Klimatolog G.I. Nielsen

Kilde: G.N. biopati, klimatolog og salgskonsulent for nordisk indeklima firma Scandion 1985 - 1996

Luft og åndedrag

Livets åndedrag er negative ioner som f.eks. ilt:

Der er ikke noget der er vigtigere for dig end jern - B-12vitamin og din vejrtrækning. Uden ilt kan du kun klare dig få minutter. I første Mosebog 7,23 står der skrevet om luft og åndrdrag: Da omkom alt kød mennesker og dyr, som rørte sig på jorden, i hvis næse der var livets ånde (oxygen), undtagen Noa og de der var hos ham. Vandet steg over jorden i 150 dage (syndfloden).

Når du trækker vejret, kommer der luft med ilt ned i dine lunger. Her optages ilten fra jernbeholdningen i de røde blodlegemer, men kun ved en tilstrækkelig mængde jern i blodet (hæmoglobin), og når blodet så pumpes rundt i kroppen, kommer der ilt fra lillefinger til stortåen.

Luften du indånder, indeholder 21 pct. ilt, alt afhænger hvor du befinder dig (forurening). Af luftens 21 pct. ilt bruger du kun 1/4 del ilt heraf, 3/4 % ånder du ud igen. Det er derfor meget vigtigt, at du fuldt ud kan optage ilten i de røde blodlegemer ved jerntilførsel i kosten, fordi: 90% af al energi i din krop skabes af ilt.

Kommer der ikke nok ilt rundt i din krop (oxiditation), skaber det problemer i cellerne, med funktionsforstyrrelser til følge. Nogle af de ting der kan nedsætte din evne til fuldt ud at optage ilten i kroppen er først og fremmest forurening af luften, tobaksrygning, sygdom, virus og infektioner, din alder og miljøgifte.

Vidste du f.eks., at din indåndingskapacitet nedsættes, jo ældre du bliver (residualvolumen, den luftmængde, der resterer i lungerne, og som ikke kan udåndes, udgør hos unge ca. 25%, hos ældre kan den blive nær de 50% og hos rygere)

Undersøgelser viser at din vejrtrækning gennem næsen om natten er afgørende for din levealder, din sundhed og at du ældes (alt for tidlig) ved tilstoppet næse og forkert slimet kost?

Vi dør af mangel på ilt

Lufthavet - og vi

Livet afhænger derfor af stadig tilførsel af en vis mængde luft og på kvaliteten af den indåndede luft "ilt" som beror på sundheden. Normalt  består udendørs luft af 79% kvælstof og 20% ilt, idet den 1% er aktiv luftart. Er luftens kvalitet dårlig, d.v.s. kvalmet og fordærvet eller med infralyd, som det altid er tilfældet, når mennesket opholder sig i overfyldt busser, tog og sover for lukkede vinduer i et værelse med alle slags ting af støvsamlere; stof møbler, måtter, gulvtæpper, gardiner, klæder, skotøj o.s.v., så bliver indåndingsluften flad, søvnen bliver tung og opvågningen og vitaliteten bliver den næste dag i overensstemmelse dermed dårlig.

Hele vor organisme afhængiger af luftens ilt (oxygen) både udvendig og indvendig plus af antioxidanter særdeles, idet sidstnævnt i meget højere grad end vi tænker på. Vi kan leve i længere tid uden at tage ernæring til os, men kun få minutter, hvis luftens ilt berøves os. Men ikke blot luftens renhed, men også dens "friskhed" er af uhyre stor værdi bl.a. i Østriske, Norges og Schweiz bjergland, hvor luften er fyldt med langt mere ilt de negative ioner. Det samme sker også herhjemme lige efter et tordenvejr og snevejr. Jo koldere luft, desto dybere åndedræt og desto større mængder ilt med hvert åndedræt. Kold luft indeholder endda op til 25% mere ilt end varm tør luft. Den indåndede lufts temperatur er derfor også en faktor, som ikke må overses, hvis man går med mundbind?

Også til renheden og temperaturen må føjes en tredje faktor: aromaen. Luft, som er fyldt med kropslige uddunstninger, sterinlys, brændovne og lugten fra måtter, gardiner og klæder samt endvidere ofte tapeter i usunde farver, dårlig rengjorte komoder, håndklæder m.m. virker hæmmende på indånding, medens luft, som er fyldt med duft af nyfaldne sne, regn, dug og hele den nordiske floras aromarigdom, gør åndedrættet dybere og søvnen behagelig med lyse drømme. Velgørende dufte i naturen har altid en direkte opkvikkende og vitaliserende virkning på alle legemets organer.

Også luftens fugtighedsgrad er af vital betydning. Tør luft og lavfrekvent støj herunder "Infralyd" i boligen udtørrer næsen, halsens og luftrørets slimhinder, medens altfor fugtig luft virker hindrende på legemets uddunstning og evne til at regulere sin temperatur.

Mennesket er således uløseligt forbundet med lufthavet. Det har oldtidens filosoffer i Grækenland vidst 700 år f.Kr.? Det er for sit velbefindende, sin sundhed og sit humør vi er afhængig af fire egenskaber hos den indåndede luft: dens renhed, dens temperatur, fugtighed og dufte: Her har vi således fire primære livsfaktorer, som mennesket altid må opsøge og forbinde sin livsførelse med, hvis det ønskes at leve i fuld sundhed og harmoni med naturen, det fulde drag at kunne glæde sig til livet.

Kilde: Hentet fra Scandion 1985 - 1996 G.N. klimatolog

Lungernes samlede overflade er på ca. 90 m2, hvor igennem ilten optages og kultveilten CO2 udskilles. Under åndedrættet sker der endvidere det, at luften opvarmes til 37 gr. og næsten mættes med vanddamp ved den høje temperatur, så vi igennem lungerne i løbet af 24 timer udskiller 4-500 gr. vand.

