fillosofisk meget trængt. Han brugte manueller og Etymologien, hvorfra han hentede stor viden.
Clement den anden af de store græske tænkere, rejste i sin ungdom rundt i Middelhavsområdet for at finde bekendte mening til sig af flere religioner. Han kom under indflydelse af teologen Pantaenus, der regnes for at være den kristne skoles første forstander i Alexandria, hvoraf han omvendte sig til kristendommen. Omkring år 180 på biskop Irenæus tid, blev Clemens selv leder af Pantaenus skole og fik Orgenes som elev.

Som før omtalt blev Matthæus og Lukas-Evangeliet affattet omkring år 50-70, hvorimod Judas - Evangeliet er dateret til 30 e.Kr. ifølge kulstof 14 metoden!!...


Sandheden om Judas og Jesus!!....


Judas kendte "SANDHEDEN", sådan som Jesus ønskede den forkyndt. Men den version af historien om Judas blev således fordømt 150 år efter af Irenæus og andre af oldkirkens katolske ledere. Ved at stemple evangeliet "budskabet" som kætteri, slettede de den så effektiv af oldkirkens historie, at den aldrig mere ville dukke op, - eller gjorde den? Den gamle Kodex "JUDAS-EVANGELIET" blev senere i 1978 fundet af en hyrde i nærheden af Nielens bredder på skattejagt, idet han træder ind i en hule, og er på udkig efter guld eller andet ædelstene.
Judas-Evangeliet handlede om forholdet mellem Judas og Jesus - og gav udtryk for, at Judas faktisk forrådte Jesus - men i virkeligheden opfyldte han Jesus ønske? "Altsammen var nemlig en sammensværgelse af løgn og latin fra de katolske præster af kirke, der var med til at udforme og tilrettelægge ordene i Det Nye Testamentes evangelier"?   
Alverdens bibelforsker siger nu, at der så enestående ligheder mellem Judas-Evangeliet og Nag Hammadi-teksterne som man fandt i 1945 og som opbevares i Nag Mammadi Biblioteket i Ægypten, og som nu beviser det grundlæggende verdensbillede af den kristne opfattelse i disse tekster af bl.a. Thomas-Evangeliet, Fillip-Evangeliet, Peters-Evangeliet og Maria-Magdalene-Evangeliet m.fl.
Gnostikerne "Thomas, Judas, Fillip, Peter og Maria Magdalen (sidstnævnt) var Jesus "første desipel" mente ikke, at den Gud der havde skabt jorden JHWH (Jehova) fortjente at blive tilbedt. Kun den sande Gud, en væsentlig hensides vores fatteevne var hellig, nemlig Gud i mennesket? Apostlen Paulus siger tilsvarende i 1. Korianterbrev kapitel 3 vers 16: Ved I ikke, at I er Guds tempel, og Guds Ånd bor i jer? (Ap.G.17,27-28)? 
I Judas-Evangeliet ler Jesus af noget han anser for falsk fromhed. Med det begriber de 11 apostle (undtagen Judas) ikke og bliver vrede på ham. Hvorfor bliver I vrede, siger Jesus i Judas-Evangeliet. Lad en af jer, der er stærk nok, stå op og afsløre den sande, spiritus (ånden) i dig selv. Ingen vågede at stå foran ham i ånden, undtagen Judas Iskariot. Jeg ved, hvem du er, og hvor du kom fra, siger Jesus. Jeg er ikke værdig, at sige navnet på ham, der har sendt dig.


Jerusalem ødelæggelse år 70 e.Kr.

 

 

Hvorfor skrev nogen af de første kristne overhovedet evangelierne? Jerusalem år 70: Byen er under romersk herredømme, men det syder og gærer af oprør og religiøsitet, jødedom, romersk gudedyrkelse og kristne grupper konkurerer om de troende, men en trosretning er ved at skille sig ud fra resten - kristendommen nærmere betegnede gnosticismen. Ur-kristendommens periode var ikke sådan, som de fleste religiøse kirker og trossamfund fortæller og forestiller sig i dag. Der fandtes ingen kristen bibel dengang kun Septuaginta det græske (Det Gamle Testamente), men forskellige versioner af Jesus historie var i omløb blandt de kristne. Efterhånden blev disse historier nedfældet i evangelierne, og det skete ofte mundtlig og først efter 30-60 år efter Jesus død, og således blev indholdet ofte forfalsket ved omskrivning hele tiden. Der er en overraskende krølle på historierne om den kristne tro i det første århundrede. Der fandtes ikke kun fire evangelier lige som i vores bibel, men over tredvie heriblandt JUDAS-EVANGELIET, der i dag regnes for verdens største bibelfund.
Historien om Jesus i Judas, Thomas, Fillip og Maria Magdalene-Evangelierne er langt mere abstrakte og filosofiske end historierne i Det nye Testamente. De tidlige kirkefædre - pastiakerne bekæmpede gnostikerne, fordi de ikke selv kunne overholde reglerne om asktese o.m.a.
I Judas-Evangeliet giver Jesus en udfordring til sine disciple, hvilke også er en udfordring til de kommende pastriakker og Irenæus m.fl..
Jesus siger: "Lad den fuldkomne person inde i jer komme frem til mig". Den indre fuldkommende person er den åndelige, som har virkelig viden og visdom en livskraft - sjælelivets højere trin "Helligigånden": En viden om sig selv. At vide at du har en guddommelig gnist i dig og erkende, at den hinsidige Gud er den samme - som den guddommelige gnist inde i dig, som vågner op, når man bliver inkarneret af Jesus - Kruistus som asketiker (vegetar), således at mennesker på jorden får styrke og kraft!!.. Flere teologer fortæller, at over halvdelen af Jesus disciple var gnostiker og tilhørte essæerne fra Det døde Hav (Dødehavsrullerne) og med tydelige henvisninger til passager i Paulus brevene i Nye Testamente, evangelierne m.fl..
Nogle af de tidlige kristne apostle: Thomas Fillip, Judas og Maria Magdalene var gnostiker, d.v.s. mennesker der ved. Det var folk, der følte, at de havde en slags direkte forbibdelse med Gud med altet. Gnostikerne var mystiker, ja de var guddommelige!!......
Ordet "gnostiker" kommer af det græske ord "gnosis" - som betyder "viden", men denne viden er ikke noget almindelig dagligdags, men en viden som de havde hentet fra græsk, ægyptisk, indisk og jødisk visdom, gennem de ioniske filosoffer Thales, Anexamenes, Heraklit, Platon. Sokartes m.fl., der alle var vegetarer.

Fundet af Judas, Thomas, Fillip og Maria Magdalene-Evangeliet afslører den historiske sandhed!!...


Hvad er tro?

 

Mange forskellige trossamfund siger, at videnskaben og visdom ikke er redskab til at påvise Guds eksistens? Paulus siger udtrykkelig i det 2. brev til Korinterne således; thi det synlige varer kun til en tid, det usynlige varer evigt  2.Kor.3-7 og 18:

Hvis vi alle havde visdom, så havde vi nok ikke syndet? På grund af den fik jo de gamle godt vidnesbyrd (visdom). I tro fatter vi, at verden er blevet skabt ved Guds ord (Jesus), så at det synlige blev til af det, vi ikke kan se
Hebr.11,2-3.

Med andre ord kan vi erkender den fysiske verden, så vi bliver født påny og ført ind i den åndelige verden, som vi har mistet.
Hebr.5,12-14.

Mange kristne sætter sin lid og tro på tungetale, men Paulus siger udtrykkelig: Brødre, vær ikke børn i dømmekraft; nej, vær spædbørn i ondskab, men fuldvoksen i dømmekaft.
1 Kor.14,20.
I loven står der skrevet: "ved folk med fremmede tugemål" og ved fremmed læber vil jeg tale til dette folk, og end ikke således vil de høre mig, siger Herren Jesus.
1 Kor.14,21 ; Es.28,11 ; 33,19 ; 5. Mos.28,49.

Altså er tungetalen et tegn, ikke for de troende siger Paulus, men for de vantro; men den profetiske tale er det ikke for de vantro, men for de troende.
1. Kor.14,22, 26-33:
thi Gud er ikke forviringen, men fedens Gud.
Fredens Gud være med eder alle sammen Amen.
Rom.15,33.


Visdommen.

Thomasevangeliet (Gnostisk) login 77 indeholder en tredelt hymnisk, hvor Jesus beskriver sig selv som "lyset", der er over alle, som altet, hvorfra alt er udgået og kommet tilbage og som allestedsnærværende, hvilket også kan findes hos:
Joh.1,4. ; 5,26 ; 8,12 ; 11,25 ; 1. Joh.5,11 ; Salme 36,10
Jesus siger: "Jeg er lyset (det uendelige) - Seophot, som er over alle (også dig). Alt er udgået fra mig, og alt er kommet til mig: Kløv træet; jeg er der; løft stenen op, og I skal finde mig der".
Thomas Evangeliet!!....
Kløv træet; jeg er der" osv., ligger tæt op ad forestillingen om Visdommen, der som en ren og bevægelig ånd er over alt. Visdommens Bog 7,22 ff.
For den, der finder mig (visdommen), finder livet og opnår Herrens velbehg. Men den, der begår fejl af mig, skader sig selv, alle, der "hader" mig "Jesus", altså naturen, ja de elsker døden.
Ordsp.8,35-36).
En uudtømelig skat er visdommen for mennesker som finder den, og hvis de udnytter den, erhverver de sig venskab med Gud, vel anskrevne, som de er, ved de gaver, lærdommen skænker.
Visdom.7,1.

Visdommen råber på gaden, på torvene løfter den røsten; oppe på murene kalder den, tager til orde i byen ved portindgangen. Ordsp.1,20-21 jvf. 1. Kor. 2,6-7. (Ap.G.17,22-23).

Og det var det ord jeg gin@privat.dk fandt over indgangen til Apollontemplet i Delfi stod der i oldtiden "Kend dig selv" og som Paulus hentyder, da han besøgte det store tempel i Athen med store guldbogstaver!!...
Han ser på de store templer, der alle slutter med endelserne ION: Heraklion, Erchion, Olympion, Stadion osv. alle med gnostiske navne også inden for fysikverden: Ion, induktion, friktion, eksplotion m.m.
Ap.G.17,23-31.


"Guds Ordet"

Helligånden er en "livskraft", hvormed Gud skænker mennesket livet ved at en "energi" tager bolig i mennesket "Kristi Inkarnation". Sønnen er "Guds - Ordet" som skaber hvad der er liv. 
Helligånden i "Fredens Evangelium" er skabende og bevirker en fornyelse af menneskets sind og er i overensstemmelse med skaberens billede (Gud i mennesket); udsend din Ånd (Ion) og skab os, forny Jordens Skikkelse, ja skab et rent Hjerte i os. Kristus er det levende ord, der opslog sin bolig hos os
. Joh.1,1 ff.
Kun Kristus har Ordet`s magt (logos), fordi han er det legemliggjorte ord (åndsvæsen) i begyndelsen .     
                     
1. Mosebog. 1,1.

Lad os derfor gøre os flid for at gå ind til din hvile, for at ikke nogen skal falde ved den samme genstridighed, som han gav eksempel på
.                                             Hebr.4,4-12
Thi Guds ord er levende og kraftig og skarpere end noget tveskægget sværd og trænger igennem, indtil det deler sjæl og ånd, ledemod såvel som marv, og dømmer over hjertets tanker og råd. Derfor er filosofi en sammentrækning af ordet filia og sofia, græsk for henholdsvis kærlighed til visdom; findes i Fredens- Evangelium". Den filosofiske stræben efter visdom må betragtes som almenmenneskelig. Socialismens stamfader Kristus (grundlægger af kristendommen), betragtes som mødet mellem østlig frelsemystik og græsk rationalisme; aligevel drejer det sig kun om den græske traditon og dens vidreførelse i den vestlige verden "Fredens-Evangelieum". Filosofi er begrebslig tænkning i videste forstand. Man søger efter sandheden spekulativ ved at kombinere sanseindtryk, erindring, fantasi, erfaring, håb og fornuft, hvilket også findes i den længe fundne bibel i 1923 i Vatikanets bibliotek: "Fredens-Evangelium". I praksis betyder det, at man kan filosofere over hvad som helst.
Et kendetegn for filosofi er et krav om systematisk og i stærkeste form af et system. Kernen i stocitismen (gnostiker) som Thomas, Judas, Peter, Johannes og Maria Magdalene tilhørte var, at de bekender sig til at der ikke findes højere autoritet end fornuften Logos (ordet) - Jesus Kristus, som beskrives i "Fredens-Evangelium". En vigtig konsekvens af dette standpunkt er, at den verden "naturen" som fornuften præsenterer os for, også er den virkelige og eksisterende verden.
Der findes nemlig ikke noget højere og bagvedliggende, der ikke kan sanses og erkendes gennem fornuften, for naturen er bestemt og reguleret af rationelle principper. Derudover gælder det, at mennesket selv er en del af (Faderen, Sønnen), men får først tildelt Helligånden, som er en kraft!!......

Sindets fornyelse:
Bogstaven ihjelslår og ånden levendegør, idet "mennesket ikke skal leve af brød alene", men af hvert et ord, som udgår igennem Guds mund.                                
Matt.4,4.

Helligånden tager bogstavet, som ihjelslår, og forvandler det til liv og "kraft" for os, gør det levende - ligesom mennesket, der i sin tale levendegør ordet i ånd og tro og ikke i bogstav. Ordet skal altid forståes, som det står skrevet, - men det, der står skrevet, levendegøres i tanker og handling af den som læser eller hører det. Vær ikke kun ordets høre, men også dets gørre ellers bedrager i jer selv? Og ordet blev kød og boede iblandt os. Det er Kristus og de vil se hvilken mægtig Herre og Frelser Jesus er i "Fredens Evangelium".
Kun ved Den Helige Ånd, kan tankerne frigøres fra den fysiske verden, og det er gennem vand og dåb eller "anger" før dåb og bagefter ved håndspålæggelse, som blev modtaget af apostlene og ledes af dem, at ånden kan gå til frelse. Men ved en undtagelse, kan dåb ikke udføres, og det er på et lille barn alene eller under 13-14 år, der skønnes uegnet til at udlede betydningen af den handling som betyder Anabaptin. Det burde faktisk være gjort bevidst og ikke p.g.a. uvidenhed alene eller på grundlag af tro, men visdom?
Det hedder i Galaerbrevet 5,14: Thi hele loven er opfyldt i et eneste bud, nemlig dette: "Du skal elske din næste som dig selv." og det andet: Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og hele dit sind, hvilket er modstridende ved barnedåb, hvor anger er glemt.
I skal vandre i Ånden, siger jeg, så vil I ingenlunde fuldbyrde kødets lyst og begæringer (dødssynder). Thi kødets begærer imod Ånden og Ånden imod kødet; de to ligger nemlig i strid med hinanden, så I ikke kan gøre det, som I gerne vil. Men drives I af Ånden, er I ikke under loven d.v.s.; Moses lov er ophævet
. Og kødets gerninger er åbenbare, såsom: utugt, urenhed, løsagtighed, afgudsdyrkelse, troldom, fjendskaber, kiv, nid, hidsighed, egennytte, splittelser, partier, misundelse, drukenskab, svir og deslige. og jeg siger jer forud, som jeg før har sagt, at de der øver sådanne tig, skal ikke arve Guds rige. Men Åndens frugt er kærlighed, ærlighed, glæde, fred, langmodighed, mildhed, gohed, trofasthed, sagtmodighed, afholdenhed og renhed. Mod sligt er loven ikke. Og de, som hører Krists Jesus til, har korsfæstet kødet med dets lidenskaber og begæringer (dødsynder), som er modsætninger; tro, håb og kærlighed.
Paulus brev til Galaterne 5,14-24.

Vi vil aldrig nogensinde kunne forstå Det ny Testamentes forkyndelse, hvis vi ikke forstår kravet om renhed og hellighed, der tydligt omtales i "Fredens-Evangelium". Synd er et alvorligt anliggende i Det gamle og Nye Testamente som er dødsens alvor, for der er forlængst skabt en dyb afgrund til Gud, hvordan synd forårsager en forfærdelig adskillelse mellem Gud og mennesker.
4. Mosebog 6,6; renhed spiller også her en stor rolle, for i 4. Mosebog opregnes 3 tilfælde, hvor man bliver uren. Mennesker, der har haft sygdomme (f.eks. spedalskhed, epilepsi, månesyge m.m.); mennesker, der har haft udflod ( måske i forbindelse med kønssygdomme) og endelig mennesker, der har været i berøring med lig, der også omtales i Det ny Testamente (Mark.5,2 ff.). Det samme gjælder om renhed, hvis man kommer i nærheden af svin og rører ved dem på marken (Mark.5.11-13).
Anordninger om påtale, der skulle iagtages, når man var blet urene af sygdom, havde i hvertfald to formål: Det var helt klart tale om forebyggende sundhedsforanstaltninger lige som i dag om "bakterier" som var TABU på Kristi tids begyndelse. Reglerne havde dengang til formål at sætte et skæl mellem israelitternes gudsdyrkelse og de øvrige religioner. Ægypterne tilbad de døde, som var blevet ramt og døde af synd p.g.a.uren føde, og andre nabolande i området indrog sex i deres religiøse ritualer, som var dødssynd for Israel. 
Der er en klar forståelse af, at renhed og hellighed er to afgørende faktorer for israelitterne, der blev det allervigtigste ritual for kristendommen også den dag "afholdenhed frat spise kød" som alle præsterne fortier i kirken i dag. Dette budskab er et bevis hentet fra verdens ældste bibel "Fredens-Evangelium"? Behovet for både renhed (bakterier i kød m.m.) og hellighed kom til udtryk i f.eks. det israelitterne måtte spise, og hvilken slags de måtte have på af tøj kom ogå til udtryk ved, hvodan de opførte sig.
Jesus siger til israelliterne: Omvend jer, thi Himmeriget er kommet nær
.  Matt.3,2; Matt.5,20:
Thi jeg siger derfor jer; hvis jeres retfærdighed ikke overgår de skriftkloges og farisæerne (præsterne som var læger dengang), kommer I slet ikke ind i Himmeriget.
Alle deres gerninger gør de, for at folk skal lægge mærke til dem; thi de gør deres bederemme brede og kvasterne på deres kappe større. 
Matt.23,1-5.
Vogt jer for de falske profeter, som kommer  til jer i fåreklæder (præsterne og lægerne), men i deres indre er glubske ulve.
Matt.7,15.
Så spurgte skarerne Jesus og sagde: "Hvad skal vi da gøre? Han svarede dem: "Den som har to kjortler (gjalt også de farisæeriske præster), skal dele med den, som ingen har; og den, som har mad, skal gøre lige så.

Da Jesus fik det at vide, at farisæerne (præsterne) tog den beslutning, at de ville slå ham ihjel, drog han bort derfra (usynlig for dem); og mange fulgte ham i "Helligånden", og han helbredte dem alle;
Matt.12,14-22:
Da blev en besat, som både var blind og stum, ført til Jesus; og han helbredte ham, så den stumme kom til at tale og se.
Men han forbød dem strengt at røbe, hvem han var (åndsvæsen), for at det skulle gå i opfyldelse, som er talt ved profeten Esajas, som siger:
"Se, min tjener, som jeg har udvalgt, min elskede, i hvem min sjæl (ånd) har velbehag; på ham (Jousa) vil jeg lægge min Ånd (Jesus), og han skal forkynde ret for folkene.

Matt.12,18 ; Esajas.42.1-10 ; Matt.3,17 ; Sl.2,7 ; Ef.1,6 ; Matt.17,5 ; Es.43.10-12 ; Es.44,5-6 ; Åb.1,8-9 ; 1,2 ; 21,5-7 ; 22,13. 

Hos Gud (Jesus Kristus) er min hjælp og min ære, min stærke klippe, min tilflugt har jeg i Gud; stol på ham, al folkets forsamling, udøs for ham eders hjerte, Gud er vores tilflugt. - Sela Sl.37,5 ; 61,8-13 ; Rom.2,6 ; 2.Kor.5,10 ; Præd.12,14.
 
 
 
 
 
 
 
  







Dette brudstykke er fra Dødehavs rullen, hvor JHWH er erstattet med HERREN. Læs endvidere alle henvisninger på billedet til Moses bøger!!..







Dette brudstykke er fra Dødehavs rullen, hvor JHWH er erstattet med HERREN. Læs endvidere alle henvisninger på billedet til Moses bøger!!..


Judas der blev kaldt forræder?

 

I de dage stod Peter frem midt iblandt brødrene (også Paulus i Athen) og sagde: Dette skriftsted måtte gå i opfyldelse, som Helligånden forud havde talt gennem Davids mund om Judas, der viste vej for dem (ca.1.700 f.Kr.) og som greb HERREN (Jesus), han regnedes jo blandt os, og dette embede var faldet i hans lod.

(Han købte nemlig en mark (Judaspenge) for den løn, han havde fået for sin uger gerning, og han styrtede hovedkulds ned og brast itu, så alle hans indvolde væltede ud (Jvf.Matt.27,3-7).

Dette (skriftsted) blev også kendt af alle Jerusalems indbygger (dengang), så den mark kaldes på deres eget sprog (herbraisk) Hakeldamma, det vil sige Blodager (blodpenge).

Ap.G.1,15-19 ; Zakarias 11,13-17.

Der står jo skrevet i Davids Salmernes Bog: "Lad hans gård blive øde, lad ingen bo i den, "og: "Lad en anden få hans tilsynsgerning.

Sl.69,23-26 ; Ap.G.1,20 ; Zakarias 10,12-15 ; Sl.109,6-10

Derfor bør en af de mænd, som fulgte med os (Judas) i hele den tid, da Herren Jesus gik ind og ud hos os (inkarnation), lige fra Johannes` dåb indtil i dag, da han blev optaget fra os - en af dem bør sammen med os være vidne om hans opstandelse (oprør).

Ap.G.1,22 ; 2,32 ff. ; 3,13 ff. ; 4,33 ; 5,29-32 ff. ; Zakarias 10,1-32 ; Mika 4,4-5 ; Zakarias 13,8-9 ; Ez.22,18-27 ; Mal.4,1-6 Hos.2,23 ; 1,1-10 Rom.9,25 1.Pet.2,10 ; 1.Mos.13,16 ; Hebr.11,1-13.

Skærtorsdag år 33 e.Kr.

Da timen kom, satte han sig til bords sammen med apostlene. Og han sagde til dem: "Jeg har hjerteligt længtes efter at spise dette påskemåltid med jer, før jeg skal lide.
Thi jeg siger jer, at jeg skal aldrig mere spise det (påskelammet), før det fuldkommen i Guds rige (vegetarmad)."
Og han fik også rakt en kalk (bæger) drueblod, takkede og sagde; "Tag dette og del det imellem jer!"
Thi jeg siger jer, at fra nu af skal jeg aldrig mere drikke af vintræets frugt, førend Guds rige kommet (druesaft)?
Og han tog et brød (økologisk), takkede og brød det, gav dem det og sagde: Dette er mit legeme, som gives for jer; gør dette til ihukommelse af mig!"
Ligeså tog han også kalken efter aftenmåltidet og sagde: Denne kalk (bægeret med druesaft) er den nye pagt ved mit blod, som udgydes for jer.
Luk.22,14-20

Tryk på linket og vend tilbage til denne side:
www.vitanyhed.dk/12158269

Stoiske filosoffer

Mens Paulus ventede på Silas og Timotheus i Athen, oprørtes hans ånd da han gik rundt i byen og så de mange smukke bygninger og statuer, idet Athen var fuld af afgudsbilleder. Mænd havde skåret statuer af sten og træ, og de kaldte dem deres guder? Han forsøgte og begrunde deres afguder med både jøder og gudsfrygtige grækere i Synagoen og på markedspladsen hver eneste dag med dem, der tilfældigvis var der, idet han forkyndte gud (i os selv)? Nogle af dem lod sig da overbevise og sagde, at den Jesus, som Paulus forkynder jer, han er Kristus som måtte lide og opstå fra de døde. Ap.G.17,2-4.  
Både nogle af de epikuræiske og af de stoiske filosoffer indlod sig i ordskifte med Paulus; og nogle sagde: "Hvad kan han vel mene, det snakkehoved?" andre: "Han synes at være en, som forkynder fremmede guddomme" - fordi han forkyndte evangeliet om Jesus og om opstandelsen. Ap.G. 4,1-10 : 17,18-22.

STOISKE FILOSOFFER som omtales i Apostlernes Gerninger var en af de mest udbredte filosofiske anskuelser i nytestamentlig tid. Livets lykke nåede man efter denne ved at stræbe efter dyden (moral) om at blive et bedre menneske, som er det eneste gode; lasten er det eneste onde, og derimellem ligger en række ligegyldige ting ("adiafora") som liv og død, sundhed og sygdom, rigdom og fattigdom, som det gælder om at gøre sig fuldstændig uafhængig af.

Så tog de Paulus med sig og førte ham op på den strenge og upartisk, Athens højeste domstol "Areopagos og sagde: "Kan vi (EPIKURÆISKE FILOSOFFER) ikke få at vide, hvad det er for en ny lære, du taler om? Du fortæller og bringer nogle mærkelige ideer og ting, der lyder fremmede i vore øren, derfor vil vi gerne vide, hvad det skal betyde."