Mundbind gør mere skade end gavn

Kilde: G.N. klimatolog og økolog siden 1976 

Åndedrættet, også kaldet respiration , er betegnelsen for den proces, hvor mennesker udskifter luftens "ioner" i lungerne gennem åndedrættet. Herved optages kroppen ILT de negative ioner fra luften via indånding og får mulighed for at skille sig 100% af med kultveilte CO2 ved at lade atmofærisk luft passere ind. Men den bliver bremset ved brug af mundbind, der reducerer kultveilte med 70%. Dette kan få katastrofale følger, fordi den ophedet kulilte bliver diageret til nyrerne og lungerne (evt. ophobning) af vand, så kroppen bliver belastet og som man kalder syre/basebalance. Mundbind får således blodet til at stige mellem syre/basebalancen evt. med sygdom til følge over længere tids brug af mundbind (syreforgiftning). Dette er meget uheldig for patienter med astma, bronkitis, hovedpine og lungelidelser, derfor er nogle også fritaget for at bruge mundbind!!....

Billedet respiration af lungerne, luft gennem næsen

Ionmeter til måling af indeklimaet (ilten)

Hvornår har du sidst trukket vejret ordentlig?

Vi dør af iltmangel

Ilten, luften og åndedrættet er livets grundopskrift, og uden ilt til organismen, dør mennesket!!....... Vi mennesker kan på ingen måde undvære "Ilten" de livsvigtige negative ioner (elektroner), så dør cellerne, derfor er virus Covid-19, tobak- og cigaretrygningen sat på WHO (Verdens Sundheds Organisationen) listen over den største dræber i verden!!...

Kilde: G.N., religionsforsker i kulturhistorie, klimatolog og økolog siden 1976

Kost, kræft og mutagene stoffer i maden

KOST og KRÆFT

Kilde: SAMVIRKE / FEBURAR 1986 og m.fl. avisudklip

Der er blandt forskere verden over bred enighed om, at kosten er en vigtig årsag til udvikling af kræft hos mennesker, og der foregår et stort arbejde med at finde ud af hvilke kostfaktorer, der er af størst betydning. Dette er hovedindtrykket fra et internationalt møde mellem nogle af verdens mest fremtrædende kræftforsker om kræftfremkaldende stoffer i maden i København. Der er deltager fra 24 lande, som blev afholdt i Egtved Pakhus i dagene fra 19-22 juni 1985. Mødet var arrangeret af medarbejder ved levnedsstyrelsen, institut for toksiologi, og muliggjort ved bl.a. et tilskud på kr.25.000 kr. fra Brugsens Støttefond.

Mødet var arrangeret i forbindelse med den 4. verdenskongres, om stoffer i vore omgivelser, der kan ændre de arvelige egenskaber i krops- og kønsceller. Ved mødet i 1985 blev det klarlagt, at det endnu ikke er muligt at udtrykke kostens indflydelse på kræfthyppigheden i nøjagtige tal. En svensk cancerkomitè har i 1984 vuderet, at det ikke forekommer usandsynligt, at en tredidedel af kræfttilfældene i Sverige har kosten som dominerende årsag. Fra et videnskabeligt synspunkt foreligger der ikke i dag endegyldige beviser for den præcise sammenhæng mellem særlige kostvaner og bestemte kræftformer. Et af de områder, der var genstand for diskutionen var, at dannelsen af mutagene stoffer ved stegning af kød, PHAèr som den japanske forsker T Hirayama har gjort opdagelsen af. De stoffer, der dannes ved stegning er omdannelsesprodukter af levnedsmidlernes aminosyre som bliver til skadelige. Under almindelige husholdningsbetingelser har de skadelige stoffer i renfremstillet form vist sig som de til dato kraftigste virkende stoffer, mutagener? 

Dyreforsøg på mus og rotter med de renfremstillet stoffer PAHèr (tjærestoffer) har vist, at der danner sig svulster i udsædvanlige mange organer, blandt andet i leveren, mavesæk, tarmkanal, mælkekirtler og lunger. Kemiske analyser har påvist, at der danner sig nogle få mirkogram (1000 del) af disse stoffer pr. kg. kød, der steges under normale betingelser, men ikke ved kogning. Det har vist sig, at en bestemt befolkningsgruppe er særlig udsat for disse mutagenstoffer bl.a. personer med tarmbesvær og galde.

På mødet om kræftfremkaldende stoffer og kost deltog dr. B. N. Ames, der er "opfinderen" af bakterietest til afsløring af de mutagene kræftfemkaldende stoffer hos dyr og viser sig, at de fleste menneskelige genetiske skader opstår fra mangel på livsvigtige mikronæringsstoffer i vore kostvaner og Oxidation af DNA under stofskifte, og at de vigtigste miljømæssige kræftfremkaldende stoffer (sprøjtegifte) kan omfatte og føre til at forårsage kronisk opdeling af stamceller, hvorved de normale beskyttende mekanismer i en celle bliver mindre effektiv overfor immunitet. Han agurmenterer imod forbud allerede i 1980èrne mod syntetisk pesticider og andre kemikalier såsom Alar, so er en plantevækst regulator, et kemikalie af flere slags som sprøjtes på modent frugt for at sikre, at de bliver fast i farven til opbevaring og som menes at være kræftfremkaldende.

Forskerne på mødet regner med, at et af de væsentligste elementer i kræftudviklingen er at bevise ændringer i kropscellernes arveanlæg. Mutagene stoffer har da også med stor hyppighed vist sig kræftfremkaldende i dyreforsøg. mes gav en oversigt over madens "naturlige" indhold af mutagene og kræftfremkaldende stoffer, som f.eks. nitrit i levnedsmidler kød og pålæg og nitrat i drikkevand nogle steder og som findes naturligt i planter f.eks. spinat og som findes naturligt i planter som denne. Hertil kommer, at nitratindholdet ved overøgdskning med kvælstof kan stige betydeligt i f.eks. grøntsager og i vores vandløb. Nitrat er ikke mutagent i sig selv, men kan i kroppen give anledning til dannelse af nitrosaminer, som er mutagene og har vist sig at være kræftfremkaldende i dyreforsøg.

Kræftfremkaldende nitrosaminer 

Kilde: KRÆFTENS BEKÆMPELSE nr.19 marts 1987

Nitratforurening

Fibiger Instituttets medarbejder samarbeejder med mange andre forsker, blandt andet med Kræftens Bekæmpelses Cancerregister. Dettte institut beskæftiger sig blandt andet med statestik bearbejdning af indberetninger om kræfttilfælde fra hele landet. De to institutter var igang dengang med et projekt, som måske kan betyde, at vi må ændre opfattelsen af sammenhæng mellem nitrat, mutagen og kræft.

Nitrat er et stof, som forekommer naturligt i drikkevand og grøntsager. Bakterier i mundhulen og tarmene kan omdanne nitrat til nitrit, som under visse forhold kan blive til kræftfremkaldende nitrosaminer. Forskerne har derfor været bekymrede over, at man har kunnet konstatere en tiltagende nitratforurening af drikkevandet.

Nordjyske undersøgelser

Fibiger Instituttet og Cancerregistret under Kræftens Bekæmpelse ønskede i 1985 at undersøge den sammenhæng. Cancerregistret havde i 1985 konstateret et stort antal mavekræfttilfælde i Nordjylland, hvor nitratindholdet i drikkevandet var stort på grund af geologiske forhold. 300 tilfælfældigt udvalgte nordjyder blev inddraget i en undersøgelse.

Fibiger Instituttet måler indholdet af nitrit i forsøgspersonernes drikkevand og kost og sammenholder det med den mængde nitrosaminer, forsøgspersonerne udskiller i urinen. Indtil videre (1985) har forskerne kun fundet ubetydelige mængder nitrosaminer i nordjydernes urin, selv om nitratindholdet i deres drikkevand er betydeligt højere end i resten af landet.

Økologiske grøntsager en mangelvare

Kilde: Kiwi naturvidenskabsman, klimatolog og økolog siden 1976

Da jeg selv har boet som barn i Nordjylland i 1950èrne, så jeg tit hvordan landmændene hjemmeslagtede. Til denne opgave bruges salpeter (nitrit) for at kødet (hambugerryg) og blodpølse  kan holde sig længere. Nordjyderne har altid været glad for blodpølse og til kødgrydemad, men spiste sjældent grøntsager kun i byerne i 50èrne. Min far er nordjyde, født og opvokset i Sæby ved Frederikshavn og havde en bondegård 7 km fra Sæby.

Fra 2000 til 2010 var det meget svært at finde økologiske grøntsager i Dagli Brugsene eller store supermarkeder i de små landsbyer, så forbruget og køb af grøntsager var halveret på middagsbordet i forhold til Sjælland og det øvrrige Danmark. Det er min overbevisning, at Nordjyderne elsker og spiser meget blodpølse, som er en billig ret op til jul? Tryk på linket her og vend tilbage til denne side: Kræft af PAHèr

Hvad er mutation?

Mutagen eller mutation

Kilde: G.N. religionsforsker i kulturhistorie, klimatologi og økologi siden 1976

Det var den hollandske genetisk Hugo de Vries, som fandt betegnelsen mutation og mutan i 1901 ved hans studier af planten natlys. Senere skrev vor egen naturvidenskabsman dr. Pill Emiel Rasmusen i sin bog "Kræftproblemets Løsning" fra 1937, at mutation også sker ved bestråling af bakteriekræft blandt planter og træer.

Mutation i mennesket er forandring i en celles arvemateriale, som kan ske ved kromosomstruktur. De kan desuden fremkaldes ved hjælp af "Iltmangel", virus, bakterier, svampeangreb, kogning og kraftig opvarmning ved madlavning, gril- og tobaksrøg, bagning af brød, vitamin og mineralmangel, sprøjtegifte, kemiske stoffer, lægemidler, vacinationer, genetisk sygdom, kropsceller (soma), kønceller, svampeangreb, ioniserede stråling, atomudslip, dioxin, og som kan vidergives til afkom.

Mange genmutationer kan udover deres synlige manifestation ændre oeganismens  livscyklus og give sig udtryk i al lige fra små biokemiske ændringer over fysiologiske eller adfærdsmæssige forstyrelser til groteske morfylogisk afvigelser og forstyrre individets formeringsevne og overlevelse.

Kromosommutationer er hyppige hos bl.a. mennesket, som stadigvæk er påvirket af miljøet, herunder sprøjtegifte og lægemidler o.s.v., hvor det ofte fører til aborter. Ud af 100.000 graviditeter bliver ca 15 % fostre til erkendte aborter, og af disse bærer ca. 50 procent kromosommutation (fejl i arveanlæg). Kun ca. en halv procent af levendefødte børn er bærer af en kromosommutation. Somatiske mutationer kan føre til kræft. Kunstig frembragt mutation har bl.a. spillet en stor rolle indenfor det traditionelle landbrug, hvorimod økoen er stærk tilbagevendende fremfor gensplejset (mutation) afgrøder.

Kræftproblemets løsning af dr. phil Emiel Rasmussen - København 1937

Den stærkt forringede tilførsel af ilt (mangel) gennem længere tid fremkalder en biokemisk reaktion, hvorved der dannes en opsamling af gifte (affaldsstoffer), der kan påvises i legemsvædskerne. Hele hemmeligheden er jo den, at alle mennesker går rundt med ikke erkendte, kroniske infektionssygdomme, hvis mikrober netop har den reaktionsvirkning, at de tvinger organismen til ikke at udskille mængden af disse stoffer.

En patient kan lide af vitaminmangel af to årsager; dels fordi han modtager for lidt (antioxidanter); dels fordi han ikke kan assimitere dem, han modtager. Her i dette land Danmark tør man trøstigt gå ud fra, at de 99 % tilhører den sidste gruppe. Kraftig ernæring som indeholder jern, kalk, vitaminer er fortræffelige som kur ved alle kroniske infektionssygdomme. Mange går med blandet infektioner, hvis symptomer man ikke kan klare. Hele det hjerteløse begreb "indbildt syge" turde være et foster af "indbildt indsigt". Mange "indbildt syge" er døde af Kræft.

Sygdom og healing

Inflamation

Kilde. G.N. religionsforsker i kulturhistorie, klimatologi og økologi siden 1976

- (fra latin/græsk) betændelse i dele af kroppens væv, eller overalt, celler (nerver) eller patogen, den ældste og bredeste forstand fra oldtiden før kristendommens begyndelse i Grækenland, noget der kan producere sygdom - f.eks. virus, bakterier, protozoer (svampe) eller andre mikroorganismer, del af det videnskabelige studier af biologi og som går under patogener kaldet patologi.