Adiafora betyder omtrent det samme som ligegyldighed, hvilket skabte stor fordømmelse mellem den voksede reformerte kirke i Tyskland i det 15. århundrede. Den havde sine rødder for anden gang i den konstante konflikt mellem reformator Martin Luther og Melanchthon. Den opsstod, efter den af "Augsburg Interim (1548), af Melanchthon og andre teologer, på initertiv af kurfyrsten Moritz af Sachsen, der udarbejdede et dekret formel som "Interim" Leipzig (22. December 1548), som erklærede adiafora for ligegalde og som ikke skulle indgå i Skriften (Bibelen), et par punkter som de biskoplige jurisdikation f.eks. visse skikke (faste, bodsøvelser, fester, o.s.v.), mens det af Martin Luther blev anført, at begrundelsen herfor udelukkende er at arbejde ud fra tro, at sætte adjektivet alene (karakteristisk for Lutheranismen) mellem adiafora. Moritz af Sachsen var selv protestant, skønt han kæmpede i Den Schalkaldiske krig fra 1546-47 på kejser Karl d, 5. side mod protestantiske fyrster i religionskampen. Moritz af Sachsen tilhørte den albertiske linje af huset Wettin (Baden Wùrttemberg), idet han var hertug af Sachsen fra 1541 og kurfyrste fra 1547.

Baden er et område i den sydøstlige del af det nuværende Tyskland og udgør den vestlige del af det nuværende forbundsland - Baden Wùrttemberg, hvor Martin Luther slog plakaten op på porten, protest mod katolismen`s bodsøvelse, ikoner, fastekure ved kilder o.s.v. Kilder og kildevæld i Barden - Barden var allerede kendt af romerne i den tidlige katolske kirke. Barden - Barden fik navnet Arelia Aguensis til ære for Auretius Severens. De er stadig muligt at se små stykker af de antikke skulpturer i byen med menneskelig springvand af børn der tisser, og i 1847 blev rester af et godt bevaret romersk kur og dambad opdaget lige neden for Neues Schloss.

August Interim var den almindelige betegnelse for en kejserlig dekret på overholdelse af religion i det Hellige Rige indtil afgørelsen i Det Generelle Råd, som blev bestilt d. 15. maj 1548 og på Kost Augustenberg, Rigsdagen efter Karl d. 5. hellige romerske kejserrige. Der var mange sådanne møder, men de tre i løbet af reformationen og de deraf religionskrige i Tyskland.

Melanchthous Loci theologi kom til at hævde, at de værker, der følger nødvendigheden af forsoningen (faste, bodsøvelser, bade, fester o.s.v.) er afgørende for frelse, mens Confessio Augustana (artikel VI) blot siger, at troen skal opstå fra værker af godhed, og at der i hyldest til Gud (Jesus Kristus), må gøre de gerninger befalet af ham.

I dag møder vi Adifora (ligegyldighed) blandt den tidlige ungdom, hvor konfirmanderne allerede får adgang og smag for stærke drikke (alkohol) på små sodavandsflasker, og hvor forælder ser igennem finger med deres tidlige udskejelser, der senere ender med hårde stoffer? Man kan på tæt hold godt kalde det: dyden går amok.

EPIKURÆISKE FILOSOFFER, der omtales i Ap.G. 17,18 har navnet efter Epikur (341-270 e.Kr.), ca. 300 stiftede en filosofisk skole i Athen. Han hævdede, at det mål, man her i livet skal stræbe efter, er nydelse, dog ikke den øjeblikkelige, men den varige nydelse; og han tilrådede derfor mådehold. Epipkur efterlod et stort antal bøger, men næsten alt er gået tabt. Til del skyldes det modstand fra idealistisk filosofi og kristendommen, idet Epikur i perioder blev opfattet som tilhænger af et hæmningsløst liv fyldt med udskjelser. I øvrigt var hans lære gudløs; hvis guderne overhovedet eksisterer, bekymrede de sig efter hans mening ikke om menneskernes forhold. Han forkastede også den hos grækerne (STOISKE FILLOSOFI) almindelige tro på sjælens udødelighed (reinkarnation). 

Guds rige bor ikke uden for os selv som mange trossamfund tror!!....

Brødre, elskede af Gud! Vi ved at I er udvalgte; thi vort evangelium kom ikke til jer i "ord alene", men i kraft (energi) og i Helligånd og fuld af vished: I ved jo også, hvordan vi for jeres skyld optrådte i blandt jer.
1. Tess.1,4.
Og jeg (Paulus) kom til jer i svaghed og frygt og megen bæven, og min tale og mit budskab virkede ikke ved visdoms overtalende ord, men ved Ånd og Kraft (energi) bevis, for at jeres tro ikke skulle bygge på menneskers visdom, men Guds kraft (energi).
1. Kor.2,3-5:
Thi Guds rige består ikke i ord, men i Kraft (energi)
1. Kor.4,20
Mennesket kan ikke virkeliggøre sit ideal ved at hente dertil nødvendige "Kraft" ud af sit eget indre. Det kan kun tilbagelægge denne bane ved hjælp af uafladelige (energi) tilførsel af kraft fra Gud. Paulus taler om, at denne kraft (energi) kom og tog bolig i ham ved tro på Kristus!!........ 

 2. Kor.12,9.

En dag spurgte farisæerne Jesus: "Hvornår kommer Guds rige? "Han svarede: "Lad ikke nogen føre jer bag lyset, for mange vil komme i mit navn og påstå: "Det er mig! "Og: "Tiden er nær! "Hør ikke på dem (Jehovas Vidner m.fl.)". "Guds rige kommer ikke sådan, at man uden videre kan se det, Der er ingen, der vil kunne sige: "Se, her er det" eller "Der har vi det! "Nej Guds rige er midt iblandt jer og inden i jer. Det er nemlig helt unikt træk ved Lukasevangeliet, at det påstås, at Guds rige er inden i os "Kend dig selv"?

Luk-17,20-21.
Tryk på linket:www.vitanyhed.dk/55835467  

Påsketalen af Paulus:

Thi fra Herren Jesus Kristus har jeg modtaget, hvad jeg også har overleveret jer, at Jesus i den nat, da han blev forrådt, tog brød, takkede, delte det over og sagde: "Dette er mit legeme, som gives jer; gør dette til ihukommelse af mig!"
Ligeså tog han også kalken (bægeret med drueblod) efter aftenmåltidet og sagde: "Denne kalk er den nye pagt "vegetarisme" ved mit blod; gør dette, så ofte som I drikker den, til ihukommelse af mig."
Thi så ofte som I spiser dette brød (vegetarisme) og drikker kalken (druesaft), forkynder I Herrens død, indtil han kommer (oprør fra de døde).
Den, der spiser brødet eller drikker Herrens kalk på uværdig vis, pådrager sig altså skyl over for Herrens legeme og blod.
Enhver må prøve (under sygdom) sig selv og så spise af brødet og drikke af kalken.
Thi de, som spiser og drikker uden at ænse, at det er Herrens legeme, spiser og drikker sig selv en dom til (syndigt).
Derfor er der mange svage og syge iblandt jer, og adskillige sover hen (døden).
Men hvis vi bedømte os selv ret, blev vi ikke dømt.
Paulus 1. Korinter 11,17-31.

Jesus i hvide klæder 1700 f.Kr.

Helligåndens kraft

"Men når Helligånden kommer over jer, skal I få kraft; og I skal være mine vidner (børn) både i Jerusalem og i hele Judea og Samaria, ja, indtil verdens ende."
Ap.G.1,8-11 ; Joh.15,27 ; Ap.G.2,4 ; 4,33 ; 8,14 ; 13,47.

Og da han havde sagt dette, løftedes han op, mens de så derpå (inkarnation), og en sky tog ham bort fra deres øjne.
Ap.G.1,9 ; Mark. 12,19.

Som de nu stirede op imod Himmelen, medens han for bort (inkarnation), se, da stod der hos dem to mænd i hvide klæder, 
og de sagde: "I galilæiske mænd, hvorfor står I og ser op imod Himmelen? Denne Jesus, som er optaget fra jer til Himmelen, han skal komme igen (inkarnation) på samme måde, som I har set ham fare til Himmelen.
Daniel 4,3,34-37 ; 7,13-14 ; Åb.1,7-8 ; Ezikel 2,1-4 ; 3,12-14 ; Ap.G.1,10-11 ; Ap.G.8,39 ; Luk.21,27 ; Åb.1,7 ; Ap.G.8,37-39 ; Ez.20,13-37 ; Luk.1,51 ; 1.Pet.5,5-14.

Eskatologi - Verdensdommen

Hensigten med eskatologien som er verdensdommen er imidlertid ikke blot at give en beskrivelse af det, mennesker kan forvente efter døden, men lige så meget at præge deres liv efter døden (Det nye paradis)!!....
Læren om eskatologi er de forestillinger indenfor religioner om menneskets skæbne efter døden og om verdes dom efter afslutningen af den nuværende tidsalder som kaldes universaleskatologi. I nogle religioner udvikler den forestillingen om en dramatisk verdensafslutning "inferno" af lat. inferus som betyder "lav", underjordisk dal "Helvede"og som nævnes indenfor kristendom og islam. Den kan ledsages af voldsomme naturkatastrofer som f.eks. jordskælv, solformørkelse, vulkanudbrud, oversvømmelser og verdensbrand  (atomkrig), men også klimaforandring, forurening af jord eller verdenshavene f.eks en af de store søers boblen af forrådnelse, så den kan eksplodere med et mægtig brag af meteornedslag eller metangas eksplosion. Sidst nævnt er set i Russland og nogle videnskabsmænd frygter og har allerede påpeget, at når Østersøen bliver så voldsomt forurenet og ikke selv kan omdanne CO2, dør plankton på havbunden og forrådner. Således udvikles metangas som kan eksplodere og sende jordskælv og flodbølge af tsunami ind på Østersøens kyster i Europa. Østersøen er en af de største lukkede søer i verden med mere end 1000 floder, bifloder, vandfald, åer o.sv., og som udløber i Østersøen. Det er fra lande som f.eks. Sverige, Finland, Russland, Estonia, Lattiva, Lithuania, Polen, Tyskland og Danmark. Tusindvis af fabrikker udleder meget giftig affald i form af urenset spildevand, slam o.s.v., der forurener fiskene i Østersøen. Man har fundet fisk i Østersøen med så høje koncentrationer af den farlige gift "dioxin" i bl.a. laks. I Danmark er det således blevet forbudt, at fiske laks, torsk og sild fra Østersøen, men ikke i Sverige, Polen m.fl.. Næsten alt slags fisk fra Østersøen er smækfyldt med den yderst giftige og farlige "dioxin" som ophobes i mennesker, særdeles gravide kvinder, der sender giften videre til fostret. For hvert tiende år bliver koncentrationen af dioxin, farlige gifte og tungmetaller højere og højere i Østersøen?

Jordskælv i Danmark siden 1910

I 2008 indtraf et jordskælv i Danmark og rystelserne varede ca. 5 sekunder og kunne mærkes i Hovedstaden København, Holbæk, Snedkersten, Solrød og Borholm. Epicentret var formentlig Østersøen, der sendte skælv op genem Øresund, Storebælt, Lillebælt, idet man kunne mærke skælvet i Vejle og Nyborg beretter folk om rystelserne.
Jordskælvet fik dengang telefonerne til at gløde på flere politistationer. Myndighederne modtog især opkald fra folk i højhusene, der var bekymrede efter den korte rystelse og som jeg selv oplevede på Nørrebro.
Ifølge tallene fra Geus De Natioale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland er et sådant skælv på dansk grund kun registreret seks gange tidligere:
Politistationer blev kimet ned. Det drejer om skælv i henholdsvis 1930, 1954, 1967, 1985, 2008 og 2010. Derudover har der været hundrede vis af skælv bl.a. i Ringsted området, men kun sjældent tilfælde har de været kraftig nok til at kunne blive følt af mennesker, oplyser Geus.
Kilde: TV-2 Nyheder og klimatolog G.I.N. 

I Ny Testamente Åbenbaringens Bog er noget tilsvarende nævnt, idet Djævlen som havde forført menneskene, blev kastes i ild- og svovlsøen, det er den anden død for den første beskrivelse er en advarsel om den indre forurening?
Johannes Markus som har skrevet den sidste del i Ny Testamente, Åbenbaringens Bog, og hentyder til forurening af datiden Babylon, hvor alkymisterne (giftblanderne) havde deres værksteder og fremstillede væsker, som de smed direkte ud på jorden?
Johannes Åbenbaring 7,2-3 ; 8,4 ; 21,8.27 ; 22,15-17.


Inferno - Helvede

Eskatologi kommer af det græske ord eschatos, der betyder "yderst" og er "læren om de sidste ting", verdens undergang og den yderste dom, der ledsages af en ny tidsalder "millenaisme". Ordet er dannet af den kristne latinske betegnelse millenium, og består af ledene i ordet mille (tusinde) og anus endens slutning, d.v.s. tusinde år. Åbenbaringen henviser til denne begivenhed, der nærmer sig hastigt, idet der nævnes to gange tusinde år i Johannes Åbenbaring d.v.s 2013, idet Jesus var 12-13 år gammel da han sidder i templet i Jerusalem og oplæser Esajas Bog?
Lukas. 2,42-47 ; 4,14-21 ; Åbenbaring 2o,4-9.12:

Vita= Livets bog

Og jeg så de døde, store og små, stå foran tronen i Himmelen, og bøger blev åbnet; og endnu en bog blev åbnet: livets bog; og de døde blev dømt du fra det der stod skrevet i bøgerne (Det Gamle Testamente), efter deres gerninger.
Kilde: Daniel 7,10 ; Fil.4,3 ; Matt.16,27 ; Rom.2,6 ; 2.Kor.5,10 ; Åb.3,5.

Den kristne kirke og de rettroende lever mellem det allerede opfyldte mål, nemlig Jesus død og opstandelse, og begivenhederne i de sidste tider ved Jesus genkomst, som er beskrevet i Det Nye Testamente bl.a. Mattæus Evangeliet, kapitel 24 og 25 og i Johannes Åbenbaring.
Ifølge den apostolske trosbekendelse har Jesus mellem død og opstandelse besøgt de døde (nedfaret til Dødsriget, d.v.s. Helvede og opstod igen på den tredje dag). I Helvede er der en uudslukkelig ild.
 Mark. 9,42-49
Det er denne straffende ild, der omtales i beskrivelsen af verdensdommen, hvor de forbandede sendes "til den evige ild, som er bestemt for Djævlen og hans engle" og hvor Djævlen blev styrtet i ildsøen.
Matt 25,41 jvf. Åb.20,1-10.


I Det Nye Testamente er tanken om et straffested Gehenna eller Hinnoms dal, der fyldes med lig som straf, fordi hans landsmænd (jøderne) bragte menneskeoffer.
Jeremias 7,30.

Evangelisten Mattæus som var tolder og matematiker, benytter eskatologi baseret på Daniels Bog, tekster fra Jeremia`s  Bog og Esajas, hvorimod Johannes Markus tilføjer flere tekster fra Ezikels og Daniels Bog. til sin egen Johannes Åbenbaringen og bruger bl.a. Jesus Himmelfart lige som Lukas i Apostlenes Gerninger 1,1-2.
Tryk på linket:www.vitanyhed.dk/12158274
 

Jesus Kristus er et forbillede for Moses

Vidnesbyrdets telt:

Kilde Apostlerne Gerning 7,44.

Vore fædre i ørkenen bar på tabernaklet (Kong Salomons Visdom) og havde vidnesbyrdets telt, indrettet således som han (Jesus Kristus), havde befalet, der talte til Moses, havde befalet, efter det forbillede, som han havde set.
2.Mos.25,9.40 ; Hebr.8,5-13 ; Hebr.9,ff.

"Himlen er min trone og jorden mine føders skammel. Hvad for et hus vil I bygge mig? siger Herren (Jesus Kristus), eller hvor er stedet, jeg skulle hvile på? Er det ikke min hånd, som har skabt alt dette?"
Ap.G.7,45-47:

Dog, den Højeste bor ikke i huse, gjort med hænder, men som profeten siger:
1.Kong.8,27 ; Jobs Bog 11,7 ; Es.60,1 ; Ap.G.17,22-31.

Hvem af profeterne har jeres fædre ikke forfulgt? de dræbte dem, som forud forkyndte, at den Retfærdige (Jesus Kristus Messias) skulle komme, og hans forfædre og mordere er I blevet.
I stivnakkede og uomskårne på hjerter og øren! Altid sætter I jer op imod Helligånden - som jeres fædre, således er I.
Ap.G.7,51-54.
Men fuld af Helligånden stirrede apostlen "Stefanus" op imod Himmelen og så Guds herlighed og Jesus stående ved Guds højre hånd.
Og han sagde: "Se, jeg skuer Himlene åbne og Menneskesønnen stående ved Guds højre hånd."
Ap.G.7,55-56 ; Luk.22,69 ; Rom.8,34 ; Kol.3,1 ; Hebr.12,2.

Menneskesønnen er et udtryk, hvormed Jesus i Ny Testamentes evangelier hyppigt betegner sig selv og det stammer fra Daniels Bog og betyder oprindelig kun: et enkelt menneske, men i nytestamentlig tid var det blevet betegnelsen for Messias. Kristus er oprindelig et græsk ord der blev benyttet i Septuaginte den græske jødiske bibel, der betyder den "salvede" ligesom det hebraiske Messias.
Dan.7,13 ; Joh.1,41 ; 4,25.

Herlighedens time er kommet

I Ny Testamente anvendes ordet "HERLIGHED" ofte om den stråleglans og den moralske renhed, som hører med til Guds væsen mennesket!!....
Luk.2,9-14 ; Ap.G.7,55 ; Åb.21,11.23 -27 ; 21.2-8.10.

Denne guddommelige natur "HERLIGHED" havde Kristus og det er især i Johannesevangeliet en hyppig tanke, at han åbenbarede den under sit jordeliv.
1.Kor.2,8-16 ; Joh.1,14 ; 2,11 ; 11,4 ; 13,31 ; 17,1 ff.

Ved Jesus genkomst vil han ligeledes fremtræde med guddommelig herlighed
Mark.8,38 ; 13,26 ; Matt.24,30 ; 25,31:

- og gennem lidelse og opstandelse indgår han til den.
Luk.24,26 ; 1.Pet.1,11.21 ; 1.Tim.3,16

Den syndige menneskehed mangler den guddommelige herlighed (renhed),
Rom.3,23
men det er de kristnes håb at få del i den
Rom.8,18.21 ; 2.Kor.3,18
sammen med Kristus ved hans genkomst.
Kol.3,4 ; 1.Pet.4,13 f.

Den apostolske trosbekendelse

Forsager du djævlen og alle hans gerninger og alt hans væsen?
Tror du på Gud Fader (ABBA), den almægtige,
himmelens og jordens skaber.
Tror du på Jesus Kristus,
hans enbårne Søn, vor Herre,
som er undfanget ved Helligånden,
født af Jomfru Maria,
pint under Pontius Pilatus,
korsfæstet, død og begravet, nedfaret til Dødsriget,
på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels,
siddende ved Guds Faders, den almægtige, højre hånd,
hvorfra han skal komme at dømme levende og døde.

Vi tror på Helligånden,
den hellige, almindelige kirke,
de helliges samfund, syndernes forladelse,
kødets opstandelse og det evige liv.
Amen.

Hærskares Gud er hans navn

HERREN er hans navn

Da Jesus var i guddomsskikkelse, holdt han det ej for et røvet bytte at være Gud lig.
Joh.1,1 ; 17,5 ; Kol.1,15 ; 2,9 ; Hebr.1,3 ; 2.Kor.8,9 ; Rom.1,7-9

Men gav afkald og tog tjenerskikkelse på og blev mennesker lig (inkarnation). Og da han i fremtræden fandtes som et menneske, ydmygede han sig selv og blev lydig til døden, ja, døden på et kors.
Derfor har Gud ophøjet ham og skænket ham navnet over alle navne,
Hebr.2,9 ; 1,4 ; Ap.G.2,33 Ef.1,20.

for at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig i Himmel og på jord og under jorden, og hver tunge skal bekende til Gud Faders (ABBA`s) ære: Jesus Kristus er HERRE!
Ap.G.2,36 ; Rom.10,9 ; 1.Kor.8,6.

Er du ikke fra fordums tid HERREN, min hellige Gud? Vi skal ej dø - Herre, har du sat ham til dommer, givet ham navnet (Jesus Kristus) fuldmagt til straf?
HABAKKUK`s BOG 1,12 ; 2,18 ; 1.Kor.12,2.

- thi Gud er den, som virker i jer både at ville og at virke (inkarnation), for at hans gode vilje kan ske.
Matt.6,10.

Thi alle søger deres eget (ego), ikke det som hører Kristus til.
Fillip 2,21 ; 1.Kor.10,24 ; 13,5.

Men HERREN er Gud i sandhed, han er en levende Gud og en evig konge?
Åbenbarings Bog 22,20-21 ; 1,7 ; 1.Kor.16,22.

Dette udtryk "Maran ata" står fast og er et aramæisk udtryk i det Gamle Testamente, der betyder "Vor Herre er kommen".
Fillip 4,5-7.

Vent da også I tålmodigt, styrk jeres hjerter; thi Herren komme nær. Brødre! tag profeterne, der talte i Herrens navn (Kristus), til forbillede i at lide ondt og være tålmodige. Se, vi priser dem retfærdig, som har holdt ud. I har hørt om Jobs udholdenhed og set, hvordan Herren (Kristus) lod det ende; thi Herren er nådig og barmhjertig (hjælper de syge).
Jak.5,8-16.

Der levede engang i landet Uz en mand ved navn Job. Det var en from og retsindig mand, der frygtede Gud og veg fra det onde.
Job.1,1-21:

Da stod Job op, sønderrev sin kappe, skar sit hovedhår af og kastede sig til jorden, tilbad og sagde: "Nøgen kom jeg af moders skød (jorden), og nøgen vender jeg did tilbage. HERREN gav, HERREN tog, HERRENS navn (Jesus Kristus) være lovet!".
Luk.11,27 ; Luk.1,45-55.

Dog, Ånden, den er i mennesket, og den Almægtiges Ånde (Jesus Kristus) giver dem indsigt.
Job.32,8 ; Ordsp.2,1-6 ; i Mos.41,37-41 ; Dan.1,17.

Ordsprog af Salomo, Davids søn, Israels konge.
1. Kong.4,32

Af ordsprogene skal man lære visdom og tugt, fornemme tale og sprog, tage mod uret, mod retfærdighed, ret og retsind;
de skal give tankeløse klogskab, ungdommen kundskab og kløgt;
den vise hører og øger sin viden, den forstandige vinde sig levekunst;
de skal lære at tyde ordsprog og billeder, de vise ord og gåder.
Herrens frygt er kundskabs begyndelse, dårer (dumsindighed) ringagter visdom og tugt.
Ordsp.9,10 ; Job.28,28 ; Salm.111,10.

Halleluja! Pris, I HERRENS tjenere, pris HERRENS navn (Jesus Kristus)! HERRENS navn være lovet fra nu af til evig tid; fra solopgang til sol i bjerge være HERRENS navn lovpriset!
Over alle folk er HERREN (Jesus Kristus) ophøjet, hans herlighed højt over himlen.

Gud (Jesus Kristus) skænkede kong Salomo visdom og kløgt i såre rigt mål og en omfattende forstand, som sandet ved havets bred,
så at Salomos visdom var større end alle østerlændinges og alle ægypternes visdom. Han var visere end alle andre og fremlagde 3000 tankesprog, og tallet på hans sange var 1005.
Han talte om træerne lige fra cederen på Libanon til ysopen, der vokser frem af muren; og han talte om dyrerne, fuglene, krybdyrerne og fiskene.
Fra alle folkeslag kom man for at lytte til Salomons visdom, fra alle jordens konger, der hørte om hans visdom.
1.Kong.4,29-34 ; Mattæus 12,42 ; 1. Kong.10,1 ff.

Davids salmer:
Ved alt, hvad David foretog sig, fremførte han tak i hellige ord til den Højeste og Hellige (Skaberen) af hele sit hjertelovsang han Ham (JHWH), ja, han elskede sin skaber.
Siraks Bog 47,8-9

Han lod sangerne stå foran altret og istemme liflige melodier, idet de hver dag skulle lovprise Herren (Jesus Kristus) med deres sange, idet han sagde:
Måtte syndere svinde fra jorden og gudløse ikke mere være til. Min sjæl lovpris HERREN! Halleluja.
Salm. 105,25

Han, HERREN, er vor Gud (JHWH), hans domme når ud over jorden.
Salm.104 ; 105,7.

Herren borttog hans synder og ophøjede David hans værdighed for evigt; han sluttede en lovpagt med ham om kongedømmet og skænkede ham sejerens trone i Israel, idet han lovpriste Herrens hellige navn, der ikke måtte udtales.
Siraks Bog 47,10-25 ; Matt.6,9.


Efter David fremtrådte hans vise søn (Salomo), som for hans skyld fik lov at leve i tryghed.