Den klassiske betegnelse på betændelse (inflamation) vil være hævelse, tab af funktion, smerte, varme rødme. Den vigtigste funktion til betændelse er at fjerne årsagen til skaden, i cellen, fjerne fra den oprindelige skade samt inflamatoriske proces og selv iværksætte i væv, reparationsprocessen.

Inflamation betyder healing og er en af kroppens oprindelige  naturlige forsvarsmekanismer, som igangsætter ved f.eks. infektion (betændelse) m.m..

Vi skal kunne danne inflamation (forsvarsmekanisme), men kun når det er nødvendig f.eks. for at slå vira og bakterier ned en helt naturlig forsvarsmekanisme "immunitet", som er en del af healingsprocessen. Unødvendig inflarmation, f.eks. i tarmenes slimhinder, led og muskler eller i vores blodårer og kredsløb på grund af dårlig kost og livsstilssygdomme f.eks. med tobak, alkohol m.m., er ikke altid noget vi mærker i begyndelsen, men ofte for sent, når vi ønsker vi skal gøre noget ved det, da det giver efterfølgende smerter og sygdomme jo ældre man bliver (livsstilsygdom)?

Tag derfor et rundigt tjek og eftersyn af det, du putter i munden. Lav evt. en liste over en måneds spiseseddel og drikke og sæt så et stort X ved de ting, du kan se, du bør ændre af fødevare, som ikke hæver inflarmation.

Hvad kan jeg gøre mod inflamation?

Der er til hver organsystem i kroppen udviklet en stribe af kostelementer, naturlægemidler, som kan afhjælpe tilstande mod inflamation (betændelser), smerter m.m..

Kost

Det er aldrig utidigt at gentage en 4.500 år gammel sætning, selvom den endnu ikke er sivet ind i sundhedssystemet blandt ortodokse læger på hospitaler, hvor man stadig får en elendig kost blandt indlagte patienter: "Lad din kost være din medicin, og lad din medicin være din kost", sådan sagde deres egen læges stamfager Hippokrates. Kosten rummer nemlig kimmen til sundhed, lige som den kan ruinere et godt helbred.

Når vi taler immunforsvar, så skal kosten naturligvis indeholde de livsvigtige næringsstoffer, som er nødvendige for opbygning og vedligeholdelse af din krop eller et godt immunforsvar til bekæmpelse af inflamation, således at knoglemarvens celler kan opbygge de specialceller i blodet, som hjælper os med at bekæmpe infektion. Men thymuskirtlen er den store hjælp, idet den danner antistoffer og er det indre politi der går til angreb mod enhver påvirkning udefra bakterier, vira, svampeinfektioner m.m.

Et vigtigt tiltag er også en god hygiejne, så man lærer at vaske hænder, vende sig væk fra en, der hoster eller nyser en lige i hovedet, ikke pille næse, bruge handsker i bussen, så man ikke rører håndtag og stænger, der er tykt belagt med bakterier og virus!!.. Derfor er det kristne budskab mere end aktuelt, at man skal gøre det rent ikke kun udvendig af fad, men også det indvendige som ligger på talerkenen. Her hentyder evangelisterne til det man spiser, som kun meget får kender til? Farisærerne vasker altid hænder før de går til bords, men meningen og hentydningen er en helt anden i Jesu øjne? Han prøver at få dem til at forstå bl.a. det som ligger på fadet og her hentyder Jesus til bakterier i kød og blod, som du helst ikke må spise ifølge Moses lov i ørkenen ved udvandringen af Ægypten, som i 2.000 år har været et tabu emne? Som det vil være den kloge læser bekendt, så sidder 70-80 % af immunforsvaret i tarmsystemet og når man spiser kød og blod, forrådner disse fødevare sig til grobund for uhumske betændelser sig hos alvorlig syge mennesker?

IONER LUFT & HAV

Naturen helbreder ved "Guds Kraft" overalt med negative ioner?

Virus- og bakterierparadokse

Kilde: Af Louis Pauster, Claude Bermand og overlæge Axel Maag

På sit dødsleje indrømmede den franske biolog Louis Paster - menneskehedens velgører og opdageren af pausteurisering dvs. varmebehandling af fødevare, herunder mælk at den bedre kan holde sig, at det er miljøet, ren luften (negative ioner) og ikke som sådan er bakterierne eller virus, som er årsag til en række civilitetssygdomme? Noget som også den kendte franske fysiolog Claude Bermand og ligeledes vor danske overlæge på Radiumstationen Odense Syghus fra 1912-1928 Axel Maag, forsøgte at bevise allerede i 1954 i tidskriftet Ny Tid & Vi. Aligevel er Pastuers teori brugt til udvikling af den kemiske midicinalindustri også til fremstilling af antibiotika.

Den vigtigste årsag til faldet i livsstilssygdomme og dødeligheden i de sidste 120 år og dermed en stigende levealder er nemlig hverken antibiotika eller vaciner, men helt klart, bedre boliger, hygiejne (vaske hænder), toiletbesøg og forhold (kloark), rent vand, sundere kostvaner, og "køleskabets indtog" i 1960èrne, samt sociale forhold og mindre stress gennem musik, dans og motion.