HERREN er Gud, og han lod det lysne for os. Festtoget med grenene slyngede sig frem, til altres horn er nået.
Salm. 118,25-29 ; Sl.119,1 ff. v/12 lovbud v/14.

Også Elisa sagde: "Hør HERRENS ord!
2.Kong.6,1 ff. ; Luk.4,27 ; 2.Kong.5,1-8 ; 1.Mos.30,2 ; 5.Mos.32,39 ; 1.Sam.2,6.

Og skarerne, både de, der gik foran Jesus, og de, der fulgte efter, råbte og sagde: "Hosiana Davids søn! velsignet være ham (Jesus), som kommer,  i Herrens navn! Hosianna i det højeste.
Matt.21,8-11 ; 23,39 ; Sl.118,26

David sang: HERREN (Jesus Kristus), min klippe, min borg, min befrier, min Gud, mit bjerg, hvortil jeg tyr, mit skjold, mit frelserhorn, mit værn, min tilflugt, min frelser,  som frelser mig fra vold!
2.Sam.2,1-3 Sl.21,1-6 ; Matt.27,46.

Hosianna er en græsk form af det herbraiske udråb eller hyldest råb: Frels, vi beder dig", ligesom viften med palmegrenene: Som kristne kan vi synge: Sejeren er vor Gud Herre Jesus Kristus. Han vandt over det onde, og vi kan blive frelst, hvis vi tror på Jesus. Det var den sejr, at Paulus vandt og omvendte sig da han så det klare lysende skær komme ned fra himmelen til ham "Kend dig selv".

Herren velsigne dig og bevare dig!!......
4.Mos.6,24 ; Sl.67,1-3 ; Sl.98,2 ; Es.60,3 ; Luk.2,30 ff. (Luk.2,25-32) ; Luk.3,2-6.



Guds navn i Thoraen er helliget til "JEG ER DEN, JEG ER" 2.Mos.3,14, hvor det på dansk i Johannes Åbenbaring 1,8 udtales: "Gud Herren, han som er, og som var, og som kommer, den Almægtige "Zebaot" Herskares Herre i den græske oversættelse af Det Gamle Testamente.

- hvis I ikke tror, at jeg er den, jeg er, skal I dø i jeres synder.

Joh.8,24 : Sl.135,14 : Hos.12,6

Guds navn i Thorahèn (bogrullen i det Gamle Testamente) fundet i DØDEHAVS TEKSTERNE med fire bogstaver i Esajasrullen som tilhørte den jødiske sekt Essæerne, er den nøgle som ophæver "det sorte huls" forbandelse overfor Djævlen - Satan. Det sker udelukkende ved kun at bruge navnet som det står skrevet "JEG ER DEN, JEG ER" istedet for YHWH eller som jøderne udtalte i flæng med tilføjet vokaler: JEHOVA, et navn som Jehovas Vidner har taget til sig uden at vide Guds navn er helligt?
Matt.6,9 ; Luk.11,2 ; Ez.36,23-27 ; Ez.37,12-14: 

Halelluja (Lovpris HERREN) er den forkortet form for Jahve (Gud) som blev anvendt i jødisk gudstjeneste, og derfra overgået til de kristne: Åb.19,1.3.6 ; (ÅB.1,15 ; 11,15.17 og Åb.14,2) Salme 104,36 ; 135,1 ; 136,1.
Jesus nævner overalt i Ny Testamente kun ordet Fader (ABBA), og Han henviser til, at  vi ikke skal kalde nogen på jorden "fader", idet han sendte høje bønder mod Himmelen jvf;
Matt.27,46 ; Salm.22,2 ; Matt.23,9:
Ja, Fader! thi således skete det, som var din vilje.
Alt er overgivet mig af min Fader; og ingen kender Sønnen uden Faderren, og ingen kender Faderen (Gud) uden Sønnen og den, for hvem Sønnen vil åbenbare ham.
Matt.11,26-30 ; 28,18 Joh.1,18 ; 3,35 ; 6,46 ; 10,15 , 14,6.
Derfor skal I bede således: "Vor Fader (JHWH), du som er i himmelen! Helligt vorte (blive helligt) dit navn;
Matt.6.9-13 ; Luk.11,2.
Thi tilgiver I menneskene deres overtrædelser, vil jeres himmelske Fader også tilgive jer;

Matt.6,14-22 ; Es.58,5-11.

 

Kend, at HERREN er Gud.

Salme.100

 

Herren, HERREN er hans navn. Hærskares Gud er hans navn, men Gud sagde til mig: Du skal ikke bygge mit navn et hus (Jerusalem)?

1.Krøn.28,3-9 ; 1.Kong.5,3-7 ; 3,9-14 Amos.9,6 ; Sl.104,3 Amos.5,1-8 ; Ap.G.7,42 ; Fillip 2,6 ; Joh.1,1 ; 17,5 Kol.1,15 ; 2,9 ; Hebr.1,3 ; 2.Kor.8,9 ; Rom.1,7-9.

Derfor har Gud (JHWH) ophøjet ham og skænket ham navnet over alle navne, for at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig i Himel og på jord og under jorden (døden), og hver tunge skal bekende til Guds Faders ære: Jesus Kristus er HERRE!

Ap.G.2,36 ; Rom.10,9 ; 1.Kor.8,6.

Jehovas Vidner er derfor lige så forblindet, når de tager jødernes Guds navn Jehova til sig lige som Adventisterne, der holder lørdagen hellig (sabbat) og ikke sonedagen (søndag), som er HERREN`s dag i Ny Testamente, idet jødernes helligdag er lørdagdag (sabbat)? Paulus brugte slet ikke den orginale hebraiske bibel, men forkyndte budskabet om Kristus til de jøder med Septuaginta (græske bibel), idet han omvendte mange græske jøder i Lille Asien (Tyrkiet) med den græske bibeloversættelse af det Gamle Testamente Septuaginta? Her brugte man eller udtalte Guds navn (Jhwh) Herren i stedet for Jehova som jøderne brugte fra deres egen hebraiske bibel i Jerusalem? Jøderne overholdt slet ikke Moses lov eller dele af det som stod i Det Gamle Teatamente aramæiske, derfor blev der fremstillet en hel ny bibel i Alexandria Septuaginta af de 72 kristne disciple, der blev afrundet og forkortet til 70 som betyder Septuaginta!!.....

                                            ____________________


Dèr var en mand, som havde været syg i 38 år. "Jesus siger til ham: "Vil du være rask?" Historien ligner til forveksling min egen da jeg var meget syg, og havde opsøgt Adventisterne!!...Jesus siger til ham: "Stå op, tag din seng og gå!" Og straks blev manden rask, og han tog sin seng og gik. Nu var det sabbat den dag; derfor sagde jøderne til ham, som var blevet helbredt: "Det er sabbat; du har ikke lov til at bære din seng."
Matt.12,1-18 ; Mark.2,27-28.

Sådan var det også for mit vedkommende på en sabbat, idet jeg bad om hjælp hos Adventisterne fra deres Helsekostbutik på Israels Plads i København. Ingen tog sig af mig, idet jeg for første gang mødte menigheden i Adventist kirken, men i stedet var de kun ude efter min fars arv, at jeg skulle betale tiende af mine sølle sygepenge, søns dåbsgave, vielsesringe, gaver o.s.v.. Adventisterne er en opbygget organisation, der tidligere var ejet af Skodsborg Sanatorium i Vedbæk, men gik konkurs, men de har stadigvæk kirker rundt om i hele verden. I kirken fandt jeg kun tidligere Jehovas Vidner og syge enker fra Strandvejen i Hellerup, Vedbæk og omegn sjælesorg, og kun dem der havde råd til dyre hospitalsophold på Skodsborg Sanatorium og som var blevet optaget i menigheden.  I i dag er Skodsborg blevet et opholdssted for rige dødende eller kraftpatienter, Hospice?
På nært hold ligner adventisterne farisæerne fra Ny Testamente: Ve jer, I skriftkloge og farisæerne, I hyklere! thi I opæder enkers bo og beder længe for et syns skyld, derfor skal I få des hårdere dom.
Ve jer, I skriftkloge og farisæerne, I hyklere! thi I lukker Himmeriget for mennesker; selv går i ikke derind, og dem, som vil gå ind, tillader I det ikke.
Matt.23,13-14 ; Luk.11,46-52.

Haps troede Adventisternede om mig,  da jeg var meget syg og absolut troede, at jeg skulle døbes til deres organisation, men jeg var i forevejen blevet døbt som voksen i en alder af 15 år, og havde selvfølgelig syndet som andre kristne, men jeg nægtede på det sidste og følge trop med at døbes påny, idet jeg ikke kunne se indgangen til deres falske tro, men her fulgt afdøde naturhelbreder Axel O. Hansen anvisninger om sundhed og kostvaner, idet han selv havde forladt menigheden p.g.a. stridigheder om sabbatholdelse, hvornår det var dag, aften og natten til søndagen?. Med alskens forbandelse mod mig lige som Jehovas Vidner også udøver på deres trosfæller, hvis de ikke går efter deres anvisninger, forsøgte adventistpræsten at bruge alle mulig ord og forbandelse over mig? I starten er de nogle flinke og rare mennesker, men præsten forsøgte og gøre mig og min familie til et psykisk vrag? Istedet valgte jeg og bruge min arv på sund mad og indskrænkede indkøbet fra deres Helsekost butik på Israels Plads. Jeg opsøgte større gårdbutikker på landet, hvor jeg fandt de bedste økologiske grøntsager, der var giftfrie og det var min redning fra en større sygdom.

Adventisterne, Jehovas Vidner og Mormonerne har kun et på deres dagsorden, at skrabe  så mange penge sammen, og opkræve tiende af sine opsøgende ildsjæle og bruge pengene til at bygge store paladser, kirker og Rigssale, hvor man ikke kan finde Gud i sig selv?
Matt.7,15-20 ; Matt12,1-8 ; Joh.5,5-17.

Mormonerne har det på samme måde, der prædiker "de sidste dages hellige", men har taget den katolske kirkes sakramente i brug om sølibat "den sidste olies salige bortgang" som de kalder retfærdig ved at smøre olivenolie i panden eller på hovedet som tegn på velsignelse i håbet om ikke at dø. I stedet burde de gøre som adventisterne, afholde sig fra ikke at spise kød og istedet indtage oliven`s livgivende kræfter som den barmhjertige samaritaner.
Luk.10,30-42 ; Matt.6,33 ; Davids Salme 27,1 ff. ; 24,6 ; Rom.2,28-29 ; 5.Mos.10,14-18 ; 1.Sam.16,7 ; Sl.7,10 ; Ap.G.10,34-36 ; Åb.2,23 ; Ef.6,5-10 ; 1.Pet.1,13-25.


Fundet af de hellige skriftruller Dødehavs Teksterne? 


Thoraen som er jødernes hellige skriftrulle "Det Gamle Testamente" er opbygget således at en del af Guds opmærksomhed, er automatisk indrettet og fanget i strukturen med ord og en masse symbolik, nøjagtig lige som Dan Brown har fremhævet i Da Vinci Mysteriet, så vi ikke først opdager Guds lys lige med det samme? Guds oprindelige nærværelse i jødedommen er nemlig beskrevet ved de ti Serifot i KABBALAH og anvendt i "Træet til kundskab om godt og ondt".
David nævner i Salme 1,1-5 (v/3 ; Sl.92,13-16 ; Jer.17,7-8 ; 2.Krøn.31,21 ;  26,4-5 ; Sl.52,8-11 ; 92,13-16): træet i mennesket?

Ja, selv Dødehavs Teksterne er der henvisninger til "Livets træ" KABBALA i Takkesalmen VIII,4-40 og med henvisninger til Daniels og Ezikels Bog:
Ez.31,1-14 ; Dan.4,11-13.

Fredens Evangelium, verdens ældste bibel (som ikke findes i Ny Testamente) fra omkring år 33 e.Kr. nævner også om "Livets træ" i form af "Magter, Engle og Elementerne: Åndemagter.
Rom.8,38-39 ; Ef.3,8-12 ; 6,12-15 (jvf. 16-17) ; Es.59,17 ; 1.Tes.5,8 ; Hebr.4,12 ; Åb.1,16 ff. ; 4,1-8 ; Es.6,2-3 ; Åb.21,6 ; 22,13-14.

Ifølge kabbalisterne er der kun een Gud, een Skaber, derfor er Gud selv nød til at "tage bolig i mennesket" og selv iklæde sig virtual reality dragt, hvor mennesket styrer det hellige "ånden" i sig selv. Så her er historien om KABBALAH!!......


Paulus siger også til Korienterne i 2 brev kapitel 6,16; hvordan kan Guds tempel og afguder have med hinanden at gøre? Vi er jo den levende guds tempel, thi Gud har sagt: "Jeg vil bo og vandre iblandt dem "Kend dig selv" og være deres Gud (i mennesket), og de skal være mit folk (inkarneret). Altid bærer vi Jesu dødslidelse med os på vort legeme, for at også Jesu liv må blive åbenbaret i vort legeme.
2. Kor.4,10-14 ; 4,5-7
Mine vidner er I, sådan lyder det fra HERREN, min tjener, hvem jeg har udvalgt, at I må kende det, tro mig og indse, at jeg er den eneste. Før mig blev en gud ej dannet, og efter mig kommer der ingen;
Es.44,6.8 ; 45,5 ; 48,12.
jeg, jeg alene er HERREN, uden mig er der ingen frelser (eller Gud).
Hos.13,4.
En skal sige: "Jeg er HERRENS", en kalde sig med Jakobs navn, en skrive i sin hånd: "For Herren"! og tage sig Israels navn.
Så siger HERREN, Israels konge, dets genløser, Hærskares Herre: Jeg er den første og den sidste, uden mig er der ingen Gud.
Es.44,5-6.
Hvem gjorde og virkede alt? Han som forlængst kaldte slægterne frem, jeg, HERREN, som er den første og end hos de sidste den samme.
Es.41,4.
Jeg er Alfa og Omega (slutningen), siger Gud HERREN, han, som er, og som var, og som kommer, den Almægtige, der hersker over engleskare (Zeobot).
Åb.1,8 ; 2. Kor.6,18 ; Åb.4,8 ; 1.Joh.4,7-15 : 11,17 ; 15,3 ; 16,7 ; 21,22 ; 22,13-16.

Urkraften i mennesket har været kendt i mere end 6000 år

Træet og Pyramiden (trekanten), Faderen, Sønnen og Helligånden - det hellige i mennesket?

Helligåndens Kraft

Helligåndens Kra

Pinseundret i Apostlernes Gerning 2,1-4

Kristi himmelfart:

Da folket var i forventnig (før pinsedag), og alle tænkte i deres hjerter, om ikke Johannes skulle være Kristus, så tog Johannes til orde og sagde til alle: "Jeg døber jer med vand; men han (Kristus) kommer som er stærkere end jeg; "jeg er" end ikke værdig til at løse remmen på hans sko (Jesus); han skal døbe jer med Helligånd og ild.
Sin kasteskovl (helvede) har han i sin hånd for at gennemrense sin lo (avner) og samle hveden i sin lade (de troende kristne), men avnerne (de syndige mennesker) skal han opbrænde med uudslukkelig ild."
Lukas 3,15-17.

Inden Kristihimmelfart har Jesus lovet sine disciple, at han i stedet vil sende dem en talsmand, nemlig Helligånden. Helligånden kommer pinsedag og det fejrer kirken stadig.
Præsterne lover, at de døber i Faderen, Sønnen og Helligåndens navn, men det er ikke afgjort, at vi som kristne i dåben modtager Helligånden? Jesus er ikke helligånden, men det var en "hellig ånd" som kom til jorden, efter Jesus havde forladt den og faret til himmelen.
Efter Kristus`opstandelse fra de døde farer han til himmels. Det fejrer kirken på Kristi himmelfartsdag. Himmelfarten betyder bl.a., at Jesus ikke længere er bundet til et bestemt geografisk sted på jorden, men at han er i himlen og derfor overalt og allestedsnærværende, dømmer levende og døde efter deres gerninger her i livet (synden).


1. Pinsedag:

Da pinsedagen var kommet, var de alle samlede med hverandre. Da lød der med èt fra Himmelen en susen (kraft) som af et vældigt åndepust, og den fyldte hele huset, hvor de sad.
Kilde: Ap.G.2,1-11.

Og der viste sig for dem tunger som af ild (oprør), og de fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. Og de blev alle fyldt med Helligånd og de begyndte at tale i andre tungemål (sprog), efter hvad Ånden indgav dem at forkynde.
Men i Jerusalem boede der gudsfrygtige jødiske mænd fra alle folkeslag under himmelen. Da nu den lyd kom (Joh.3,8), strømmede mængden sammen og blev forvirret fordi de hver især hørte dem tale på deres eget sprog.
Ap.G.2,8-12 ; Joh. 3,3-15:
Og de var ude af sig selv af forundring og sagde: "Se, er de, der taler, ikke alle sammen galilære.
Ap.G.2,7 ; Ap.G.1,11:

I Apostlernes Gerninger 1,1-2 skriver forfateren Lukas: I mit første skrift fortalte jeg dig, Teofilos (der betyder læren om Gud), om alt, hvad Jesus gjorde og lærte fra begyndelsen af indtil den dag, da han fòr til Himlen, efter at han ved Helligånden havde givet sine befalinger til apostlene, som han havde udvalgt sig.
1 Tim 3,16 ; Joh.1,14 f.f. ; Rom.1,1-9 ; 1. Pet.3,18-22 ; Kol.1,3-6,23 ; Mark.16,15-19 ; Matt.28,19-20 ; Luk.24,46-53 ; Luk.1,3.

For dem havde han også, efter sin lidelse, med mange beviser fremstillet sig som den levende, idet han viste sig for dem i fyrretyve dage og talte om, hvad der hører Guds rige til.
Luk.24,36-49 ; 1.Kor.15,3 ; Luk.21,27-31 ;

Men når Helligåden kommer over jer, skal I få kraft; og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria, ja. indtil jordens ende (verden)."
Og da han havde sagt dette, løftedes han op (Kristi Himmelfarts dag), medens de så derpå, og en sky tog ham bort fra deres øjne
Som de nu stirrede op imod Himmelen, mens han fo`r bort, se da stod der hos dem to mænd i hvide klæder,
og de sagde: "I galilæiske mænd, hvorfor står I og ser op imod Himmelen? Denne Jesus, som er optaget fra jer til Himmelen, han skal komme igen på samme måde, som I har set ham fare til Himmelen."


Visdommen

Guds hemmelighed: Kristus, i hvem alle visdommens og kundskabens skatte er skjult til stede (for altid).
Kilde: Kolosserne 2,2-9:

Thi i ham bor hele guddomsfylden legemlig, og i denne fylde har I del, idet I er i "ham", som er hoved (med forstad) for enhver magt og mydighed.
I ham har vi forløsningen, syndernes forladelse; og han er den usynlige Guds billede (ikke på altertavler), førstfødt forud for al skabningen!!....
1 Kol.1,9-29

Således skal man se på os, siger Paulus til Korianterne; som Kristi tjenere og husholder over Guds hemmeligheder!
1. Kor.4,1
Thi dens tjener er jeg blevet ifølge den husholdergerning fra Gud (Elohim jvf. Matt.27,46 ; Hebr.5,7 ; Sl.22,2), som blev mig givet, at jeg overalt skal forkynde Guds ord (Joh.1,1 ff.).
Kilde: Kol.1,25.

Således har også Herren (Jesus Kristus) bestemt, at de, der forkynder evangeliet, skal leve af evangeliet ved at indsamle kollekt eller modtage et bidrag, hvilket kan ske på Reg.9682 konto 0000707945 DKK.
1.Kor.9,13-19
- den hemmelighed, der har været skjult igennem alle tider og slægter, men nu er blevet åbenbaret for hans hellige;
for dem ville Gud (Eli, Eliohim) kundgøre, hvilken rigdom på herlighed denne hemmelighed rummer blant hedningerne (som præsterne har holdt hemmelig for sig selv eller fortiet til den dag i dag), nemlig Kristus i jer, herlighedens håb (og frelse). Ham forkynder vi, idet vi påminder ethvert menneske (uden vederlag eller kirkeskat) og lærer ethvert menneske som fuldkommen i Kristus. Det er også det, jeg arbejder og kæmper med hans kraft, som virker mægtig i mig, siger apostlen Paulus!!......
Kol.1,25-29.
Det skal ske, at enhver der påkalder Herrens navn (Jesus Kristus) skal blive frelst,
Ap.G.2,12-22 ; Rom10,11-13
og hele skaren søgte at røre ved ham, thi en kraft udgik fra ham og helbredte dem alle (vegetarisme).
Luk.6,19 ; Matt.14,36 ; Luk.8,46 ; 7,50
Tryk på linket:www.vitanyhed.dk/55835471





Menneskets manglende visdom gled ud i sandet og blev slettet ved strandbreden!!...

Alt så håbløst ud! Mennesket, det ypperste af alt der blev frembragt på den sjette skabelsesdag, mistede pludselig sin ophøjede stilling (forstand) og blev dybt fornedret i mørket. Eliohim (Gud) havde ellers erklæret, at "alt hvad han havde frembragt på jorden", også mennesket, "var virkelig godt" ifølge 1 Mosebog 1,31 og 1. Adams Bog. Men ved begyndelsen af den syvende dag valgte Adam og Eva at følge Satan - Slagen også kaldt Djævlen i hans oprør. De blev underlagt synd og blev smidt ud af Edens Have og måtte ernære sig af dyrernes kød, blev ufuldkommen og smagte døden.

HERRENS DAG - SØNDAG

Pinsedag

Åbenbaringens Bog dateres almindeligvis til omkring  år 95 efter vores tidsregning, først og fremmest på baggrund af biskop Irenus idet han skriver, at skriftet blev til i slutningen af kejser Domitans styre. Andre har set skriftet som en reaktion på kejser Neros forfølgelse af de kristne, fordi de gik til angreb mod "magikerne" som var alkymister og astrologer o.s.v. og daterer skriftet åbenbaring i overensstemmelse hermed til 64-70 e.Kr.
I Johannes Åbenbaring vers 9 i kapitel 1 kalder forfatteren sig Johannes. Han antages ofte at være apostlen Johannes Markus, der omtaler sig selv som den, der vil bevidne Guds ord, vidnesbyrdet fra Kristus. Han er også den som har skrevet det fundne fragtment "Fredens Evangelium", fundet i Monte Casino Klostret i 1920èrne.
Tryk på linket og vend tilbage til denne side som er meget vigtig!!..... www.vitanyhed.dk/55835471


Åbenbaring
Johannes skriver således: På Herrens dag (pinsesøndag), det tidspunkt, da Gud vil gribe ind i verdensudviklingen til frelse for sit folk.
Amos Bog 5,20 ; Ap.G.7,42
I senjødedommen talte man i samme betydning om Messias jvf. Menneskesønnens dag (1. Tess.5,2 ; 2. Tess 2,2 ; 2 Pet.3,10) ofte forstået som Jesus Kristi dag om den dag, da Kristus skal fremtræde som verdensdommen og verdensherskeren, altså: dagen for hans genkomst; og denne betydningsfulde stund betegnes undertiden blot som dagen (1.Kor.3,13 ; Hebr.10,25 eller hin dag. Matt.7,22 ; 2.Tim 1,12.18 ; 4,8 eller Åb.1.10 står Herrens dag i en særlig betydning, nøjagtig som i Amos Bog 5,20-27: Ja, HERRENS dag er mørke, ej lys, bælmørke uden solskin.
Amos Bog 8,9-14
Jeg hader, forsmår (afskyr) jeres fester, er led ved eders festlige samlinger:
1.Kor.17-31 ; Es.1,9-11 ; Jer.6,20 ; Rom.9,29 ; 1.Mos.19,24 ; Rom.12,1 ;  Es.60,1-6. 
om også I bringer mig brændoffer, Eders afgrødeoffer (høstgilde) behager mig ej, eders fedekvægs-takoffer ser jeg ej til.
Jer.14,12 ; Sl.51,18 ; Hos.8,13
Spar mig dog for eders larmende sang, eders harpeklang hører jeg ikke.
Nej ret skal vælde frem 😲 som vand og retfærd som svulmende bæk.
Bragte i mig slagtoffer og afgrødeoffer de fyrretyve orkenår, Israel hus.
Ap.G.7,42.
Så skal i da bære Sakkut, eders konge, og Kevan, eders gudestjerne, billeder, som I har lavet eder(afgudsbillede). 
I landflygtighed jager jeg jer hinsides Damaskus, siger HERREN, Hærskares Gud er hans navn.

Herren er jorden og dens fylde, jorderig og de, som bor derpå. Hvor er han, den ærens konge? HERREN, Hærskares Herre, han er ærens konge - Sela (betyder tænkepause).
Sl.24,10 ; Jermias 32,17-23.

Hærskares HERRE hersker over jorden og han er Jesus Kristus og leder de retfærdige i kampen mod det onde. 
Og skønt byen (Babylon) er givet i kaldæernes hånd (astrologerne), siger du til mig, Herre, HERRE: "Køb dig marken for penge og tag vidner derpå!". 
Da kom HERRENS ord til Jeremias således: Se, jeg er HERREN, alt køds Gud (Jhwh); skulle noget være mig underfuldt.
Jeremias 32,17-42 ; Sl.84,1-3 ; 23,6 ; 27,1-4 ; 26,8.