Sygdom og bakterier

Opfattelsen af, at mange sygdomme skyldes smitstoffer som bakterier og virus blev først og fremmest fremført af Louis Pasteur, som hævdede at have opdaget dem gennem forstørrelsapparatet, selvom mange andre havde idèen og arbejdet med idèen før ham. Blandt andre forskere og biologen Antoine Bechamp, der ved sin forskning viste, at de fleste sygdomme skyldes syge organer og væv, og at bakterier og vira i det store og hele er følger af sygdom, dårlig immunitet (inflarmation) og ikke bakteriers og virus som sådan er årsagerne:

Antoine Bechamp påviste, at en giftig og usund næringsfattig kost også hos vordrende mødre, en usund livsstil, rygning, alkohol og negative følelser skaber surt blod og iltfattigt miljø. I dette miljø udvikles "mikrozyma", en slags nanobakterie, der udvikles videre til virus og svampeformer for til sidst at give ophav til kræftceller og lungebetændelser. Dette er senere fulgt op af den tyske professor Endelin, der påviste, at blodet aldrig er sterielt, men altid indeholder forskellige stadier af mikrorganismer. Han mente også, at det først og fremmest er på grund af dårlig ernæring blandt andet med overforbrug af kød og sukker, at de små mikrozyma udvikler sig videre til at blive sygdomsfremkaldende. Mikrozyma er overgangen mellem livløst og levende stof (forrådnelse) i tarmene og findes ikke alene i både mennesker, dyr og planter, men også i jorden? De går ikke til og kan overføres hos mennesker via æg og sædceller.

Kræftforsker Otto Warburgs tidlige opdagelse i det 19. århundrede, afslørede også, at normale celler, som får for lidt oxygen (ilt), begynder at bruge glukose, så mælkesyre hober sig op i kroppen. Alle normale celler, som tilføres for lidt ilt (oxygen), udvikler sig til kræftceller. Første betingelse for at modvirke kræft er selvfølgelig at tilføre cellerne tilstrækkelig oxygen gennem luften, motion, og specielt antioxydanter gennem en virkelig plante sundheds- og vegetarkost. Det andet er at holde blodsukkeret stabilt lavt hele tiden og spise få kulhydrater. For at undgå kræft, bør man desuden indtage vigtige og sunde næringsstoffer, økologiske grøntsager og dyrke motion i det fri ikke fra miljøbelastende stoffer i atmosfæren som findes i storbyen, men løbe en tur i skoven.

Mennesket bærer alle rundt på alt muligt sygdomsfremkaldende, hundredevis af bakterier og vira, men de skaber først sygdom, når immunforsvaret bliver svækket af usundt kostsammensætning og livsstils sygdomme, herunder kemiske påvirkninger, tobaksrygning og psykiske belastninger i dagligdagen som f.eks. stress. Man kan for eksempel ved at pode fra næsen om vinteren finde meningokker hos hvert tiende, og sygeplejersker og læger på hospitaler kan have dem på sig men menigitis er sjælden, så den bliver næsten ikke omtalt i aviserne?

Inflamation som giver smerter og betændelse

Inflamation

Prøv at afværge smerter og betændelse i op til et par måneder ved at undgå søde sager med sukker, slik, is, kiks, kager, syltetøj og andre skadelige kulhydrater i fødevare. Skær helt ned på hvidt brød, skadelig meljævnede souce, pandekager m.m. i andre ufordøjelige ting i din kost. Gå over til at spise langt mere vegatarkost, godt med økologiske grøntsager og soyabønner, linser, fuldkorns ris, langsommelige fuldkornsprodukter, rugbrød. Hold også igen med kød fra firbenede dyr, som forrådner i mave- tarmsystemet der giver inflamation, spis ikke fedt fra grilmad og grilbar, ej heller laks eller fisk, men istedet kogt det hvide proteinholdige, som f.eks. rødspætter eller torsk.

Måske begynder du at tænke på, at dette bliver helt umuligt, men hvad er bedst? Smerter i helvede eller besøg Paradiset uden kvaler for helbredet, at det bliver umuligt at undvære noget til den søde tand? Det skal du selvfølgelig naturligvis heller ikke finde dig i. Lidt økologisk frisk frugt som f.eks. et æble gør underværker eller blåbær, ananas, banan m.m. kan formentlig tilfredsstille den søde tand. Mørkt 70% økologisk chokolade, mandler, nødder og et par tørret frugt som f.eks. usvovlet abrikoser, figner o.s.v. er rigtig godt alternativ til slikbutikken lige henne om hjørnet eller foran et kasseapparat i et supermarked, når du døjer med betændelser (inflamation) og nervesmerter.

Det som fremmer smerter og øger inflamation i kroppen, er især sukker, kulhydrater og søde sager, der hurtigt farer ind i cellerne med skyhøj insulintilførsel. I årtier har jeg døjet med en voldsom skæv ryg og hofte, det ene ben længere end det andet og lagt mærke til pludselig en aften noget besynderligt, at når jeg småhyggede mig med sund slik foran TV- og min computer kom smerter? Jeg har altid elsket vindruer, gerne økologiske, men hvis jeg spiste mere en 10-15 stykker fik jeg voldsomme smerter i min iskasnerve på grund af min kæntret ryg, idet nerven sidder i klemme i lårballen? Først et par timer efter indtagelse af de søde vindruerne forsvandt min smerte ned gennem og langs benet. Så her opdagede jeg efter en del år, at kulhydrater i vindruer og lyst chokolade påvirker min iskasnerve, men aldrig mørk chokolade. Det som påvirker nerver, betændelser - infamation er altså de skadelige kulhydrater, som vi får rigeligt af gennem søde frugter og som fremhæver smerter. Sukkerindtag og kulhydater i kosten forværer ikke alene diabetes, men også betændelser i kroppen og forværrer og påvirker nervetrådene langs underbenet og lårballer.

Når du er i gang med at bytte dine dårlige fødevarer ud i dagligdagen, så tag også at kigge på hvilke fedtstoffer du bør holde dig fra i kosten. Her er det særlig transfedtsyre på stegepanden som du bør kassere, billige madolier på plastikflasker, blandingsprodukter som smørbare. Brug hellere okologisk smør på rugbrød eller fuldkorns franskbrød, idet smør ikke er skadelig, men det røde kød og fedt du spiser fra slagtedyr.

De gode fiskeolier eller fedtstoffer i fremstilling af hjemmelavet mayonaise, tilfører dine cellemembraner god næring til din komminikation, hellere det, så at du holder dig rask og sund her uden smerter og betændelser. Sunde olier f.eks. olivenolie eller advokado smør nedsætter inflamatin eller betændelser. Tilfører du forarbejdet fedtstoffer, som dine celler ikke kan genkende, så opstår der skadelige cellemembramer, og dermed ringe optagelse af livscvigtige (esentielle) næringsstoffer i cellerne, som din læge ikke fortæller dig. Sunde olier i fisk, olivenolie m.m. er uhyre livsvigtig ved inflamation og betændelser. En spiseskefuld levertran på fastende hjerte hver morgen kl.6.00 er en af de finste olier du kan få og selvfølegelig skal den være fra Island, som ikke indeholder dioxiner.

Din hjerne består en stor del fedt, og tilfører du gode fedsyrer specielt økologiske som f.eks. spiseolier i form af olivenolie, hørfrøolie, sesamolie m.m., foruden levertran og A-vitamin i gullerod, smør og fisk, så holder du din hjerne frisk eller øjne klare og funktionsdygtig. Den fede olie fra fisk, økologisk laks, levertran og planteolier (hørfø m.m.) eller olivenolie er eksempler på de fødeemner, der virkelig batter noget i forhold til at holde nerver og inflamation (betændelser) nede og dermed også smerter i skak mat?

WHO (Verdenssundheds organisationen for Sundhed) for alle år 2000 har forlængst advaret, nerveskader ved rygning, betændelser, sygdom som kræft o.s.v., at sygdom alt stammer er årsag af tobak, kemikalier, sprøjtegifte, smog, stressfaktorer i dagligdagen og af sukker, fedt (fra dyrekroppe), kød, cigaretter, alkohol m.m. og er med til at forværre eller er den største del af for tidlig dødsårsager.

Forgiftning af nitrit i blodpølse, spegepølse, hambugerryg o.m.a.

Kræftproblemets løsning af dr. phil Emiel Rasmussen København 1937

Nok kan man fjerne visse operable svulster ad kiruisk vej på mennesket; og man kan både ved livmoderkræft og visse tilstrækkelig yderligt beliggende sår og svulster opnå gunstigt lokale resultater ved hjælp af Radium, røntgenstråler o.s.v. Men hverken operation, radium eller anden bestråling kan radikalt helbrede sygdommen i den forstand, at de skulle hæve selve kræftsituationen. Vi ser derfor heller intet til, at det afgørende, selve kræftdødeligheden, skulde være sunket eller blevet mindre efter opdagelsen af de nye, med fysiske terapier med kemoterapi i dag? Det tjener til intet at benægte eller besmykke det tragiske faktum, at barometeret tværtimod stiger og stiger for menneskeheden med kræftsygdom.

På de forskelligeste områder står menigmand af læger stejlt mod mening, og mange forsker af denne vej, der er rene blindgader, som aldrig vilde kunne føre til målet, siger dr. pihl Emiel Rasmussen for 80 år siden, som opdagede kræften gåde er løst og som hentyder til plantekræft blandt træer?

Næppe har man tilladt sig et ord som "Plantekræft", før vi øjeblikkelig befinder os midt i striden. Der er nemlig kræftforskere, også her til lands, som glat bestrider, at "Plantekræft" er kræft. Hertil er nu rent apriorisk at bemærke, at sålænge man ikke ved, hvad kræft er, turde det være lidt vanskeligt at afgøre, hvad der ikke er kræft. Vi vèd selvfølgelig, at en kvindes livmoderkræft ikke er identisk med kræftsår på et gammelt Gravenstentræ, lige som vi ved, at Hamp og Nælde er to ting; men det hindrer jo da ikke, at de kan være af samme familie, og at vi kan nå en dybere indsigt ved at studere dem under èt.

Tryk på linket af Axel Maag: Vaccine der dræber?

Hvad er immunsystemet?

Kilde: G.N. religionsforsker i kulturhistorie, klimatologi og økologi siden 1976

Immunsystemet består af alle de fysiologiske mekanismer, som gør kroppen i stand til at genkende, neutralisere og eliminere stoffer som er fremmed for den. Det er disse mekanismer som faktisk gør, at de foretager en kritisk skelsættende beslutning om, hvad der omfatter kroppens modstand mod mikropper her; virus og bakterier.

Immunsystemet tilskrives imidlertid nu i nyere tid også en meget bredere række funktioner, som f.eks. fjernelse af ødelagte eller gamle kropsceller og destruktion af syge celletyper som f.eks cancerceller.

Hvis mikroberne skulle have held til at snige sig uden om forsvarsbarrieren f.eks. Covid-19 i det lokale inflamerede område og slippe ind i blodbanen, sætter andre uspecifikke systemer ind for at hjælpe med fjernelsen af fremmedelementerne.

Kroppens første forsvarslinie er de naturlige barrierer, der udgørs af de ydre overflader som f.eks. huden, slimhinder i næse og svælg. Få mikroorganismer kan gennemtrænge normal hud, og en række kirtler i huden udskiller kemiske substanser (lymfe), som er meget giftige for visse bakterieformer. Luftvejene er et andet eksempel på de fint udtænkte naturlige forsvarsmekanismer, som udggør af de overflader, der er vendt ud imod de ydre omgivelser f.eks. slimhinderne, der oprindelig opsuger virus og bakterier og neutraliserer dem helt naturlig? Men dr sidder i næse og halsslimhinderne og bliver opdaget af testcentrene uden i nogle tilfælde, ar være skadelig eller give symptomer på sygdom. Det ser man hovedsageligt på hospitaler i øjeblikket, hvor patienter bliver indlagt med en helt anden, men også kronisk sygdom? 

Ved inflammationsreaktionen bliver det skadede område omgående beskyttet af en forøget blodtilførsel, hvilket giver rødme, hævelse og ømhed i området. Denne reaktion medfører en hurtig indvandring af hvide blodlegemer, som kaldes det indre politi, der beskytter og destruerer og fjerner urenheder, virus også i svælg og næse. De hvide blodlegemer produceres i milten som sluger mikrobern en proces, der kaldes fagocytose.

Hvis mikroberne skulle have held til at snige sig uden om forsvarsbarrieren i det lokale inflamerede område og slipper ind i blodbanen, sætter andre uspeciferede systemer ind for at hjælpe med fjernelsen af fremmedelementerne og det kaldes naturlig immunitet.