Mose`s Himmelfart

Oldkirken kendte adskillige skrifter under Mose`s navn og et af dens litteratur viser, at der fandtes et skrift med denne titel Assumptio Mosis, "Mose`s optagelse (i himlen)" eller "Mose`s himmelfart", der kun kendes i sin helhed i latinsk oversættelse og kun i èt manuskript; dette ene manuskrift mangler både begyndelse og slutning. Det vides ikke, hvilken titel forfatteren har forsynet skriftet med, men det kan dog siges med temmelig stor sikkerhed, at titlen har stået i den manglende indledning, og at den har indholdt "Mose`s navn: det sidste fremgår af indholdet.
Skriftet er en apokalypse, en fremstilling af Israels historie i spådommens form, nøjagtig som i Apostlernes Gerning.
Ap.G.7,35-53
Skriftet er nemlig en beretning om Mose`s sidste samvær med Josua; i tilknytning til 5. Mosebog fortælles der om, at Mose`s meddeler Josua, at han skal være hans efterfølger. Derfor giver Mose`s ham oplysning om Israels kommende skæbne, der også fortælles om i Ny Testamente lige som "Kristi Himmelfart" og pinse, hvor Jesus for` til himlen?
Da vil der fremstå en, som er over dem; og han vil brede hænderne ud og bøje sine knæ og bede for dem og sige:

"Altings Herre, Konge på højsædet! Ham, som styrer hele verden; som vilde, at dette folk blev dit udvalgte folk, og selv vilde påkalde deres Gud (Jhwh) alt efter den pagt, som du sluttede med dere fædre; og dog, som fanger er de vandret bort til et fremmede land med deres kvinder og børn og (vaklet) omkring (ved) de fremmedes porte (Babylon og Jerusalem o.s.v.) og dèr, hvor stor tomhed råder. Se (til dem) og ynkes over dem, himmelske Herre!"
Da vil Gud komme dem i hu for deres pagts skyld, som han sluttede med deres fædre, og åbenbare sin barmhjertighed også i de tider. Og han (Kongen af Kyros) vil skyde kongen i sinde at være barmhjertig mod dem, så han lader dem drage til deres land og hjemstavn.
Da vil nogle dele af stammerne drage op og nå deres bestemte sted og genoprejse Jerusalems mure. Og de to stammer vil blive faste ved deres forskrevne tro, med sorg og sukke, fordi de ikke vil kunne bringe ofre til Herren, deres fædres Gud. Og de ti stammer vil vokse og blive talrige hos hedningefolkene (Babylon) i deres fangenskab.
Det babyloniske fangenskab regnes til 70 år på grundlag af Jeremias Bog 25,11-12 jfr. omtydningsforsøget i Daniels Bog 9,24-27): Og pagten skal ophæves for de mange i èn uge, og i ugens sidste halvdel skal slagtoffer og afgrødeoffer ophøre, og ødelæggelsen vederstyggelighed skal sættes på det hellige sted, indtil den fastsatte undergang udøser sig over ødelæggeren.
Matt.24,13-31 ; 1.Mak.1,54 ; Dan.9,24: Halvfjerdssindstyve uger d.s. åruger, altså 490 år (Jerusalems fald år 70 e.Kr.)?

Daniel 12,1:
Til den tid skal Mikael stå frem, den store fyrste, som værner dit folks sønner, og en trængselstid kommer, som hidtil ikke har haft sin mage, så længe der var folkeslag til. Men på den tid skal dit folk frelses, alle, der er optegnet i bogen.
Dan.10,1-21 ; Matt.24,21 ; Es.4,3
Og mange af dem, der sover under mulde, skal vågne, nogle til evigt liv (de som tror på Kristus), andre til skam, til evig afsky.
Joh.5,29 ; Åb.20,15
De forstandige skal stråle som himmelhvælvningens glans, og de, der førte de mange til retfærdighed, skal lyse som stjerner og altid.
Dan.11,33 ; Matt.13,43
Men du Daniel, sæt lukke for ordene og segl for bogen til endens tid! Mange skal granske i den, og kundskaben skal blive stor!!........(forsættes).
Dan.8,26 ; Es.29,11-19.

Når den Retfærdige kommer!!......

Denne Mose`s som de fornægtede ved at sige: "Hvem har sat dig til hersker og dommer?` ham sendte Gud til at være både hersker befrier, hjulpen af den engel, som åbenbarede sig for ham i tornebusken.
Ham var det, som førte dem ud, idet han gjorde undere og tegn i Ægyptens land og i Det røde Hav og i ørkenen i fyrretyve år.
Ap.G. 7,35-37 ; 2.Mos.7,3 ff.; 14,21 ; 16,4 ff.
Det var denne Moses, som sagde til Israels børn: "En profet som mig (Jesus) vil Gud lade fremstå for jer, en af jeres brødre."
5.Mos.18,5 ; Ap.G.3,22:
Men på den måde har Gud ladet det gå i opfyldelse, som han forud havde forkyndt gennem alle profeternes mund, at hans salvelse (Jesus Kristus) skulle lide.
Ap.G.3,18-26 ; Luk.24,26.44 f.f.
Fat derfor et andet sind og vend om, så jeres synder må blive udslettede,
Ap.G.2,38
for at husslavelsestiderne må komme fra Herrens åsyn, og han må sende den Kristus, som var bestemt for jer, nemlig Jesus, hvem Himmelen skal huse indtil genoprettelsestiderne, da alt skal blive genoprettet, som Gud har talt om gennem sine hellige profeters mund fra fordums tid.
Amos.9,11 ; 
Moses sagde: "En profet som mig vil Herren jeres Gud lade fremstå for jer, en af jeres brødre "Jesus Kristus; ham skal I høre på i alt, hvad han taler til jer;
5.Mos.18,5 ; Ap.G.7,37
men det skal ske, at hver sjæl, som ikke hører på den profet (Jesus), skal udrydes af folket."
Ap.G.3,18-26.
Det var også ham (Moses), som, dengang menigheden var i ørkenen, både færdedes sammen med englen, der talte til ham på bjerget Sinaj, og sammen med vore fædre; og han modtog levende ord, som han skulle give jer.
2.Mos.19,3-6 ; 5.Mos.7,6 ; 14,2 ; Es.62,12 ; 1.Pet.2,9 ; Åb.1,6 ; 5,10 ; 20,6.
Men vore fædre ville ikke adlyde Moses; de stødte ham fra sig og vendte sig med deres hjerter til Ægypten og sagde til Aron;
"Lav os guder, som kan drage foran os; thi denne Moses, som førte os du af Ægyptens land, ham ved vi ikke, hvad der er blevet af."
2.Mos.32,1 f.f. ; Ap.G.7,39-40.
Og i de dage lavede de en kalv og bragte offer til afgudsbilledet og frydede sig over deres hænders værk
1.Kor.10,1-7.
Da vendte Gud sig fra dem og gav dem hen til at dyrke himmelens hærskare (astrologi), således som der står skrevet i profeternes bog: "Har I vel, Israels hus! bragt mig slagtoffer og andre offer i de fyrretyve år i ørkenen?
5.Mos.4,19 ; Amos Bog 5,26 ff.
Nej, I bar Moloks telt (den kananæisk himmelgud) og Remfans stjerne, de billeder, som I havde lavet for at tilbede dem; nu vil jeg flytte jer bort hinsides Babylon."
Tryk på linket her:
www.vitanyhed.dk/55835469
 

Etymologi betyder "æstetiske, følsomme og sansende"


"De elusinske mysterier"

Ældgammel græsk kunst havde en periode, der var baseret på de syv store gamle civilisationer Ægypten, Mesopotamien, Grækenland, Rom, Persien, Indien og Kinan. Perioden af græsk kunst oplevede en dyrkelse af den menneskelige fysiske krop, form og udvikling gennem skulpturer og billedkunst. Det var med visse muskulatur, poise, skønhed og anatomisk korekte proportioner bl.a. den synlige udformning af et menneske efter den øverste græske gud Zeus i Apollon templerne. De græske filosoffer følte oprindeligt, at æstetisk tiltalende genstande var smukke i sig selv. Aristoteles fandt, at den universelle elementer af skønhed var orden, symmetri, og bestemthed.

Afgudsbilleder i kirken?

Medens Paulus nu ventede på dem i Athen, oprørtes hans ånd, da han så, hvor byen var fuld af afgudsbilleder. I skal vende jer fra disse tomme afguder til den levende Gud, som har skabt himmelen og jorden og havet og alt, hvad deri er`. Thi i ham lever og røres og er vi, sådan som nogle af jeres digter har sagt: "Thi vi er også hans slægt."
Når vi nu er Guds slægt, må vi ikke mene, at guddommen er lig guld eller sølv eller sten, formet ved menneskers kunst og snilde.
Ap.G.14,15 ; 17,15-29.

Et religiøst billede kunne for de første kristne generationer kun vær et afgudsbillede. Et afgudsbillede er et billede, statue (sten), som dyrkes som om det er gud, og det gjorde de i antikkens Grækenland ved, at tilbede templerne. Alle kristne forfatter i de første par århundrede afviste de religiøse billeder, der blev kaldt ikonklasme. Også kristendommen var billedløs. Hovedgrunden var, at man frygtede at billeder skulle trække hedensk afgudsbilleder med sig. I dag er de danske kirker fyldt med afgudsbilleder.
 







Hera til venstre og Zeus. Hera havde helligdomme, og var tilbedt i mange dele af Grækenland, ofte i lighed med Zeus. Hera var hos grækerne himmelens dronning, Zeus hustru, de olympiske dronning af guderne og gudinde for kvinder og ægteskab.







Hera til venstre og Zeus. Hera havde helligdomme, og var tilbedt i mange dele af Grækenland, ofte i lighed med Zeus. Hera var hos grækerne himmelens dronning, Zeus hustru, de olympiske dronning af guderne og gudinde for kvinder og ægteskab.

Må kristne spise hestekød?

I den gamle pagt mellem Gud og det jødiske folk (Gamle Tesramente) før Kristus opstod af graven, var det forbudt at spise både svine- og hestekød. Efter jødisk lov kan kun dyr der har spaltede klove og er drøvtygger findes egnet til "KOSHER SLAGTNING" for mad til jøder. Hesten er ikke drøvtygger og derfor forbudt at spise for jøder. Det praktiserer jøder stadig og muslimerne har også overtaget dette forbud efter Moses.
3.Mos.11,11 f.f.
Apostlen Peter får det senere uddybet i et syn og nægter at spise slagtedyr fra det kongelige bord i himmelen:
Ap.G. 10,10-16
Og Jesus siger også, at her er det, som er større end helligdommen. Hvis I havde forstået, hvad de ord betyder "Barmhjertighed vil jeg, ej slagtoffer," havde I ikke fordømt de skyldfri (retfærdige).
Matt.12,7 og 9,13-15 ; Hos.5,6 ; 6,6 ; 7,10 ;  8,13 , Amos.5,25 ; Ap.G.7,42-53 ; Ordsp.21,3 ; Es.11,2-10.
Forbudet mod at spise hestekød hænger sammen med hestens religiøse stilling i flere religioner end jøde- og kristendom bl.a. asatroen og brugen af hesten som blòtmad. Derfor nedlagde kirken bl.a. forbud mod at spise hestekød. Se mere på http://www.arild-hauge.com/husdyr.htm

Hesten er det dyr der er mest modtagelig overfor stivkrampe. Hvis man sætter den mængde nervegift der skal til for at slå en hest ihjel til 1, så skal der 3 gange så meget nervegift, som produceres af bakterien Costridium tetanus til at slå et menneske ihjel og 600 gange så meget nervegift til at slå en hund ihjel. Dette er grunden til at stivkrampe ses sjældent hos hunde. Derfor er det ikke sagt, at man skal undgå at lade sin hund slikke sig selv på kinden og på munden? Faren for smitte med stivkrampe er størst for de hunde der har kontakt med heste på strutteri eller en bondegård.
Stivkrampe-bakterien findes overalt i jord og hvor der findes heste, men især der hvor der spredes hestegødning. Når du bruger frisk hestegødning i din have, så vær sikker på at du har din stivkrampevaccination i orden, fortrinsvis inden for de sidste 5 år i stedet for de 10 års mellemrum for de fleste folk. Gylle er også en kilde til stivkrampe, som er i jord, og igartnere i almindelighed er på et højere  risiko end resten af befolkningen, og økologiske gartner der arbejder med gødning er på en endnu højere risiko. Hunde elsker hestegødning som en delikatesse, så undgå at kysse din hund? Stivkrampe-bakterien Clostridium tatanus kan findes i dyrs mund og tarmkanal og i nogle tilfælde spores i råt hestekød. så derfor opfordrer jeg de 100% kristne, at blive vegetar og få del i "Helligånden" som var Jesus disciples budskab om helbredelse!!.....

www.VitaNyhed.dk/12158300
 

Hvordan skal vi forstå Helligånden?