Cellernes immunsystem

En af de vigtigste bestanddele af det celleformidlede immunsystem er "lymfesystemet". Det er et udbredt netværk af kar, som ligner blodårer meget. Blot udgør de et ensrettet kredsløb, som opsamler væsker og proteinsubstanser, der er sivet ud igennem hårdkarnettets vægge for at bringe dem tilbage til blodbanen. Bestemte steder i lymfesystemet er der en serie bastioner, som hjælper med til at fjerne enhver angriber, som er kommet forbi den første forsvarslinje. 

Den specifikke immunreaktion

I lymfeknuderne er der desuden en speciel gruppe celler, som kaldes B-celler. De spiller en vigtig rolle i den specifikke immunreaktion. B-cellerne er ansvarlig for produktionen af antistoffer. Hvert antistof er et specialiceret protein, som er konstrueret til at forbinde sig med en bestemt fremmed angriber eller et bestemt fremmed materiale - begge dele kaldes antigener. Forbindelsen mellem et antistof og et antigen er meget præcis - en slags nøgle/lås - arrangement.

Produktionen af antistoffer finder ikke sted før angriberen (antigenet) får kontakt med B-cellerne i lymfeknuderne. Det syntes at være en medfødt immunfunktion og egenskab hos mennesket, at disse celler er programmerede til at genkende en stor mangfoldighed af angriber mikrobber, virus m.m. på forhånd. Efter kontakten med en bestemt angriber undergår B-cellerne en række hurtige delinger, hvorved der produceres andre celler, af hvilke nogle bliver til aktive antistofproducenter, og andre fungerer som hukommelsesbanker, der er parate til at sætte en større og øget produktion af antistoffer i gang, hvis angriberen skulle komme igen. Dette forhold udnyttes ved vacciner, hvor man påfører organismen en ringe mængde (svækket) antigen fra en bestemt bakterie eller virus, hvorved vi producerer antistof, som beskytter os, hvis vi virkelig bliver angrebet af vedkommende mikrobe, bakterie eller virus. I virkeligheden er kroppen også i stand til at producere antistof, men på grund af sygdom, alder og misligholdelse af vor krop af skadelige ting som f.eks. alkohol, rygning og forkert livsstil svækkes helbredets immunsystem over for angreb af virus og bakterier m.m.

Det celleformidlede immunsystem er lymfocytterne og markrofagerne. Markrofagerne kan, hvis man har et godt immunsystem destrueres mikroorganismer, som er identificerede af mærket (antigen + antistof) af immunsystemet. De renser op, fortærer mikropper, virus og rengør vævet af skadelige stoffer, så her er det vigtig med sund kost og livsstil. Makrofagerne er en slags indre politi, som cirkulerer med blodet og æder skadelig virus og kraftceller, derfor går nogle forbi en sygdom. Makrofagerne er en slags styrende funktion på lymfocyterne (T-celler). Markrofægerne styrer bl.a. T- og B-cellerne cellernes aktivitet ved at afgive et utal af forskellige biologiske aktive signalstoffer f.eks. stresshormonet serotonin, adrenalin og cortisol. T-cellerne - hjælper til med at angribe og dræbe infektose (virus m.m.), mikroorganismer ved at dræbe de af kroppens celler, som er berørt.

Antigen + antistoffer

Markrofagerne har en vigtig rolle i destruktion af det fremmede væv. Markrofager kan destruere mikroorganismer, som er identificeret af mærket (antigen + antistof) af immunsystemet. De renser op, fortærer mikropper, virus og rengør vævet af skadelige stoffer. Det er derfor vigtig, at følge vitamin og mineraloversigten neden under, som viser hvilke stoffer i kosten der hjælper B - T-cellerne og markrofagerne. Kosten er således en vigtig forråd i kampen mod virus, bakterier og kræft. Man ser heller ikke alle, som bliver berørt af corona virussen covid-19, idet mange slet ikke mærker symptomer ved positive test. De er blevet immun overfor covid-19 der virker som en vaccine? Det drejer sig om 150.000 danskere, uden at lægerne fortæller hvorfor? Det er ikke alle som dør af corona - covid-19 kun de sårbare, gamle mennesker som i mange årti har levet usundt!!.... 

Mangel på livsvigtige mikronæringsstoffer, mineraler og vitaminer i kosten forhindrer opbygning af T- og B-cellerne (se billede) nederst.

Tabel over vitaminer og mineraler

 T-cellerne

Et andet aspekt af immunreaktionen omfatter en række celler, som kaldes T-celler. I modsætning til B-cellerne, som er ansvarlige for produktionen af antistoffer, der cikulerer i kroppen, men som selv aldrig forlader lymfeknuden, bringer T-cellerne faktisk til invationsstedet, hvor de binder sig til antigenet, hvorefter de frigør specielle destruktive stoffer. T- og B-lymfocytter står for den imminologiske hukommelse, som gør kroppen i stand til at genkende og hurtig reagere på tidligere nedkæmpende mikroorganismer f.eks.  virus og bakterier. Det er denne funktion, der gør os immune over for nogle sygdomme, vi tidligere har haft uden at vi er blevet vaccineret imod dem?

T-celler - hjælper til og angriber fremmedlegemer. T-celler dræber infektion (virus) mikroorganismer, bakterier m.m. ved at dræbe de af kroppens celler, som er berørt. T-celler frigør også kemikalier, såkaldte lymfokiner, som udløser en immunreaktion, der blandt andet kan bekæmpe kræft eller virus. Der er flere typer af T-celler. En af dem har hovedopgaven at hjælpe med til at aktivere B-cellerne. En anden type T-celler er specialiceret til at angribe celler i kroppen, som er inficeret af virus og bakterier. T-cellerne undersøger alle celler, de møder på sin vej i blodet og kroppen. Hvis de er inficerede, bliver de hurtig dræbt.

Blodårerne og lymfekarerne er vitgige dele af immunsystemet, efter som det er der, lymfocytter kommer omkring i kroppen. Herudover findes der ansamlinger af lymfevæv (lymfeknuder) i mange dele af kroppen, særligt nær slimhinderne i fordøjelseskanalen, luftvejene og lungerne, som er typiske indgangsporte for fremmed væv i kroppen for vira og bakterier. 

Beskyttelse mod angribere har T-cellerne en vigtig overvågningsfunktion overfor andre sygelige tilstande som f.eks. dannelsen af cancerceller. I cancerceller er cellefunktionen p.g.a. livsstil så forkert - bl.a. fordi de deler sig på de omgivende normale cellers bekostning - at det er nødvendig, at de bliver behandlet som "ikke selv" ad kemisk vej og operation istedet for sund kost, som hjælper T-cellerne bl.a. olivenolie m.m.. Det er vigtigt, at T-cellerne fjerner kræftceller før de får fodfæste - de skal forhindre dannelsen af fjenden, før han opstår.

Kræft:

Frie iltradikaler angriber cellens genetiske materiale DNA og den til mutation i den genetiske kode. Cellen har forsvarsmekanismer, der reparerer skaden eller i værste fald får cellen til at "begå selvmord". Men gentagne mutationer kan omdanne cellen til en kraftcelle. Mineralet selen, E-vitamin, bukkehornsfrø og olivenolie, der indgår i et kraftig antioxidant-enzym, syntes at kunne forebygge nogle typer kræft og kroniske sygdomme.

Befolkningsstudier går ud på gennem en lang årræke at følge et større antal mennesker. Sådanne studier findes generelt, at mange grøntsager, frugter og fuldkornsprodukter i kosten statistisk set er forbundet med en lavere risiko for bl.a. kræft, kroniske sygdomme og blodpropper. Disse kostvaner tilfører mange antioxidanter, bl.a. vitamin C og E. Omvendt er kødkost med kun få antioxidanter statistisk set forbundet med en højere risiko for mange sygdomme.

Det samme ses i studier, hvor blodets indhold af antioxidanter ved undersøgelsens start måles hos et stort antal mennesker. Man årti senere er de mennesker, som havde flest antioxidanter i blodet år forinden, sædvanligvis ikke ramt af så mange tilfælde af kræft og blodpropper det gælder f.eks. adventister og babtister, som lever sundere end den normale befolkning.

Antioxidanttilskud i pilleform har generelt slet ikke indfriet forventningerne om at kunne forebygge de store folkesygdomme. Antioxidant-tilskud, især vitamin E i høje doser, mistænkes for at rumme risiko for alvorlige bivirkninger som hjerneblødning. Beta-caroten en slags A-vitamin øger risikoen for lungekræft hos storryger. En samlet analyse af kliniske afprøvninger foretaget på 230.000 mennesker konkluderer, at høje doser vitamin E, vitamin A og beta-caroten indebærer en vis overdødelighed. Kost med mange grøntsager, frugter og fuldkornsprodukter samt også planteprodukter som grøn te og rødvin med måde nedsætter ret markant risikoen for bl.a. hjerte-karsygdomme og kræft.

Vend tilbage til denne side og læs om kost, kræft og mutagene stoffer i maden

Tryk på linket her: Ionrig bjergluft

Antibiotika smadrer kroppens forsvarsbakterier

Penicillin dræber gode bakterier i tarmene

Bakterier opholder sig i og på din krop på en række områder som næse, mund, hud og hele fordøjelsysstemet. Mave-tarmkanalen indeholder et stort antal naturlige bakterier, som er gavnlige for visse kropsfunktioner såsom fordøjelse af fødevare og dannelse af vitaminer.

Læger skal være omhyggelig med at give deres patienter antibiotika og kun foreskrive penicillin, når det virkeligt er strengt nødvendigt, udtaler Oluf Borbye Pedersen, professor og overlæge ved Københavns Universitet og direktør for Novo Nordisk Foundation for Basic Metabolic Resseach.

"Når man fjerner menneskets venlige bakterier, så kan de sygdomsfremkaldende bakterier brede sig på grund af overskydende næringsstof f.eks. i form af sukkerarten sialinsyre, "siger Oluf Borbye Pedersen. "samtidig har hans forskning vist, at patienter med type-2 sukkersyge har en højere forekomst af sygdomsfremkaldende bakterier i tarmene". Det kendetegner sukkersygepatienter, at de både har forhøjet blodsukker og forhøjet sukkerkoncetration i deres celler. Det gælder også i tarmenes slimhinder, hvorfra nogle af de skadelige bakterier får deres næring. "Det tyder på, at de sygdomsfremkaldende bakterier har særligt gode betingelser for at vokse hos mennesker med sukkersyge, og de derfor er mere udsatte for infektion, "siger Oluf Borbye Pedersen.

Tidskriftet NY TID & VI nr.6 - 1957

I "Tidskrift fòr Hàlsa" nr. 5 - 1957 findes et citat fra "Svenska Làkartidning" nr. 16 - en udtalelse fra fire læger ved Sòdersjukehusets medicinsk afdeling og bakterologiske laboratorium". De skriver, at kun 1-5% af antibiotika-recepterne gives på rigtige indikationer. Man må få bort den slendrian, som følger med antibiotikabehandlingen. Snart sagt alle infiktioner, også lindriga og banale", bliver nu genstand for antibiotikaterapi, og man glemmer gerne naturens lægende kraft, den vigtigste faktor i alle den slags sygdomme. Terapien er ikke uden risiko. For nyelig er der konstateret 57 dødsfald efter penicillinbehandling. De mikrobiologiske "olegenheterna" tiltrækker sig alt større opmærksomhed. De sygelige mikroorganismer, som behandlingen rettes mod, udvikler resistens mod antibiotika, og patienternes normale mikroflora kommer ud af balancen med den følge, at der bl.a. opstår B-vitaminmangel, og at slumrende sygelige mikroorganismer kan tage ovehånd.

Negative ioner er vigtig for mennesker og dyr

Er danskerne verdens lykkeligste folk?

Kilde: af Kiwi, religionsforsker i kulturhistorie, klimatologi og økolog siden 1976

Du er din egen lykkes smed, ja til en vis grænse?

Det skriver og mener Meik Wiking, direktør for Institut for Lykkeforskning i Samvirke august 2016 og bladet uddeles gratis, hvis man er medlem af Coops butiker i Danmark.

Genetik er på dagsorden indenfor lægevidenskaben, men har den slagside?