Synd imod Helligånden

Helligånden kan derfor være et svært begreb at få styr på, hvilket fandt sted første gang under koncilmødet i Nikæa år 325 e.Kr. I mellemtiden har det genskabt voldsomme diskutioner og stor debat i teologiske kredse, om vi skal forlade eller forsat skal tro på Faderen, Sønnen og Helligånden som èn Treenighed?

Hvis I bliver hånet for Kristi navns skyld, er I retfærdige, for hellighedens ånd, Guds ånd hviler over jer." (1. Pet 4,14): Men selv om I også skulle lide for retfærdigheds skyld, er I salige (retfærdig). Nær ingen frygt for dem, og forfærdes ikke; men Herrren Kristus skal I hellige i jeres hjerter (ikke Jehova, den gud som er udenfor). Vær altid rede til forsvar over for enhver, der kræver regnskab af jer for det håb (inkarnation), som er i jer.
1.Pet.3,14-15 ; Kol.4,3-6 Ef.4,20-32 (Jvf. v/30): Ef.1,13.
 
Vi takker altid Gud, vor Herre Jesu Kristi Fader (ABBA), når vi beder for jer.
Kol.1,3-20 (Jvf. v/15) ; 1.Tim.6,16 ;
Joh.1,18 ; 14,9-13 ; 2.Kor.4,4-6:
1.Mos.1,3 ; 1.Pet.1,19-21 ; Hebr.1,3-4:
 Åb.3,14 ; Visdom.7,26 ; Heb.8,1 ; 10,12-16.

 "Den der taler et ord imod Menneskesønnen, ham vil det blive tilgivet; men den, der taler imod Helligånden, ham vil det ikke blive tilgivet, hverken i denne verden eller i den tilkommende." Men hvis det er ved Guds Ånd, jeg uddriver onde ånder, så er jo Guds rige kommet til jer."
(Mattæus kap.12,28-32):

Jesus Kristus - førstfødte af de døde

Thi hvem af englene har Gud nogensinde sagt: "Du er min Søn, jeg har født dig i dag?" Og et andet sted: "Jeg vil være ham en Fader (ABBA) og han skal være min søn?"
Hebr.1,5 : Sl.2,7 : 2. Sam.7,14 :
Ap.G.13,33 : Sl.72,14-16 : Sl.89,28):


Jeg gør ham til førstfødt, forud for al skabningen på jorden, idet han var lyset, den største blandt jordens konger; jeg bevarer for evigt min miskundhed (nåde/tilgivelse) mod ham, min pagt skal holdes ham troligt; jeg lader hans æt nedstå for evigt, hans trone, så længe himlen er til.
Joh.1,1-12 , 1.Mos.1,1-5 ; 2.Kor.4,6 ; 2.Pet.1,19-21 ;Es.45,5-7 ; Am.3,6.

Pinseundret i Apostlernes Gerning

Pinse kommer af det græske (pantèkostè), der betyder en markering af Helligåndens komme 50 dage efter Jesus opstandelse, for i pinsen kommer Helligånden til disciplene, efter at Jesus fòr til Himmelen efter Kristi Himmelfart. Pinsen er en af de største højtider, efter jul og påske.
NB! Denne side forsætter ved at rulle med hjulet på musen!!.........

Pinseundret i Apostlerns Gerning:


Det skete pinsedag, at en larmende "infralyd" eller orkan ramte det hus, hvor disciplene opholdt sig og mange troede, at det var fulde menneskers råben og buldrende larm, men Peter får hurtigt misforståelsen rettet ved at sige, at det er Guds Ånd, som havde manifesteret sig.
Joh.14,26 "Men talsmanden, Helligånden, som Faderen (ABBA) vil sende i mit navn, han skal lære jer alting og minde jer om alt, hvad jeg har sagt jer.
Men da tidens fylde kom, siger Paulus til Galaterne; udsendte Gud sin søn, født af en kvinde, født under loven, for at hun skulle løskøbe dem, der var under loven, for at vi skulle få barnekår.
Gal.4,4-5
Og fordi I er sønner, har Gud i jeres hjerter sendt sin Søns Ånd, som råber "ABBA", Fader!" Altså er du ikke længere træl (under Moses loven), men søn. Men er du søn, da er du også arving, indsat dertil af Gud. Det kendes på jer, at I er et brev fra Kristus, ført i pennen af os, indskrevet ikke med blæk, men med den levende Guds Ånd, ikke på stentavler (Moses), men på kødtavler, nemlig menneskehjerter.
2. Kor.3,3-6 ; 2.Mos.24,13 ; Ez.11,18-20
Og da skal ingen lære sin landsmand eller broder og sige: "Kend Herren!" Jesus Kristus, thi de skal alle kende mig, fra den mindste til den største iblandt dem.
Hebr.8,1-13 ; Es.54,13 ; Joh.6,45 ; 1 Tess.4,7-9 ; 1 Joh. Brev 2,27-29.

I Apostlernes Gerninger kapitel 2,1-4 står det skrevet, at der skete et mirakel på pinsedagen og som var kommet, at apostlerne var samlet for at fejre den jødiske højtid ti dage efter Kristi himmelfart eller 7 uger efter påsken, og samtidig med at disciplene modtag Torah som på hebraisk betyder "belæring" eller udlægning af loven fra Det Gamle Testamentes de fem mosebøger.
Som man kan se I Apostlernes Gerning kap. 2,4 står der skrevet, at de alle blev fyldt med Helligånd, og begyndte at tale i andre tungemål (lært andet talesprog bl.a. udlægning af skrifterne), efter hvad ånden indgav den at forkynde: Og disse tegn skal følge dem, der tror; i mit navn skal de uddrive onde ånder; de skal tale med nye tunger; de skal tage på slanger, og hvis de drikker dødbringende gift, skal det ikke skade dem; på syge skal de lægge hænder, og de skal blive raske:
NB! Så går Maria Magdalene hen og forkynder "ÅBENBARER" disciplene om Jesus, idet hun siger: "Jeg har set HERREN" (Jesus): Joh.20,17-18 eller "Jeg er den, jeg er" Joh.8,24: SL.27,1-4 ff. Sl.22,1 og Matt.27,46 : Hebr.5,7-14.

Derfor, som Helligånden siger: "I dag, når i hører hans røst, så forhærd ikke eders hjerter som i forbitrelsens, på fristelsens dag i ørkenen, hvor eders fædre fristede mig og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger i fyrretyve år.
Hebr.3,7-17 ; Matt.11,16-30 ; 2. Mos.17,1-7 ; 4. Mos.20,2-5 ; 4. Mos. 14,23.

Dadaist aktivitisker var blomsterbørn fra 1967 generationen.

Mitramysterierne

I de persiske Mitramysterier lærtes, at rundt om hovedet på mennesker med høj åndelig indsigt kan ses en Glorie. Det er den i vore dage opdagede Aura. Vi kender den også fra Helgenbilleder og kun Clairvoante kan se den. Af et menneskes aura kan læses ikke blot dets karakter og drifter, men også dets sjælelige udviklingstrin, og auraen i vore dage kan måles (ioner) og føles.

Ægyptens Pyramider og Hellas Tempelruriner i Grækenland er dog de mest storslåede vidner i sten (søjler) og marmor om de psykiske oplevelser, som skabte vor Kulturfolks Filosofi. I den ægyptiske Hermes` bøger er udtalte resultater, som senere Platon og nu Parapsykologien er nået til; at alle Ting på Jorden må anses for at være genparter af en højere virkelighed på et Transscendental Plan, at alt Liv på Jorden er en Afglans, en Refleks af Idèerne og Tankens kosmiske Verden.

Hos Homer opfattes tilstanden efter Døden som en Mellemtilstand, Hades (dødsriget), hvori de Dødes Sjæle færdes som skygger. Tre Gange Odysseus at omfavne sin afdøde Mor, men hun viger fra ham som et Fantom, ligesom de andre Afdøde, han ser. Den faldne Patrokles viser sig for sin Ven og Elsker Akilles, og det endnu enden hans legeme er bleven begravet.

Allerede den ioniske filosof Heraklit lærte, at først når vi er døde (uden guddommelig indsigt), fødes Sjælen til et virkeligt Liv, og Sokrate`s Filosofi udsprang af hans Overbevisning om Sjælens Inkarnationer og af hans egen mediale Oplevelser; den indre Stemme, som altid kom til ham advarende, og som han derfor kaldte sin Skytsånd. Vi kender fra Antikkens Hellas navnet på en stor Clairvoyant Cassandra og Spåkvinden Herophile på Rrutra. Vi ved, at den vise Solon sendte bud til Kreta efter Epeminedes, som levede der i en Grotte i næsten bestandig Trance, for at han skulle komme til Athen og rense Byen for dens Blodskyld i Kraft af sin Mediumisme. De græske Stater havde allerede Medier, hvortil der valfartedes, ikke blot fra Hellas - Grækenlands fjerneste Byer, men fra hele den kendte Verden (Ægypten, Israel, Rom o.s.v.). Statsmænd, Hærfører og Privatmænd foretog ikke noget vigtigt, uden forinden at have rådspurgt Oraklerne, heriblandt Eleusis i Felidelfi, hvor Præstinden (Medier) i Trance udtalte deres Syner.







Aura eller glorie fra et mediterende menneske (elektrostatisk)







Aura eller glorie fra et mediterende menneske (elektrostatisk)

Den brændende tornebusk ved Horeb bjerget 2.Mos.3,4.

Elektrostatisk ild ud af tornebusken?

Når forslellige kulturfolk dyrker deres gud på høje steder f.eks grækerne i Delfi, inkaerne i Peru, og ægypterne i Giza (Keropspyramiden) eller jøderne på Horeb bjerget i Israel, var det ikke for intet at være himlen nærmere, men fordi der her indfinder sig den rette elektrostatiske forhold til at antænde en guds-ild (statiskelektricitet). Det er her, hvor støvpartikler "positive ioner" lettest kan hvirvle op til skyerne og fremkalde uvejr, torden m.m.
En dag, da Moses vogter småkvæg for sin svigerfar Jetro, befinder han sig ved Horeb bjerget. Under tordenvejr kan der på toppen af dette bjerg findes et elektrisk felt af størrelsesorden mellem 4-5.000 volt pr. meter. 2.Mos.3,2: 

Da åbenbarede Herrens engel sig for ham i en ildsluge (statiskelektricitet), der slog ud af tornebusken, og da han så nærmere til, se, da stod tornebusken i lys lue, uden at den blev fortæret. Da sagde Moses: "Lad mig gå hen og se på dette underfulde skue, hvorfor tornebusken ikke brænder op?

Da skjulte Moses sit ansigrt.

Du står på hellig jord!!......
Men da Herren så, at han gik hen for at se derpå, råbte Gud til ham fra tornebusken, som stod i lys lue (statisk elektrisk) "Moses, Moses!" Og han svarede: "Se, her er jeg!" Da sagde han: Kom ikke næemere! Tag dine sko af dine fødder, thi det sted, du står på, er hellig jord. Og han sagde:"Jeg er din faders Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud". Da skjulte Moses sit ansigt, thi han frygtede for at skue Gud.

At kelterne har kendt til elektrostatisk ild, ved vi allerede fra den romerske forfatter som Lucan, der beretter følgende om en hellig keltisk lund, urørt af menneskehånd siden oldtids dage. Vand fandtes i mængde fra mørke kilder, og gudebillederne var barske og grove blokke af råt tilhugget træ, dannede af fældende træstammer. Legenden fortæller, at det ofte skælvede fra underjordiske grotter, at lys skinnede (Sankt Elms Ild), som ikke var i brand (statisk elektricitet)!!....

Elektrostatiske træguder kendes ikke alene fra Danmark (Brodenbjerg -guden) men også Frankrigs hellige sorte jomfruer er keltise elektrostatiske gudinder, som stadig er i brug! Og træerne skinnede af sankt elms-ild (ionstråling), som kelterne var mestre i at udnytte. At en elektrostatisk udladning er blevet anset for hellig, kendes fra Bibelen, hvor vi kan læse, at Guds herlighed svævede over åbenbaringsteltet. Der kan også som nævnt, påvises en nøje forbindelse mellem elektrostatisk og meditation, hvor menneskets hud pontentiale ændres på en måde, som viser, at begrebet "helgenglorie" ikke blot kan betragtes som et fromt symbol, men også som en elektrostatisk realitet.